Bøger, bøger, bøger

I mit nye job, dufter der af bøger. Når jeg er på arbejde dufter der ligesom min barndoms bibliotek. Jeg har ikke vendet mig til det endnu, og bliver overrasket hver gang, jeg træder ind af døren. Der er hylder, reoler, skabe på alle kontorer, og de truer ind i mellem med at klappe sammen under vægten af papir med store og små ord på. Lige nu er det højsæson for nye bøger, og det er meget svært at tage sig sammen til andet end at læse. Midt i højsæsonen er det i dag en stor dag! For i dag udkommer min veninde  Christinas (Tekstilgrevninde og Stilheks er nogle af hendes tilnavne) bog. Hvad Klæder Mig? hedder bogen, og det skal hun nok fortælle dig i utvetydige vendinger. Bogen er let, ukompliceret og ret så sjov, og går ikke som udgangspunkt ud fra at du skal veje 40 kg mindre end du gør, eller tjene 40 kg mere end du gør…

Du kan faktisk smuglæse lidt – for her ovre hos Christina, kan du downloade hele første kapitel. Not bad…

9 Comments
Previous Post
Next Post