Honey – I´m home

Endelig, endelig, endelig… Jeg har haft tid til at sy. Lidt. Ganske lidt. Men det hjælper altsammen, og det sætter de samme i gang som yoga. Nemlig ro. Og fred. Og den lille taknemmelighed over at farver, former og endnu flere farver bare sådan kan bugte sig afsted. Det er det samme som at skrive i virkeligheden. Det kommer samme sted fra.

2 Comments
Previous Post
Next Post