På vej op

Nå, men altså… Jeg røg NED.

Big time. Og i stedet for at tage til barnedåb og hotelophold og biltur med min mand, uforstyrret uden børn, tog han alene afsted, mens jeg passede sofaen, min feber og hostede. Sådan gik weekenden, og jeg opdagede ovenikøbet at vores fjernsyn har en funktion som gør at når det har været tændt i fem timer uden nogen hverken har skiftet kanal eller skruet op eller ned for volumen, ja, så slukker det! Af sig selv. Det var der jeg var nødt til at bevæge mig og kravle hen i den anden ende af stuen for at få fat i fjernbetjeningen og tænde igen.

Nu er det mandag, weekenden er slut, sygdommen er passeret og verden er et bedre sted. Selvom efteråret har ramt, selvom det regner og selvom natten igen var præget af rod og larm, men i det mindste gør hver eneste knogle i kroppen ikke ondt mere.

1 Comment
Previous Post
Next Post