Tidslommer

0219

Fornemmelsen af ikke at nå alt det jeg gerne vil, fornemmelsen af at weekender og dage smutter mellem fingrene på mig, er på en eller anden måde kun blevet stærkere jo ældre jeg er blevet. Det gælder helt sikkert om at øve sig i at fastholde nuet, men ind i mellem gælder det vel også om at øve sig i at være ligeglad med alt det man ikke når? Og bare skyde det væk? Jeg talte med en kvinde, som er mor til tre børn, forleden. Hun sagde at efter nummer to havde man jo alligevel givet helt og aldeles afkald på tid til sig selv. Og ja, det har man vel… Men det lyder faktisk ikke så rart. Der må der være muligheder for at skaffe sig lommer af tid? Bare ti munutter her og fem der?

15 Comments
Previous Post
Next Post