Facebook og børn… Hvad mener du?

Der er sagt og skrevet meget om, hvordan vi fremstiller vores liv på facebook. Hvis du læser med her hos mig, ved du hvordan jeg tænker om det, der ind i mellem ligner en konkurrence i solsiderne af vores liv. Jeg synes det er dejligt at andre deler ud af stort og småt, og at man har lyst til at kommunikere, men jeg bruger selv Facebook en smule mere varsomt end mange andre. For eksempel lægger jeg ikke (mere) billeder ud af mine (ellers meget lækre…) unger. I virkeligheden har den beslutning gennem tiden haft mange forskellige årsager, men jeg tænker at internettet er kommet for at blive, og det jo ikke på den måde er sikkert at Elias vil synes det er topfedt at se sig selv nøgen og fuldfed i en spand vand som 1-årig (i øvrigt et fantastisk billede), når han bliver 16. I hvert fald går jeg og pusler med, om ikke han selv skal have lov til at vælge hvilke sider af ham han vil vise, når han bliver stor? Jeg er ikke helt færdig og firkantet i mine holdninger omkring dette, men… hvad synes du? Hvilke sider af sine unger har man lov til at vise?

11 kommentarer

  1. jeg har været på nettet i ca 16 år nu … min holdning er at jeg kan godt lægge billeder af mine børn på nettet ,men de er aldrig nøgne eller bare nær nøgne … jeg har tit stødt på hjemmesider med nøgne børn … jeg taler om børn der fiser rundt i en have og bader eller står og hopper i noget vand eller de laver noget sjovt … dette er ganske uskyldigt … se med sunde øjne .. men desværre sidder der mennesker der laver kopier af disse billeder og misbruger de billeder bare tanken gør mig syg …derfor er der ingen nøgne billeder af mine børn på nettet …

  2. Jeg har det ligesom dig. Faktisk bruger jeg ikke FB særlig tit mere og min mand har lige slettet sin profil. Derudover tænker jeg meget over billeder på min hjemmeside, og der er ikke mange af dem.

  3. Det er en god debat at tage op. Og et rigtig vigtig emne, som alle bør forholde sig til. Der er mange holdninger til det, men mest af alt synes jeg folk kan gøre som de lyster. Jeg bliver ikke foraget over at se andres privat billeder på nettet – heller ikke af deres børn. At mange fylder deres facebook med billeder af de små poder, er da bare skønt. Jeg ser det blot som et tegn på at folk er super glade for og stolte af deres børn.
    Om man vil det eller ej, så kommer vores børn til at vokse op i en mere og mere digital verden, og jeg tror personligt at lidt babybilleder ikke bliver så afgørende for hvordan børn kommer til at forholde sig til selv og andre. Det bliver bare en del af livet fremover.
    Men når alt dette er sagt, er jeg selv ret påpasselig med hvilket forum, jeg vælger at poste billeder af min ellers ultra smukke datter. På facebook er der lidt, så venner og familie kan følge lidt med i hvordan livet udvikler sig hos os. Men på min blog prøver jeg at minimere eksponeringen, da disse hjemmesider er fuldt offentlige.

  4. Jeg har det nok sådan lidt, at man skal passe på med at tage sig selv alt for højtideligt! Forstået på den måde, at de billeder man poster på Facebook, er en dråbe i havet af familiebilleder der bliver lagt ud på nettet. Som en anden også skrev, så vil vores børn vokse op i en verden der foregår online i meget højere grad end den gør nu. Jeg kan ikke se det store problem i billeder af børn på FB blogs osv. MEN når det så er sagt, så synes jeg da bestemt at man selv skal overveje hvor meget man vil dele ud. Der må stadig gerne være noget der er “helligt”, men hvad det er for den enkelte, er jo meget forskelligt.

  5. Jeg har det fuldstændig ligesom dig. Jeg lægger heller ikke billeder af mine børn på. De har ikke selv bedt om at blive eksponeret i cyperspace. Har ganske få billeder, og kun billeder af noget jeg syntes var sjovt og gerne ville dele.

  6. Jeg tror nok jeg har det som du…nu er mine børn jo voksne og har deres egne FB profiler…men det er godt at tænke sig lidt om tror jeg…Det gælder i øvrigt også i alle andre henseender på FB…
    Alene det at man er bevidst om det, er allerede noget. Jeg synes det er alletiders ide at børn selv får lov til at vælge hvilke sider af deres gøren og laden de vil have vist. Jeg kan med næsten sikkerhed sige at mange teenagere ikke vil bryde sig om billeder af dem som små med “bar røv”, i hvert fald ikke hvis de cirkulerer i cyperspace…
    Forleden “oplevede” jeg et voldsomt skænderi mellem en mor og hendes 14 årige datter på FB…det burde nok ikke have fundet sted, og jeg kan se de har slettet dialogen, men de der har læst det har jo læst det…

  7. Jeg lægger kun billeder ud af mine børn, hvor man ikke kan se deres ansigter og ja altid med tøj på! Oplevede for nyligt at et familiemedlem havde lagt børne/teenage billeder af mig på min fb væg – og det var bestemt ikke nogen jeg lystede at dele…. Han blev meget fortørnet, da jeg fjernede dem.

  8. jeg er nok lidt streng hvad ang. min søn og Internettet.
    Jeg har fx. kun lagt et billede af ham op på fb, og det uden at nævne ham ved navn eller tagge ham på billedet.(og så havde han tøj på og var glad og smilende ;))
    Jeg omtaler ham generelt ikke så meget på fb, da jeg ikke vil hænge ham ud, men nævner ham hvis der sker noget stort. Han lider fx. af feberkramper og når han har været igennem dette så skriver jeg om det. Det nok mere for selv at have et behov for at skrive om det.
    Men igen så kom jeg også først selv på fb i 2010, efter mange overvejelser.
    Vi har en privat hjemmeside med login hvor der ligger billeder af min søn og der skriver jeg også side op og ned om ham, men det er kun for den nærmeste familie, som læser dette.

  9. Jeg ligger sjældent billeder på nettet af mine børn. På FB helst slet ikke. Hvis jeg gør er det, er de forograferet med ryggen til (og med tøj på). På bloggen bliver de (og jeg) aldrig vist med ansigt. Vil gerne bevare lidt anonymitet.
    Har i øvrigt haft samme overvejelser om, hvilke billeder der ligger på min mobil. Dem uden tøj bliver fjernet og slet ikke sendt rundt til andre (ikke engang deres far)

  10. Jeg er nok lidt ekstrem når det kommer FB og billeder af mine børn (eller mig selv). Vælger ikke at have fotos af dem på FB, fordi for mig er det ligesom at sætte sin familiealbum ud på gaden for “bekendte” at kigge den igennem. Det er meget privat. Jeg har det sådan, at rigitge venner der er i mit liv, ser jo mig børnene real life ofte nok til at følge med, så kan ikke se pointen at vise fotos af ungene på FB. Heller ikke med tøj på og smilende.

  11. Jeg tænker altid en ekstra gang inden jeg lægger et billede af mig selv eller børnene på enten facebook eller min blog. “har jeg lyst til at se dette i en anden sammenhæng?”. En vigtig ting jeg skrev mig bag øret, da jeg læste din e-bog om blogging 😀

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *