Efterår

Det er over os, og det er så smukt og fint. Jeg fandt den her sammen med Elias. Jeg kunne ikke helt forklare ham, hvad det var for en – ikke fordi han ikke forstår det, men fordi jeg ikke ved det (bog? Bøg? Hvad?). I det hele taget er han blevet så stor, og snakker hele tiden. Hele tiden. Han taler og forklarer og spørger og konstaterer. Det er simpelthen fantastisk, og den evige snakken fylder med lykke og ro, og det er faktisk helt ok, at efteråret er på vej; for der er kastajner og smukke brune blade og som Elias siger: Først bliver de brune, så falder de af. Så kan det nemlig bliver sommer igen en anden gang.

9 Comments
Previous Post
Next Post