FERIEGAVE # 5: MIN RØDSTRØMPE ABC

Jeg er taget på ferie. I en uge. EN HEL UGE! Og jeg har lovet dem jeg ferierer sammen med at jeg er uden computer. I EN HEL UGE. Og selv om jeg i virkeligheden mener, man skal lade være med at være hjemme på bloggen, når man er ude (hvis I forstår), så kan jeg simpelthen ikke lade være med at vige pladsen for den legendariske Maria Marcus, som har udgivet en helt vidunderlig bog. Den er en blanding af et personligt memoir, en abc i rødstrømpe-paratviden, en historiebog, men også af en påmindelse om, hvad det er vi skal værne om i dette samfund. Og hvor længe den ligestilling vi har i dag har været undervejs. Så derfor, får I hver dag jeg er væk et indlæg / afsnit fra Marcus bog: Min rødstrømpe ABC. Den er udkommet på Politikens Forlag og jeg har lavet et lille bitte interview med Maria Marcus i det Femina, der udkommer 8. April. God læselyst.
Kærligst
Julia

Hjerneforskning

Her burde egentlig stå ”de nyeste tiders hjerneforskning”. Det udtryk blev i 1975 brugt i
en dobbeltkronik i Politiken. Forfatteren var psykiater og en af samfundets
spidser: Overlæge på Rigshospitalet Thorkil Vanggaard.
Han skrev, at ”de nyeste tiders hjerneforskning” var det definitive bevis
på, at kvinder ikke egner sig til abstrakt tænkning; deres hjerne er nemlig
forskellig fra mændenes. Det var grunden til, at kvinder aldrig havde skabt
noget stort inden for kunst og videnskab. Deres plads er ”indenfor dørtærsklen”,
som psykiateren så malende udtrykte det, mens mandens plads
er ”udenfor dørtærsklen”. Sådan har det altid været, nu ved vi så hvorfor:
Det handler om hjerner, det er biologisk bestemt, det vil sige: Det er skæbnen.
Og må vi så blive fri for al den nymodens militante rødstrømpesnak.
Den skaber kun neuroser og aggressioner.
Således talte sagkundskaben. Så nu burde kvinderne en gang for alle
forstå, at de/vi ikke skulle satse på uddannelse og uafhængighed. I øvrigt
midt i en tid med voksende arbejdsløshed, hvor det ville være meget belejligt,
hvis man kunne få kvinderne til at søge tilbage til deres lille trygge afgrænsede
plads indenfor dørtærsklen.
Men den slags formaninger havde vi fået nok af – et ekko fra fortiden i
det herrens år 1975! Derfor var vi 10 kvinder, der skrev en mod-kronik i
Politiken, hvor vi forlangte, at Thorkil Vanggaard blev fyret, samtidig med
at vi anmeldte ham til Sundhedsstyrelsen og det lægeetiske råd for kvindediskrimination:
Hvordan kunne man have en psykiatrisk overlæge med en
sådan indstilling til, hvad der var sundt og normalt for kvinder? Hvad med
de psykisk nedbrudte kvinder, han skulle behandle?
Selvfølgelig blev Vanggaard ikke fyret. Men vi havde fået sat et fedt
spørgsmålstegn ved kvindesynet inden for den etablerede psykiatri, og
vores aktion blev anledning til en masse debat i medierne.

Senere fulgte viden op med en bog med titlen Er I rigtig kloge? om psykisk syge kvinders
møde med det psykiatriske system.
For ærlig talt: Gad vidst hvad der var sket med Nora, hovedpersonen i
Ibsens Et dukkehjem, dengang hun havde krydset den berømte dørtærskel
og begivet sig ud i den store verden, langt fra hjemmets tryghed og de tre
kære små børn – hvis hun ikke kunne klare presset? Hvis hun havde henvendt
sig til en psykiater med Vanggaards kvindesyn? Ville hun have fået
en diagnose som hysterisk, var hun blevet lagt i spændetrøje, fordi hun var
til fare for sig selv, havde hun fået piller for at komme på bedre tanker – eller
var hun bare blevet beroliget med en faderlig formaning om at skynde
sig hjem til sit lille gyldne bur med mand og børn, så ville alt blive godt
igen?
Og jo: Kvinder har ganske rigtigt mindre hjerner end mænd. På den anden
side – Einsteins hjerne var faktisk ret lille. Og da man senere begyndte
at skanne drenges og pigers hjerner, fandt man ud af, at nok er der forskel
– men det mest interessante er, at deres hjerner udvikler sig forskelligt op
igennem barndommen. Så opgaven må være at udnytte den forskel positivt,
og ikke som et middel til at begrænse det ene eller det andet køn.

0 Comments
Previous Post
Next Post