Det gik!

Tusind tak for alle kommentarerne til indlægget fra i formiddags. Jeg burde naturligvis havde vidst at I havde svarene på alt og taget en dvd med. og en større madpakke. Men det gik heldigvis godt. Heidi, min fantastiske kollega, havde da lige en lille mekanisk karussel med et tog (!!!!) stående på sit kontor. Karusellen spiller julemusik, og den virkede nærmest hypnotiserende på Elias. Noget andet var at nogen havde ladet noget kage stå og så kørte det faktisk rigtigt godt. Og folk var fyldt med overbærenhed og overskud. Skarp kontrast til en anden arbejdsplads Elias engang var med på, hvor hans tilstedeværelse var så upopulær at jeg undskyldte fra jeg kom til jeg gik, ungen skreg og jeg svedte som et svin. Så hvis ikke er børn på arbejde er det nye sort, ja, så er overbærende kollegaer det.

7 Comments
Previous Post
Next Post