Børnelitteratur fra himmel og helvede

ADVARSEL: Pga billeder er dette indlæg meget langt. Og billederne er ikke så gode. Bær over med mig.

Her er en af de bøger, jeg aldrig troede jeg skulle høvle mig igennem. Min kollega stak mig den i hånden og sagde at jeg SKULLE læse den. Og helt ærligt. Det skal man.

Alle der interesserer sig en lille smule for børn og en lille smule for børnelitteratur bør læse denne moppedreng, eller i hvert fald dele af den. Den er fyldt med fantastiske bud på og analyser af børnelitteratur gennem flere århundreder. Dansk børnelitteratur that is. Hvis du vil vide noget om, hvad man har tænkt om børn, er den helt fantastisk. Nå men det var så børnelitteratur fra himmelen præsenteret af Kari Sønsthagen og Torben Weinreich.

Klip til: Sangbogen fra helvedet. Hjemme hos min veninde Joy viste hun mig denne kuriøse sag. Jeg kunne ikke helt gennemskue hvornår den er fra, men den er fyldt med yndige prinssesange, tinsoldater, feer, engle etc. Det starter meget tilforladeligt:

Så kommer soldaterne – også ganske nuttede:

Nu starter det så: Historien om ti små (neger)børn, der bliver spist af en heks. Man tror det er løgn. Og ja, jeg ved jo godt at det åbenbart var sådan helt ok en gang, men helt ærligt – se her; så grotesk at det nærmest bliver komisk.

Se heksen oppe i anden spalte – sangens sidste vers handler om at et barn slipper væk, og får ti små børn selv, og så er man ligesom tilbage ved starten.

En ting er overdreven politisk korrekthed; noget andet er at jeg får lyst til at råbe halleluja for at vi er ovre racisme indført i vuggestuen.

9 kommentarer

  1. Det er da en helt ny – ehem – eller gammel udgave af “Ti små cyklister”. *lol*
    Tankevækkende, at heksen er hvid…eller… jeg ved ikke…?!
    Fedt, hvis den havde været analyseret i det digre værk om børnelitteratur?
    Rina ;o)

  2. Jeg synes sådan noget er hylemorsomt, og set med datiden øjne tror jeg faktisk bare at de små negerbørn var ekstremt eksotiske og spændende. Og meget usædvanlige.

    Jeg kommer til at tænke på en historie min mor fortæller. Hun blev altid truet med at ‘den sorte mand’ ville komme og tage hende hvis hun ikke opførte sig ordentligt. Det var i 40’erne og der boede ikke en eneste farvet i Århus. Det var altså bare sådan noget ‘man’ (=min morfar) sagde. Men så pludseligt en dag kom der faktisk en neger ind i min morfars forretning lige netop som han var ved at fyre den sædvanlige tussel af – og min mor skreg jo som en stukken gris og troede at det var ude med hende. Min morfar fik en kæmpe skideballe af ‘den sorte mand’, og han fik lært at det ikke er smart at fremmedgøre på den måde.

  3. Groteskt 😉

    Nogle gange går udviklingen åbenbart baglæns, hvor se lige hvor korrekt Den Store Bastian fra 1844 er..

    På Vesterbro en neger gik,
    fornam på issen solens stik,
    så slog han op sin paraply,
    for under den at søge ly.
    Nu Ludvig kom med flag i hånd,
    og Morten med sit tøndebånd,
    og Jeppe — ej at tale om —
    han med sin kringle også kom.
    De lo og råbte alle tre:
    „Nej, vil man blot den sorte se!”
    Så drev de med den stakkel gæk,
    fordi han var så sort som blæk.

    Da kom den store Bastian
    (på billedet du se ham kan).
    Sit store blækhus med han har;
    han sagde: „Børn, gør ikke nar
    af negerens den sorte hud;
    den fik han af den gode Gud,
    så han ej selv kan gøre for,
    at den er ikke hvid som vor!”
    Men drengene langt værre lo
    og lod ej neg’ren gå i ro.

    Vred blev den store Bastian
    (på billedet du ser hvordan),
    og da han karl var for sin hat,
    han fik dem i kardusen fat.
    Ham Ludvig rev og Morten bed,
    og Jeppe — (ham med kringlen) — sled,
    det hjalp dog ej, for han var slem:
    han i sit blækhus dypped’ dem.

    Her ser du nok, at Bastian
    har gjort dem hver til morian;
    ja, sortere de blev, min tro,
    end negeren, af hvem de lo.
    Blækdrengene i solskin må
    nu smukt bag efter neg’ren gå;
    men havde de ej sådan lét,
    var ulykken vist ikke sket.

  4. TAK – savner i den grad nye børnebøger og er bare så dårlig til at holde mig opdateret på det punkt…

  5. Aj, en SJOV historie! Og ens sympati ligger jo klart hos de ti negerbørn og ikke den fæle, hvide heks! 🙂

    Meget fint digt der fra 1844, vildt!

    Må tilstå, at jeg er en af dem, der stadig synger : I morgen får du en negerdreng, og ham kan du bruge som rangle” ist for “en kokusnød” i “Nu tændes der stjerner på himlem på”.

    Jeg siger også negerboller. Ja, jeg er nok håbløs. Mener ikke noget ondt med det. Synes nogle gange der går sådan lidt forskrækkelse og falsk korrekthed i nogle ting nu om dage. Og folk kan have masser af fordomme og rascistiske holdninger, selvom de taler helt korrekt 😉

    Kh Rikke (som altid holdte med indianerne, da jeg var barn 🙂 )

    Apropos god bog: “Little Tree”, for de lidt større børn…..og de voksne.

  6. Aj, så behøver vi alligevel ikke have dårlig samvittighed over, at vi fra tid til anden (og bevidst politiks ukorrekt) kalder vores kommende nougatmus for Sambo. Hvor herligt! 🙂

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *