At være bagefter og alligevel blive indhentet

Jeg er bagefter med julen.

Igen i år. Elias er begyndt at efterlyse noget af det der pynt, og her hvor 3. advendt nærmer sig, har jeg igen-igen ikke nået adventskrandsen. Jeg synes det er svært at nå med lille Sofus om benene, Elias i loftet og ingen søvn. Men det er jul alligevel, for det er let at tænde lys, nemt at åbne julekalenderen, hyggeligt at sidde i sofaen og se Bamses julerejse og totalt uproblematisk at holde sig vågen til Julestjerner på DR1. Og så er der duftene. De varsler jul. Appelsiner, mandariner, allehånde, ingefær og kanel.

7 kommentarer

  1. Jeg har et tip! Adventsstage! Fire lys. Bum færdig.
    Selv fik jeg mig taget sammen til at sætte de 4 lys i, så vi (næsten) nåede det til 2. søndag i advendt 😉

    Glædelig jul!
    Rikke

  2. Hvis du vil have det, kommer julen, kommer julen hvadenten du vil have det eller ej. Ham Elias er vist ved at være stor nok til selv at julepynte. Det kan han passende gøre, når han alligevel er oppe under loftet, ikke sandt?

  3. Åh, hvor er jeg pt. glad for, at mine drenge er for små til at fatte jule-pointen 🙂 Har adventsstager, men tænder alle lys på en gang og har rundt regnet 5 nisser og en buk – tør ikke sætte mere frem, da den ældste har et kast der siger spar2.

  4. @Rikke – du har ret!
    @Henny – ja, det er han heldigvis – men jeg har ikke fået hentet kassen med pynt ned fra loftet…
    @FamilienDanmark – en kommende håndboldspiller, måske?

  5. Jeg melder mig også i koret over dem der hylder advent-stagens lyksaligheder. Jeg fik en smuk en forærende for nogle år siden af min svigermor, og jeg er lykkelig for den.

    Deruover hylder jeg i den grad de nemme løsninger her på til jul (og sådan helt generelt). Hjemmebragte småkager slår til enhver tid hjemmebagte småkager, hvis prisen for de hjemmebagte er stress, jag og dårlig samvittighed. Vi har nået at bage figurkager i år, og det bliver ved det. Et nært familiemedlem gik ned med stress/depression op til jul for et par år siden bl.a. fordi hun tænkte på alt det hun burde nå, og ikke fokuserede på det hun kunne nå.

    Udliciter så mange opgaver som muligt. Min mor har med glæde påtaget sig at lave pakke-kalender til 4 børnebørn (96 pakker!! Respekt). Hun nyder det og min søster og jeg selv nyder det også. En vind-vind situation for os alle.

    Adventskrans eller ej Julia – så skal det nok blive jul i dit hjemme alligevel.

  6. Du har ret. Der skal ikke så meget til. Jul er jo en stemning, og den kan man heldigvis godt fremmane med lidt stearin og klementin. Og evt. lidt lametta, hvis det skal være rigtig vildt..

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *