Hjertet På Bloggen # 6

Pia fra Frk Munks Finurligheder er en modig dame. Hun har nemlig turdet lægge Hjertet På Bloggen, og se her, hvad hun  har skrevet om jalousi. Oven i købet sin egen.

Min øv-moderfølelse hedder jalousi – som 33-årige kvinde vel at mærke…

Hvordan kan man være jaloux på en næsten 3-årig skøn pige… eller på den mand man elsker og har valgt at leve i skøn 2-børns-, realkredits- sationcar harmoni med?

Vores skønne datter har valgt favorit. Hun vælger far.

Hvordan i al verden kan hun vælge mor fra, når jeg nu er der nærmest 110%? Elsker hun mig ikke lige så højt som faderen? Et eller andet sted, så troede jeg – eller håbede i alt fald meget ihærdigt – at når man får en pige, så synes hun, at mor er den allerbedste i hele verden som i “Mor kan redde mig fra alt”. Men i vores tilfælde er det altså FAR.

Så når jeg får serveret sætningen ”mor må ikke…” 412 gange om dagen, ja så gør det hvinende ondt og jeg kan ikke lade være med at tænke ”nå det må du da selv om – så gider jeg da bare heller ikke/så må du sejle din egen sø” som en anden jaloux skolepige i stedet for ”ok hun er bare en lille pige”.

Det er bare ikke særligt fedt, for jeg synes jeg er en cool mor – jeg henter da tidligt engang imellem og prøver at gøre de lækre ting, så vi to piger har det hyggeligt sammen – og det har vi – lige indtil hun kommer i tanke om “vi skal hjem til far”(som dog ikke er kommet hjem fra arbejdet endnu).

Jeg bliver simpelthen jaloux over en 3-årig piges favorit lige for tiden, fordi jeg føler mig vraget. Ganske ligesom i skolegården, da vi var små og ikke blev valgt som den allerførste af ens allerbedste veninde… Det er jeg jo også, men rationale siger mig, at jeg nok skal komme op på hitlisten igen.

Jeg hader denne følelse af jalousi, fordi jeg ved at der er forskel på mor og far, vi kan forskellige ting og vi rangerer på forskellige niveauer hele tiden, op, ned, op, ned. Jeg ved også at manden min er fantastisk – jeg har jo giftet mig med ham for pokker. Men alligevel kan jeg lige smække mig selv med en kølle over at vores datter VÆLGER MIG FRA lige nu.

Jeg var selv en fars pige og husker selv hvorfor: fordi han ikke var der særligt meget(arbejde meget) og min mor var der, ved gud hun var der altid, så hun var da overhovedet ikke så eksotisk. Næææ hellere den person der kommer hjem og laver sjov tant og fjas i 2 timer frem for den strenge der også kommanderer håndvaskning, madpakker og sengetider.

Svaret på hvorfor er helt klart noget med en lillebrors ankomst til verden, den sjove forælder/den seriøse forælder, moderens følelser i skabet og bare en lille piges helt naturlige udvikling. Hvis man bare lige kunne skære jalousi-følelsen væk, så jeg sådan lidt total overskudsagtigt bare ventede på, at jeg bliver ok igen og synes det var enormt fedt at jeg ikke er favoritten tja så giv mig lige det telefon nummeret…

(Nu vil jeg begive mig i kast med endnu et par tricks jeg har i ærmet for at genvinde mor pladsen)

Kærlig hilsen

Pia

4 Comments
Previous Post
Next Post