En morgen uden sand i kaffen

Endelig tilbage fra sofadet. Stadig på penicillin, men uden tåger.

Jeg er ret vild med hverdagen, lykkelig for mit kontor, og for at spise havregrød (ok, jeg spiser ikke det stads, men det er der andre i familien der gør. Jeg lader som om – for moralen) i solstriben i køkkenet en forårsmorgen, og virkelig glad for at der ikke er nogen der skælder ud, når jeg (igen) møder lidt sent på arbejde. Jeg tror virkelig på at hverdagen er det vigtigste, og at der er lige her, man må kæmpe for at få det til at hænge sammen. Og når der så lige er en snert forår oveni og mælken til kaffen af sig selv finder vej til mit skrivebord, så er der faktisk intet brok i mig i dag. Glædelig mandag derude.

5 kommentarer

  1. ja jeg holder også mest af alt af hverdagen. Specielt lige i dag, hvor min søn fylder 1 år, og jeg mindes -og tænker, hvor blev tiden af. For to sekunder siden lå han der – varm, rød, ny – og nu er han 1 år, stavrer rundt med den røde dukkevogn, siger HEJ (ofte)……og jeg forsøger af AL MAGT at holde fast i følelsen, duften, lydene, fornemmelsen, så den ikke forsvinder.

    Det er i hverdagen at livet udfolder sig – det virkelige liv.

  2. Der er intet der slår hverdagen! Nå jo, måske en ferie som præcis er så lang, at den faktisk blir hverdagsagtig.. Men hverdagene med kabaler der går op, udfordringer der blir løst, børn der har leget hele dagen for at komme glade og trætte hjem, afsked og gensyn.. Og så specielt nu i foråret og sommeren, hvor dagene bare er lidt længere:-)

  3. I ligeste måde: Glædelig hverdag til dig, Julia, og tak fordi du husker os på det vigtigste. KH

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *