21 kommentarer

  1. Tusind tak for dit indlæg!! Jeg sad også med en underlig smag i munden efter at have læst hans problematisering, og dit svar er aldeles spot on! Tak, tak, tak!

  2. Fint indlæg. En skam du ikke lige fik forklaret hvordan du så løste situationen. For når man ikke kender din historie sidder man tilbage med det indtryk at du aflevede barnet i vuggestue da det var 12 dage gammelt… Det giver kommentarerne i hvert fald udtryk for.

  3. Jeg er glad for, at vi ikke skal have flere børn. I vores situation, hvor jeg var arbejdsløs før barslen, ville det være fuldstændig åndssvagt at tvinge min kæreste på barselsdagpenge i tre måneder. Og ja, han kunne selvfølgelig bare sige nej til de 12 uger, men så skulle LilleLille i institution 3 måneder tidligere. Nej tak, siger jeg.

  4. Sådan. Godt svaret tilbage. Jeg blev helt arrig da jeg læse kommentarerne (politikken ikke her), Rikke har nok ret, du skulle have skrevet hvordan lille Sofus kom med på job, og hvordan det hele gik op i en højere enhed.

    Når det så er sagt, så må jeg sige at jeg ikke er for øremærkning af barsel. Jeg synes at familierne selv skal tilrettelægge hvornår og hvem der tager barsel. Jeg er nemlig bange for, at mange mænd ville sige nej tak til de tre måneder, hvorefter de bortfalder (sådan som jeg har forstået forslaget), Og det går ud over barnet. Vi må for Gud skyld ikke glemme vores børns ve og vel i ligestillingens navn.

  5. Men heller ikke glemme at vi muligvis bliver bedre mødre af at komme tilbage på arbejde og få de faglige udfordringer. Selvom muligheden var der for 12 måneders barsel, blev det kun til godt 6 måneders barsel med begge børn.

  6. Kære Alle
    Jeg er Julias søster og kollega og vil meget gerne lige melde mig på banen her.
    Rikke, Lille Sofus var med på arbejde. Gu var det hårdt for Julia og ja det er ikke nemt både at få barn nummer 2 og drive virksomhed, men kernen var at vi sammen havde taget en beslutning om at selvfølgelig var der plads til Sofus. Julia fik hjælp af en barnepige, men Sofus var sammen med os hver dag og det har været nogen af de fedeste timer i mit arbejdsliv når Lille Sofus lå på Julias og mit skrivebord og klukkede på et tæppe mens vi arbejdede.

    I min optik er øremærkning den eneste vej frem fordi den ikke øremærkede barsel sætter os kvinder I en særlig dårlig position hos vores arbejdsgivere. Det handler altså ikke om ligestilling derhjemme, det handler om at de rammer vi sætter for kønnene er ens. minussser og plusser skal være ens, så enkelt er det.

    Jeg er selv 28 og bliver cirka hveranden uge spurgt hvornår (og mere og mere også hvorfor) jeg ikke har børn. Det er et stempel vi kvinder får i panden på godt og ondt, og det er det mest identitetsskabende i alle vores relationer. Men den arbejdsrelatede kan vi lovgive os ud af.

  7. Mener heller ingen skal tvinges til noget.
    I mit tilfælde, hvor min kæreste netop havde startet egen virksomhed da jeg blev gravid, havde han ligeså godt kunne luke og slukke med det samme hvis han skulle have været 3 måneder på barsel. Desuden havde vi heller ikke haft råd (overhoved) til at betale vores faste regninger hvis min mands løn var blevet erstattet af barselsdagpengene. Hvorimod det at min løn blev erstattet, gjorde ingen forskel. Min stilling blev nedlagt mens jeg var på barsel, så ingen “savnede” mig egentlig. Der blev skabt en ny stilling til mig efter barsel, som jeg er rigtig glad for idag. Tror desuden at min mand, var blevet utrolig rastløs mm. hvis han skulle have gået hjemme i 3 måneder. Ikke at han er e dårlig far. TVÆRT IMOD. Han er der 100% for vores datter og da han først møder kl.12, tilbragte han jo meget tid med os imens jeg var på barsel, dog kommer han sent hjem men der sover vores datter jo alligevel. Vi er jo forskellige allesammen og vores familier er bygget forskelligt op mht. job og fleksibilitet. For os var det mest optimale at jeg tog hele barslen, stærkt hjulpet af en glad mand og nybagt far, der passede sin virksomhed. Det havde seriøst været noget rod for os, hvis han skulle ha taget de sidste 3 måneder. Glade of tilfredse forældre, er de bedste forældre!!!

  8. Nu når jeg lige sidder og tænker over alt dette her… jeg vill ha været så ked at det, hvis jeg skulle ha været tilbage på arbejde 3 måneder tidligere. Og bevares selvfølgelig havde jeg overlevet, men hvorfor ikke bare lade det være op til den enkelte familie og deres ønsker og behov hvem der passer babyen. Det er ikke alle kvinder der har en ustyrlig trang eller behov for at komme tilbage på arbejde så hurtigt som muligt.

  9. Så enig. Det skal nemlig være lige så “nederen” at ansætte en ung mand som en ung kvinde. 🙂

  10. TAK Julia og Anne-Sophie!!
    Da jeg er svensker, bliver jeg nødt til at dele lidt af den svenske model.
    I Sverige har der ikke været den store diskussion om øremærkning af barsel, da man indførte den første pappamåned. Og heller ikke, da man indførte den anden, så man nu
    har 60 dage øremærket til fædre. Både blandt politikere og arbejdsmarkedets parter har der været bred enighed om, at det er en god idé for at sikre mere ligestilling. For
    inden denne lovgivning blev taget, var det i høj grad kvinderne, som tog barselsorloven.
    Da man indførte pappamåneden, forlængede man dog også den samlede barselsorlov, og flere mener, det har taget brodden af diskussionen.
    – Når kvinder tager størstedelen af barslen, er det ikke så mærkeligt, at det kan ses på deres løn, at de ofte har deltidsstillinger eller generelt lavere stillinger end mænd.
    Så det at øremærke barsel til mænd har i Sverige været et spørgsmål om at udjævne vilkårene for kvinder og mænd på arbejdsmarkedet. Faktisk handler det også om at
    give alle lag af samfundet lige rettigheder. For vi kunne se, at jo højere uddannelsesniveau forældrene havde, jo jævnere fordelte de barselsorloven. Mens mønstret var langt mere traditionelt for arbejderklassen.
    Svenskt Näringsliv har udtalt at de ingen store indvendinger har mod de 60 reserverede dage til fædre! Ud fra et virksomhedsperspektiv er det ofte et mindre problem at håndtere planlagt fravær end uplanlagt fravær. Så når man i forvejen ved, at en medarbejder skal på barselsorlov, har man mulighed for at planlægge i forhold til vikar og så videre.

    Kom nu Danmark!
    Sverige, Norge og Island er der allerede..
    Mvh/ Anna-Liisa – som delt VORES barsel/orlov med min mand 7mån/ 5 mån – begge gange.

  11. Jeg tror ikke på at nogen skal tvinges til noget. Det er imod mit livssyn. Tilgængæld er jeg stor tilhænger af, at forældre selv skal kunne sammensætter deres barsel som de vil. Nogle familier vil klart blive ramt økonomisk og at nogen skal vente med at købe deres drømme hus eller har svært ved at betale dagligdagen i 3 måneder, fordi far skal tvinges på barsel, forstår jeg ikke. Hvor er det let at være fundamentalistisk på andres vegne! Du skriver i dit indlæg at vi er stolte af vores ligestilling, men at der stadigvæk ikke er ligeløn på arbejdspladsen. Et argument for at det i rigtig mange familier (selvfølgelig ikke alle) er far der hiver flest penge hjem. Fædre skal ikke tvinges på barsel. Lad familierne bestemme over deres egen økonomi og deres eget liv. Hvad hvis mor ønsker hele barslen og det passer i deres måde på tingene? Som kvinde er jeg ked af, at vi skal lovgives mod barsel, ind i bestyrelser osv. Hold op hvor vi devaluerer vores køn!

  12. Nogle af kommentarerne til artiklen er da godt nok kvindefjendske! Mon nogle af kommentatorerne har åbnet et vindue til vores tid?
    Jeg er i chok!

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *