Skal genlæses snart

Jeg sidder her på mit hotelværelse og arbejder. Ganske fantastisk. Selv på en lørdag. Hurra for internet! Nå, men så kom jeg igen i tanke om en af de bøger jeg bare snart MÅ genlæse: Karen Blixens Syv Fantastiske Fortællinger. Har du læst den? Hvis ikke, så tag endelig fat i den. Jeg fandt dette smukke cover ude i cyberspace. Bogen udkom første gang på engelsk under Blixens pseudonym Isak Dinesen. Du kan finde superkort lækker info (inkl tekst der indeholder skønne ord som Skæbnessvanger erotik) på Blixen her.

4 kommentarer

  1. Jo, jeg har læst “Syv fantastiske fortællinger” Har ofte sendt en venlig tanke til den litteraturlærer der “tvang” os til at læse KB…For hun er intet mindre end fantastisk…

  2. Jeg har den stadig til gode. Har “Drømmerne” som pensum i litteraturhistorie dette semester, den vil jeg glæde mig til at læse 🙂

  3. Det er en af mine absolutte darlings. Min søn er jo faktisk opkaldt efter Karen (Isak) og efter Newton af samme navn. Morens litteraturinteresse og farens naturvidenskabelighed.

    Jeg læste De 7 FF da jeg skulle skrive 2. årsopgave på HF og var fuldstændigt fortryllet af det unvivers hun kunne bygge op inde i mit hovede, når vi sammen sad på havet under stjernerne sammen med Drømmerne eller når familieselskabet i Helsingør skulle samles. Digteren var og er dog min klare favorit. Jeg får skisme helt lyst til at læse dem igen. Jeg tror ikke jeg har haft fat i dem siden.
    Jeg håber Jylland behandler dig godt. Du nærmer dig jo mit hjemland deroppe nordpå. Hils omkring dig.

  4. Det er SÅ underligt, at du lige nævner De 7 FF. Jeg har lige lånt den (eller det er nu 2 børger i min version) af en veninde og ELSKER den. Udenpå skriver The New York Times: “Fortællinger, der kommer til én som lysglimt fra et fyrtårn på en fremmed og sjældent set kyst.” Og mere præcist ka’ det vist ikke siges.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *