Absurditeter

Absurditeter er der nok af, som når man tror det er sommer, fordi man stoler på kalenderen og står i sandaler i en vandpyt i silende regn i juli måned og i den grad er ved at fryse røven af. Eller når ens barn i 14 dage ikke vil indtage kartofler om det så galt livet, og nu insisterer på en streng diæt af netop… kartofler. Eller som det lige er sket for mig: Jeg tør næsten ikke sige det herude, men jeg prøver lige alligevel. Jeg har fået tilbudt hjælp til Elias og hans søvn. Muligheden for at teste forskellige metoder af til at få den lille unge til at sove. Nogen har simpelthen tilbudt mig hjælp. Hvor tit er det lige det i virkeligheden sker? Og nu? INDEN jeg har nået at sige ja tak til den kærkomne hjælp?!

Nu sover han.

Han har sovet fire nætter i streg.

Uden at vågne og skrige hver halve time.

Absurd.

Jeg vågner selv hele tiden og er angst for at han har holdt op med at trække vejret. For den stilhed? Den kan jeg slet ikke huske mere. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvordan det lige er man sover hele natten. Jeg krydser alt for at Elias bliver ved, og at jeg så også lige lærer det. Og håber ikke jeg lige har hidset Hybris og Nemesis op til et bagholdsangreb herude i cyberspace.

16 Comments
Previous Post
Next Post