Fra moderskabets dobbelthed

Jeg er kommet hjem. Jeg har været væk i to nætter. Blev modtaget uden den rituelle afvisning men med masser af grin og kys. Og forklaringer om isbjørnen og pingvinen og hvordan de svømmer. At se Elias igen er simpelthen det mest fantastiske, hver eneste gang jeg har været væk. Og ja, jeg går også glip af noget, hver evig eneste gang jeg er væk et par dage. Det hele går simpelthen så hurtigt for tiden, og nye ord, begreber og lege sprudler ud af ham sammen med mimik der hele tiden forandrer sig. Det er vidunderligt at komme hjem. Når jeg sdder og kigger ud af mit moderskab begynder det at gå op for mig, at det altid koser at være væk. Det koster. Lidt.

Men.

Jeg får også noget – søvn for eksempel. Og noget af det der sunde perspektiv. For jeg forstår også hvordan Elias ryk sker når jeg ikke står og våger over ham, og jeg er simpelthen så stolt, når han kan titusind nye ting og sætte alt det jeg tror jeg har lært ham i perspektiv. Så når han siger: Mor, det er helt fortroligt dejligt at kysse din næse igen, ja, så er det hele fraværet værd.

12 Comments
Previous Post
Next Post