Shhhh….

Jeg kom i weekenden til at sætte mig i en stillezone, uden at opdage det. Og så kom jeg til at grine sammen med Johan. Den slags gør man naturligvis ikke ustraffet, og vi fik løftede pegefingre og reprimander hurtigere end vi kunne nå at sætte os ned. Og det er naturligvis på papiret helt ok. For man må ikke larme i en stillezone. Men hvad sker der med overskuddet? Hvorfor er det som om nogle mennesker ligefrem GLÆDER sig over at kunne skælde lidt ud? For jeg skal love dig for at manden med reprimanden blev glad af at få lov til at hæve både pegefinger og stemme… I stillezonen. Han så meget glad og tilfreds ud, og det er da dejligt for ham, sådan at kunne slippe af med noget. Men det fik mig altså til at tænke – for er der ikke noget med at nogle mennesker bliver så glade for at man overtræder reglerne, så de endeligt kan få lov til at blive sure? Tænk, hvis man går rundt og anstrenger sig så meget for at være høflig, at man til sidst nærmest eksploderer. Det må være noget med at sige fra løbende, så jeg ikke selv ender med at være sådan en rød-flammende hidsigprop i et s-tog.

10 Comments
Previous Post
Next Post