Sikken en fornøjelse

Elias og jeg har været på museum. Jeg pakkede ham og min forkølelse og ikke mindst alt det udstyr barn og forkølelse kræver sammen og gik igennem Fælledparken (“Skoven”, som storbybarnet kalder Parken), og så på døde dyr. Zoologisk museum. Scary, scary sted. Elias opdagede næsten ikke hvor uhyggeligt det var, så begejstret var han. Der var dog visse syn, jeg sparede ham for, ved diskret at stille mig op foran en flaske med et dødt dyr i og den slags. Men se nu lige her…

Det begynder ganske fredeligt med en spadseretur i den idylliske “skov”.

Og denne yndige dame er et udtryk for humor, og da også ganske sjov. Og pisseuhyggelig. Hun sidder i indgangen og byder én velkommen.
Her er dem, vi valgte at kalde "gamle døde krokodiller", med Elias tilføjelse: SKARPE tænder.
Men så møder man ham her voksfiguren. En TOPuhyggelig mand med en kæmpe kniv, en dårlig hårdag og en intens interesse for fisk. Der var MANGE afden slags voksfigurer. De var næsten de værste.
Her er vores ven. Mammutten. Eller som Elias sagde: Det er en stor død elefant med rigtigt meget hår. Den har kun ét øje, for når man dør falder de ud. Citat slut. Og den havde altså to øjne.
Og her meget pædogogisk og sådan set også ret uhyggeligt. Børne-knogler. Scary.
Indersiden af hvaler og andre store dyr. Og andre skræmte forældre med rolige, kloge og interesserede børn.
Naturbarnet Elias beundrer en udstoppet kæmpeskildpadde.

Museet var lige i skabet for Elias, og stof til flere ugers mareridt for mig. Fiskehandleren og hans voks-venner er jeg endnu ikke kommet mig over. Men godt sted for forældre med nysgerrige børn. Og så er det indendørs. Bonus.

6 Comments
Previous Post
Next Post