November

Hvis man slog op i en ordbog for at finde definitionen på november, ville der stå “6. november 2009”. Dagen er helt grå, træt, kold og lidt regnvejrsagtig oveni. Det bliver heller ikke bedre af at Elias har givet mig en af de der nætter igen i nat, og jeg kan ikke regne ud hvordan jeg skal komme i mål i aften. Men der er bonusser for enden af selv den værste nat: Da jeg kørte Elias i vuggestue i dag og han sad bag på cyklen spurgte han mig: Uar (mor), med ud å lege? Sejt ikk? Elias vil lege med mig.

7 Comments
Previous Post
Next Post