Det her er Anna Jarvis. Hun opfandt Mors dag og kæmpede for at få den indført. Senere fortrød hun, da hun så hvor kommerciel den var blevet, og hvordan virksomheder prøvede – og prøver – at tjene penge på den.
Alle os, der kan vælge – eller vælge fra – at holde mors dag er mere heldige end vi måske lige fatter når klokken er 0354 og vi skal op igen. Jeg har efterhånden ikke tal på, hvor mange jeg kender og har kendt, der kæmper for at få lov til at opleve netop det, inklusive tidlige morgener, sene nætter og alt det kedelige ind i mellem. Vi er heldige at vi får lov til at opleve de unger. Og at få lov til at opleve at være mødre. Jeg håber at mors dag også kan handle om at vi selv husker det – ikke kun om hvilke buketter og hjerteformede chokoladeæsker vi får som vi kan vise frem for verden. Det vilde er jo, at det er mine unger, der gør mig til mor – hvilken slags mor jeg vil være, må jeg selv kæmpe med, og jeg tænker at så længe jeg husker hvor heldig jeg er, går det nok ikke helt galt.
Hvis du vil læse om, hvad opfinderen af Mors Dag mente om den sag og om dagen, så klik her.
Kære Julia
Jeg behøver ikke en dag, hvor jeg bliver hyldet som mor! For jeg hviler ret godt i mit eget moderskab. Alligevel synes jeg det hyggeligt med Mors dag. Uagtet om det er kommercielt eller ej. Jeg synes hver mor selv må bestemme hvordan og om hun vil fejres. Om det er med blomster, chokolade, alene eller sammen med sine børn. Bare hun giver den gas …det er sgu da værd at fejre – moderskabet.
Det er en mærkedag og som så mange andre mærkedage giver det os, mødre og børn, mulighed for at stoppe op og lige suge til os af, kærligheden og anerkendelsen.
FB minder er gode til mange ting, i denne omgang blev jeg mindet om (endnu) et ret relevant opslag fra dig..! Tak… håber du får en god morsdag med dine drenge 🙂