Fantastiske Nye Blogs # 6

Denne blog har jeg ikke fundet af mig selv – Astrid lagde en kommentar til et tidligere indlæg og gjorde mig opmærksom på den. Og Astrid! Du har ret – den er vidunderlig! Bloggen jeg fabler løs om er ingen anden end Thecitygirl.dk, som er endnu en af de meget smukke, gennemarbejdede og ambitiøse nye blogs, som lige nu presser alle os halvgamle bloggere på maven for at se at komme ud over stepperne. Afsenderen er anonym (GOD ide, for Jer, der gerne vil i gang med at blogge og måske gerne vil skrive noget uden at mor / chef / mand / børn med læsefærdigheder / banken (!) læser med…), men hvis du selv står lige der hvor 30-erne er begyndt at true, eller hvis du sukker efter at kunne huske livet fra før dengang du fik breve der handler om det hus du har købt, så læs med. Damen skriver så det driver (rimet var ikke med vilje) af humor og overskud og selvindsigt. Kort sagt: Jeg er vild med den, og det bliver du også. Stærkt vanedannende er jeg bange for.

Her er hvad den anonyme afsende dog alligevel skriver om sig selv:

Hvem?

Det er 2010, The CityGirl er blevet et år ældre – mere nøjagtigt 29 år.
Siden sidst har hun lært at spise sushi, og er næsten blevet afhængig af det. Hun har i et sært væddemål fået anskaffet sig en guldfisk: Herman (Fidel) som ser ud til aldrig at ville dø.
Hun har også opgivet at få finanskrisen til at makke ret, og har i stedet kastet sig ud i en kaskade af rejser for at flygte så meget som muligt fra den rådne virkelighed indtil det er hele er drevet over.

Endvidere har hun modvilligt erkendt, at hun må revidere visse mål her i livet, da de fleste delmål var sat ved de 30 år, og i en realistisk verden vil dette ikke være muligt at nå – eksempelvis at have født det første barn, hvis der skal være sådan et, inden hun bliver 30. Dette er nu udsat til ubestemt tid.

Hemmelige projekter er stadig en stor lidenskab, og når de endnu engang falder til jorden, er det meget belejligt at de netop er hemmelige, så man ikke behøver at tale om det. Men en ukuelig optimisme holder stadig nogle af projekterne igang med håb om at der på et (snart?) passende tidspunkt vil være hul igennem.

Forholdet til mænd, planter og Parkering København er stadig håbløst. Dog er hun ved at bløde op for de to førstnævnte, og har nu anskaffet sig en plante, og håber lidt på at der også følger en mand – for hvis planten kan overleve på matriklen burde en mand vel også kunne?

5 Comments
Previous Post
Next Post