Stille søndag

Åh altså. Det har været en af de der helt magiske dage – en af dem, hvor det er svært at tro på, at det også kan være sådan: Meget tidligt op med Elias. Spise, lege, bage kager, drikke kaffe, være huslig mens Elias leger i nattøj. Da Elias bliver lagt til middagslur cykler jeg til fantastisk yoga (skøøøø-øøønt! Selvom jeg er den mindst fleksible dame i verden, lader det til), og derfra ud til helt vidunderlig eftermiddag hos venner med hus og have og trampolin -!-, og derfra hjem igennem aftenstille København med Elias bag på cyklen og forbi Amalienborg og Gefionspringvandet og iiiiih altså, hvor var det skønt.

9 kommentarer

  1. Du kan det der, Julia, med at sætte pris på og ord på den der hverdagslivs-dejlighed, som man nogen gange glemmer at skatte tilstrækkeligt, for jeg er helt enig, de dage er magiske – mine “magic moments” idag var da Bertram vågnede fra lur og så vi sku ha’ pizza til frokost – big smile 🙂 Og glæden i maven over at min mand snart kommer hjem fra arbejde 🙂

  2. Det er dejligt livsbekræftende at læse om sådan en “stille” søndag.
    Jeg kender lige følelsen. Min lille guldklump og jeg har i dag hygget fra morgen til aften. Og mit “magic moment” var da jeg skulle på løbetur til aften og han i sit skønne nattøj kom løbende hen i armene på mig, gav mig en kæmpe krammer og et kys og sagde “hej hej – augu sove”. Ja så kan man altså løbe lidt hurtigere for at komme hjem igen 🙂

    Tak fordi du altid får mig til at smile Julia.

  3. Kære Mia, Kære Jela. Det bedste er, at der tit skal så lidt til, ikke? Bare ro til at være i det (sådan er det i hvert fald for mig). Kh J

  4. Det er netop de dage, som giver energi til at klare alle de dage (nætter og meeeget tidlige morgener), som ikke er fulde af magic moments 😉

  5. Ja, man skal ha’ roen til at nyde det… de små stjernestunder kan opstå i en uventet situation, så man skal være tilstede…

  6. Kan I huske de der klistermærker fra 80’erne med “Lykken er….” – de små magiske stjernestunder. Som når far og og søn har et øjeblik sammen, hvor de klukgriner til hinanden og man er så heldig at overvære det! Det er lykken!

  7. Hvor lyder det som en helt fantastisk dag! Tak fordi du minder mig om det smukke i hverdagen, endnu en gang…

  8. Jamen du har fuldstændig ret Julia – der skal nemlig ikke så meget til.

    I morges vågnede min skønne dreng alt alt for tidligt og kaldte på muaaar. Efter ny ble, nyt tøj, havregrød og “dyrene på landet-dvd” gik muaar ind under dynen og byttede med farmanden.

    Mor her vågner med et sæt da døren går i bryggerset, iler straks derud. Og der står guldklumpen iført det største smil og hele oppakningen til vuggestuen. Hei moar mødes jeg med efterfulgt af et et kys og et kram med det største smil på læben. Ja så smelter ens hjerte jo igen! Dagen er reddet!

  9. Min skønne dreng var hos farmor og farfar lørdag til søndag og det var helt fantastisk at hente ham igen. resten af dagen han rundt og sagde moar og faar. Derudover var han ekstremt lykkelig over den fine ikeareol vi havde fået installeret på værelset. Han var glad resten af dagen og fik læst bogen traktortur 1 million gange.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *