Har jeg noget i klemme?

Elias klemte fingeren i går. Og græd som pisket. Han græd og græd og græd, og fik plaster på, renset såret og mere trøst. Efter en trøsterunde hos mig søgte han selv over til Johan. Og super-faderen trøstede og fortalte historier om en af bandommens helte (The Postman… Yep. Ham der Per) og trøstede mere og mere. Og Elias blev hængende hos ham. Der er nemlig ved at ske noget. Elias søger Johan mere; også til det bløde. Det stikker lidt. Ikke fordi han søger Johan i stedet for mig (det er jeg helt enormt stolt over; faktisk), men fordi Elias ikke mere er en lille nullerbaby, men ved at blive en stor dreng. En rigtig stor dreng, som fortæller røverhistorier og som også lige nåede at lege at han var en “Faaaaarlig skraldemand, som kommer efter dig med sit tryllehorn” (der må gerne fnises. Og jeg ved virkeligt ikke, hvor han har samlet hverken det ene eller det andet op, eller om jeg skal være mest chokeret over tryllehornet (!) eller skraldemanden som den onde i universet. Nå, men trøst er trøst og Johan har brede skuldre, og jeg ville helt sikkert også vælge ham, hvis jeg (eller når…) jeg på nogen måde får noget i klemme.

4 Comments
Previous Post
Next Post