Et nyt stilikon? Lone Kellermann?

Kender du det at du køber en kjole, du regner med kan gøre hele forskellen? Den fine, fine kjole; den du køber fordi den er smuk, og du er fin i den?

Sådan én har jeg købt. I en genbrugsbiks (oh sorry… VINTAGE hedder det jo i dag), og den er så flot. Se her:

Men, men, men… Når man kommer hjem med de fine sager, er det jo så desværre ikke altid at mændene i ens liv, synes den er bare halvt så smuk. Elias synes for eksempel at den kradser. Det gør den jo også. Men jeg havde heller ikke tænkt mig at tage den på og så sidde hele aftenen hjemme og putte med lillefisen, vel? Se nu her, hvor smuk den nederste bort er:

Og ikke bare Elias… Nej, Johan er heller ikke glad.

Han synes den minder ham om: NOGET LONE KELLERMANN ville tage på. Først blev jeg fornærmet. Så blev jeg sur (logisk). For hvorfor er det altid sådan at mænd synes at det fineste tøj man har ligner noget nogen burde have smidt ud for længst? Min veninde fx… Hendes fine hat ligger ubrugt hen. Hendes elskede (og meget skønne kæreste) synes ikke den var halvt så fiks som hele den hujende venindeflok.

Men se her: Hvem kan sige nej til sådan et ærme?

Flot, ikke?

Men Johan har ret. Lone K ville glad og gerne hoppe i denne fine sag. Se nu bare denne video og overvej med mig om man burde kigge lige lidt mere nationalt inden man vælger sit stilikon? Med god vilje kunne man da godt kalde det for flagrende boho ikke?

20 Comments
Previous Post
Next Post