Glædelig vinter og tak for hverdagen

Det er koldt. Og jeg mangler en varm frakke, men ellers har jeg ikke noget at brokke mig over. Jeg opgav firmacyklen i dag og valgte klapvognen, da Elias skulle fragtes afsted. Det var han godt tilfreds med, og underholdt mig hele vejen omkring stort og småt. Jeg har det sådan lidt blandet med det der vinter – på den ene side er det jo nu – NU – det bliver hyggeligt, på den anden side var sidste vinter så stangdeprimerende, stressende og knaldhård (både på den ene og den anden måde) at det undrer mig at jeg kom igennem den uden at miste øjnene til alle de tudeture den kostede (Og ja – måske kommer det lige en tand for tæt på, men jeg har jo skrevet en bog om det, så hva faen…). Men i hvert fald, det er hverdag, det er dagen derpå efter nogle fantastiske dage i selskab med virkeligt spændende mennesker da jeg afholdt Brand Building Retreat mandag og tirsdag, og det er vinter. Og nu kommer det positive: Jeg er simpelthen så glad for at jeg valgte at blive selstændig. For se lyset på billedet: Jeg skal ikke mere aflevere i vintermorgenens mulm og mørke, men kan gøre det efter solen er stået op. Det er det hele værd.

9 Comments
Previous Post
Next Post