Klumme fra i tirsdags

Om natur, økologi, kastajner og om vores børn. Den er lidt lang, men måske har du alligevel lyst til at læse med. Jeg giver en tictac til dem der vil. Se nederst.

Tæt på naturen
Efteråret er over os, og det samme er kastanjesamlerne, som rykker ind omkring efterårsferien. Børnene skal ud, og vi skal nyde årets sidste solskin sammen, inden det for alvor bliver koldt og ingen kan holde ud at gå selv verdens korteste tur. Vi samler ind og slæber kastanjerne med hjem og bygger dyr af dem, og føler os tæt på naturen. Og det er netop det der tæller i dag: Vi skal være tætte på naturen. Bare en lille bitte del af den. Vi nyder den, bruger den og suger den til os, og i København er mange kolonihaver nu noget man nærmest skal bestikke sig til at komme i nærheden af. En lille bid af jorden bliver til en lille plet af himmelen. Måske fordi vi i vores moderne, industrialiserede og urbaniserede liv har fjernet os så meget fra naturen, fra dens rytme, fra de muligheder vi har for at mærke os selv, når vi står midt i den. Vi har flyttet os så langt væk fra årets rytme at tomater nu er noget vi mener vi har et grundlovssikret krav på hele året rundt, og at kartofler skal være små og sprøde fra oktober til maj.  De færreste af os følger årets rytme i det vi spiser og hvis vi vil have lam i oktober så sørger vi for at få det. Vi har bemægtiget os naturen, og vores arbejdsliv behøver heller ikke mere at rette sig efter den. De færreste af os har jobs, der er årstidsafhængige og verden går som den gør og det samme gør arbejdslivet. Fuldstændig i takt til kalenderen, men fuldstændigt udenom årstiderne.
Det er jeg sådan set ikke ked af. Jeg er ikke det store naturmenneske, og bestemt ikke bange for at bruge dagevis inden døre. Til gengæld er jeg bange for skovsnegle og dyr med flere end fire ben, og jeg ved ikke hvordan jeg skal få noget til at gro, hvordan jeg skal beskære noget som helst eller hvordan jeg ville skulle klare mig i en ødemark i fem minutter. Jeg er ikke naturbekæmper, jeg er virkeligt bare glad for byen. Sådan kender jeg efterhånden mange der har det: Vi savner ikke frugttræerne i haven og vi ligger ikke søvnløse over manglen på græsplæner; men tendensen er klar: Om vi selv har brug for de åbne vidder eller ej: Vi søger mere og mere tilbage mod en naturforståelse som er del af vore liv: Vi søger mod økologiske fødevarer, vi tjekker om det tøj vi køber til vores børn er fyldt med gift, vi undersøger mulighederne for at kunne søge mod vandet om sommeren, og vi bruger tid og energi på at dyrke motion så vi kan mærke vi bruger os selv og ikke bare sidder stille bag computeren. Fødslerne på landets hospitaler bliver også i stigende grad økologiske og i pagt med naturen (uden fx epiduralblokkader), og amning anbefales nu i over et år. Vi indretter os med træ og med blomster, og vi ønsker os store vinduer vi kan kigge ud af så vi kan se himmelen.  Vi bruger mere naturmedicin end nogensinde før, og mister efterhånden troen på den etablerede lægevidenskab. Samtidig løber der rapporter ind fra hele verden om at regnskovene nu er alvorligt truede, at havenes økosystemer er ved at være så meget ude af balance, at hele arter er truede og at den planet vi lever af og på faktisk ikke er helt på toppen. Er der en sammenhæng i vores søgen tilbage til jorden, vandet, planterne og  os selv, og den manglende nærhed til den natur vi på en eller anden måde jo stadig er en del af? Jeg tror det. Det er blevet in at have naturen tæt på sig, at kunne mærke og nyde den. At opleve sig selv som en del af den. I sidste ende er det nok det, der kommer til at redde verden, tror jeg. Men det hele har en slagside. I jagten på naturligheden er der en chance for at vi lige om lidt kommer til at vende alle de erfaringer, vi har gjort os ryggen. Vores krav på naturlighed bliver så altdominerende at kvinder frarådes ammestop, at børn i stigende grad bliver frataget muligheden for vacciner, og at troen på den etablerede lægevidenskab vakler så meget at vi nu hellere vil til healere end til tandlæger. Personligt tror jeg på en sund kombination af viden og mavefornemmelse, men jeg tror til gengæld ikke det er godt at vi i forsøget på at komme hjem til jorden kommer til at forveksle naturlighed med sundhed eller videnskab med ondskab

Tictacs er fundet her.

4 kommentarer

  1. Det er nemlig rigtigt. Jeg undrer mig en smule over, at der er nogle som ikke får vaccineret deres børn.
    Ved faktisk ikke hvorfor jeg undres, andet end at hvis ingen gjorde det, ville vi jo være tilbage ved koppe epidemier og det mørke 1800..

  2. Selvfølgelig er eks miljøet “ligeglad med om hjælpen” sker fordi det er trendy eller af andre grunde, men vi risikerer altså, som du så rigtigt skriver, at det lige pludselig rammer os selv i nakken…for hvad bliver konsekvensen når eller hvis det ikke længere er trendy at tænke på miljøet?

  3. Havde en snak med min kusine fra Irland om det her. Hun er dansker men bosat i irland. I irland ser man helt anderledes på øko og børnetøj med gift.
    De synes hun er ufatteligt fanatisk fordi hun egentlig godt kan lide at bruge derma og købe økologisk til sig selv og barnet. Hvis hun skal have øko er der ingenting i hendes lokale supermarked så hun skal spadsere 20 min for at komme til et sted med bare et lille udvalg af øko varer.
    Fortsår ikke hely hvorfor det mest er os i norden der går så meget op i det??!! Eller helt ekstremt meget.
    God bedring 🙂

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *