Sandheden om Løgnen #5

I anledning af denne bog samler jeg løgne ind fra alle Jer: De løgne, der dækker over ting, sørger for at vi klarer hverdagen, eller omsorgsløgnene – dem, der gør at andre får det bedre, eller måske lige frem godt.

Send også din løgn på julia@julialahme.com og deltag i lodtrækningen om en af tre bøger. Vi fortsætter helt til den 17. september. Tak til alle Jer der gider at dele – det er slet og ret vidunderligt!

Anonym mor på barsel skriver:

Kære Julia,
Dette er min løgn:
Jeg går hjemme på barsel på 9. måned, med den dejligste dreng jeg kan forestille mig! Aldrig havde jeg troet, at jeg skulle få så nemt og dejligt et barn. Meeeen jeg er ved at kede mig røv i laser!
Alle spørger mig, om det ikke bare er skøøøønt det der barsel, og jeg siger jo selvfølgelig altid “JO! Det er fantastisk”. Alle spørger mig, om hvornår jeg skal tilbage på skolebænken, og jeg svarer “Først til Januar”, alle smiler og siger: “hvor er du dog heldig at have så lang barsel”, og jeg svarer selvfølgelig: “Ja det er virkelig dejligt at få lov til at gå hjemme så lang tid”.
Sandheden er, at jeg faktisk går i smug nogle dage og drømmer om, at han får en institutionsplads. Så vil jeg aflevere ham, efter vi har spist morgenmad, og så vil jeg smutte hjem, putte mig under dynen og læse i min bog, tage mig en lur, et langt bad, spise min mad uden at blive afbrudt, og så vil jeg nyde at få lov til at savne mit barn bare en lille smule!

7 Comments
Previous Post
Next Post