Livet for let øvede – og dem der hjælper med navigationen

For nogle måneder siden mail-interviewede jeg forfatterinderne Maise Njor og (legenden) Fay Weldon om deres samarbejde. De har skrevet en mail-korrespondence-bog og for den modtager de i år Danners ærespris. Jeg er meget begejstret for Dannerhuset og mener jo sådan set, at vi allesammen har en pligt til lige at give et gram overskud til dem, der kæmper for andre kvinder.Og så lige en skål for de kvinder der ikke bliver bitre (se nederst i nedenstående tekst…)

Så med denne lille intro: Hermed pressemeddelelsen fra Danner om den fine pris, og tillykke til modtagerne!

Danners Ærespris til Fay Weldon og Maise Njor

Danners Ærespris går i år til britiske Fay Weldon og danske Maise Njor, fordi de i deres forfatterskab og fælles bog ”Livet for let øvede” udfordrer tabuer om køn og ligestilling.

”Fay Weldon og Maise Njor viser, at de har modet til at tale om det allermest private og formidle dilemmaerne i mænd og især kvinders hverdagsliv. Det personlige – og ofte tabubelagte – hverdagsliv ligger priskomiteen meget på sinde. Som samfund skal vi gøre de personlige fortællinger fælles, så vi hver især kan se, at vi ikke er alene om at synes, at det kan være svært at få mor, far og børn til at gå op i en højere enhed. De tabuer udfordrer Fay Weldon og Maise Njor. Derfor får de Danners Ærespris,” siger Danners direktør Vibe Klarup Voetmann.

Fay Weldon har i sit forfatterskab skrevet om de intime og svære udfordringer, mænd og kvinder har med hinanden. Gennem et helt liv har hun turdet fokusere på kønnet som tema og sætte kønnet til debat. Hun er med god grund blevet et ikon inden for feministisk litteratur.

”Jeg er utroligt beæret over at modtage Danners Ærespris. Jeg vil opfordre alle kvinder til at skrive deres egen historie ned, og at dele ud af deres liv. Ellers ender det med, vi tror, vi skal være perfekte mennesker,  inden vi tør sige noget som helst. Men hvis vi deler, især når livet gør ondt,  kan vi hjælpe hinanden. Jeg er glad for, at vores bog er med til at bryde illusionen om, at alle lever i perfekte parforhold,” siger Fay Weldon.

Maise Njor har for øjnene af den nye generation af kvinder turdet beskrive alt det svære og ambivalente, som følger med det moderne kvindeliv. I sine bøger har hun haft modet til at skrive om mænd og kvinder lige dér, hvor det gør allermest ondt. Hun løfter om nogen opgaven at åbne sit personlige univers og gøre det til en fælles fortælling om ligestilling på hverdagsplan.

”Jeg er meget stolt over at få en pris fra en organisation, der hjælper andre. Der har været en tendens til, at feminisme i stigende grad bliver et ego-projekt: ’Hvordan kan JEG frigøre mig?’ ’Hvordan kan JEG få mere i løn?’ Jeg er glad for, at Danner synes, at jeg i vores bog bidrager til at gøre feminisme et mere kollektivt projekt. At jeg er med til at vise, hvor meget vi hver i sær har tilfælles, siger Maise Njor.

Danners direktør uddelte prisen på International Forfatterscene i Den Sorte Diamant i København. Prisen til de to forfattere var to litografier af den danske kunstner Cathrine Raben Davidsen.

”Hverken Fay Weldon eller Maise Njor er med deres kønslitteratur havnet i grøften af bitterhed, men skriver med et befriende glimt i øjet, med humor og selvironi om kvinder og mænd, når de er bedst og værst,” siger Vibe Klarup Voetmann.

Danners Ærespris blev uddelt for første gang i 2009 i forbindelse med Danners 30 års fødselsdag. Prisoverrækkelsen den 13. november i Den Sorte Diamant var første arrangement for medlemmer af Danners nye medlemskab: Danners Venner.

3 kommentarer

  1. Det er velfortjent at de to fantastiske kvinder får en pris! Tillykke til dem!

    Og så er det opløftende, at de ikke mener, at markedet er ved at blive oversvømmet med kvinder der vil sige noget og derfor skriver en bog! 🙂 Jeg er nemlig i gang med projektet, og en af de ting jeg slår mig i hovedet med, er at der allerede er alt for mange der har noget på hjertet, så hvad kan jeg dog bidrage med! 😉

    Så tak for indlægget – jeg vil hermed kaste mig over at skrive et kapitel mere og håbe på, at jeg finder modet til at få det gjort færdigt!

    SAnna

  2. Hej
    Det er virkeligt ikke for at være lyseslukker og/eller bitter, men:
    Bogen er sindssygt kedelig. Og ubalanceret. Det er ligesom om at de med bogen implicit og-kastende-håndklædet-i-ringen siger; “ok, der er ikke noget at komme efter, feminismen har sejret sig selv ihjel”.

    Fay Weldon har en del på hjerte i bogen, bevares, men det er som om at hendes slag i bolledejen desværre ikke for alvor batter. Og Maise Njor, sorry to say, hun er cool – det er ikke det – men for fanden, hvor skriver hun overfladiske ting i den bog. Ok, det er nok også svært at skrive sig op til Fay Weldons lange passager. Men alligevel…. det er for tyndt!

    Bogens største problem er nok alligevel ubalancen. At de to kvinder skriver så forskelligt og på så forskellige niveauer: Niveauer, der kommer til at fremstille at Fay virkelig havde en ‘sag’ i sin tid, men at hun vandt – og at der derfor ikke er super meget brug for Maise’s bekymringer længere. Ihvertfald ikke i en feministisk optik.

    Der er så meget fint og tidsrelevant feministisk litteratur ‘out there’. Hvor er det synd at Danner ikke sendte en ære efter det, men i stedet valgte den bog, som er mest omtalt. Well, den mest omtalte bog er ikke altid bedste bog!

    Beklager det lange indlæg, men havde pludselig noget på hjerte.
    Anne

  3. Jeg har set bogen, men ikke læst den. Det tror jeg nu jeg vil gøre, for emnet er meget interessant og det er også spændende, at der er så forskellige holdninger til bogen.
    Kram Anja

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *