Barnets Tiende Sygedag

Der har været lidt tavst herude. Efteråret er ved at sænke sig og med det, er immunforsvaret åbenbart særligt udfordret. Igen. Elias har været syg hele sidste uge, og nu er det så Sofus tur. Han er lille og træt og feberhed, og har en ordentlig omgang med maven, og det er nærmest ikke til at holde ud, når helt små er helt syge. Det er her, jeg er særlig taknemmelig for ikke at have en arbejdsgiver (jojo, der er MANGE fordele ved at have én, det er slet ikke det), netop fordi det med Barnets Første Sygedag sjældent løser meget. Børn er jo syge en uge af gangen! Er det ikke det man lærer? At man indtil de når en vis alder (“vis alder” fordi jeg endnu ikke ANER hvornår det slutter), så hedder det Barnets Tiende Sygedag?

16 Comments
Previous Post
Next Post