Absurditeter #2

Tusind tak for Jeres kommentarer til indlægget tidligere i dag!!! Nolge spørger om vi har gjort noget, det har vi: Det begyndte at vende da jeg blev indlagt, og efter jeg var blevet opereret, fordi jeg ikke kunne rejse mig om natten og gå ind til ham, når han holdt skrigefest. Derfor gjorde Johan det. Og ham er der åbenbart ikke lige så meget fest i som i mig, så Elias accepterede med det samme at han skulle sove, når Johan havde givet ham sutten, og gjorde det. Med andre ord: Jeg har ikke rørt en finger de sidste tre uger. Jeg tror det at hele situationen er blevet brudt op, og Elias og min vane er blevet stoppet, på en eller anden måde har rystet os ud af en dårlig gænge. Jeg har ikke pylret om Elias, men jeg er nok gået for hurtigt derind. I ren og skær panik tit og ofte. Altså, når jeg ALDRIG sover, går jeg i panik ved selv det mindste kvæk, og kaster mig ind til ungen på hans værelse for at stoppe sirener inden de går i gang. Nogle gange er jeg nærmest vågnet derinde og Elias har ikke sagt en lyd. Nogen har sikkert hostet et sted i ejendommen og jeg er styrtet ind til Elias. Jeg har sikkert været pisseirriterende: Hver gang han har åbnet det ene øje, har jeg stået der med panik i ansigtet. Siatuationen er eskaleret og min indlæggelse har brudt et dårligt mønster. Sådan tror jeg bare det er.

9 kommentarer

  1. Lige præcist dét prøver jeg at lade være med. For søren det er svært, altså! Så jeg kan virkelig så godt forstå at du havnede i fælden. Jeg er så tæt på hele tiden, det giver et gib i mig hver gang jeg hører et kvæk fra de små størrelser. Men ofte er det bare lidt “talen i søvne” og ja, jeg er kommet til at vække dem en enkelt gang eller to, fordi jeg troede de kaldte på deres mor…
    Så sejt at I fandt årsagen og jeg krydser stadig fingre og håber at det holder fra nu af 🙂
    Tak for at du deler erfaringen

  2. Hybris og Nemesis kan tage Jantelov i hånden og hoppe i havet (eller hedder det skide i havet eller…?)

    Dejligt for jer alle, at Elias sover, HURRA! 😀

    INGEN med lidet sovende børn kan sige sig HELT fri for ikke at “overreagere”, være for hurtige til at komme til, fordi man jo netop, som duer inde på Julia, vil tage det i opløbet, FØR det kammer fuldstændigt over. Derfor kan man næsten ikke undgå, at man bliver en del af mønstret.

    Jeg har en nem nr. 2 baby, men lige nu er jeg eksempelvis ved at udvikle en vane hos ham, hvor han vugges i søvn, fordi han er begyndt at “flitsbue” og ligesom gøre lidt modstand ift at lade søvnen indfange ham.
    Min nye metode, måske dårlige vane er, at han ligger eller halvvejs sidder i mine arme, mens jeg selv sidder i sengen og laver mange variationer over “at lulle, vugge mit barn til ro”:
    – Med bøjede ben eller i skrædderstilling rokker jeg hele understellet frem og tilbage og kniber samtidig sammen, da det ellers er ret belastende for ens blære mm.
    – Jeg spænder mine ballemuskler hårdt, så vi hopper op og ned.
    – Jeg hopper i skrædderstilling.
    – Jeg fejer/svinger fra side til side med armene (med ham i).
    – Jeg løfter armene op og ned (med ham i).

    Ovenstående er eneste motion jeg får pt., hvilket jeg forsøger at tænke meget på, mens det står på. Når jeg gør som beskrevet er han kun en halv eller en time om at falde i søvn. Tidligere tog han brystet og sov. Så, 4 mdr gammel, begyndte flitsbue-legen…. Måske er jeg ved at udvikle en dårlig vane og er panisk for dette, selvom jeg udadtil bare er overskudsagtig dygtig, god mor, som har helt styr på at få ham til at sove, trods ikke så nem som tidligere. Hmm….? Svært at vide, hvad der er Hønen eller Ægget….Mor eller Barn 🙂

  3. Jeg tror den er SÅ klassisk, den med en far, der bare går ind og stikker en sut, og så sover det barn, som ellers plejer at kunne holde sin mor i gang i timevis. Vi har den i hvert fald også her, med vores datter som er på alder med Elias – og det var akkurat det samme med vores store søn. Vores fantastiske, skønne, gamle og livskloge sundhedsplejerske havde en teori om, at det var fordi barnet simpelthen kender sin mor indefra – i helt bogstaveligste forstand – og derfor instinktivt ved, præcis hvordan hun skal styres rundt i manegen. Ikke bevidst manipulerende, men bare som en del af pakken mor-barn.
    Jeg ved ikke om andre kan bruge det til noget, men for mig var og er det en trøst at tænke på, at det ikke er mig der er for “blød”, “nem”, “hurtig”, eller hvad der ellers er nogen der ævler om – men simpelthen bare, at mit barn ved, at jeg er hendes mor. Også når det er møgbesværligt.

    …Og gudskelov for fædre, der kan putte børn til ro på 5 minutter, ved stille og roligt at sige “godnat, og sov nu godt. Nu”. Jeg er lige fuld af forundring, hver gang han gør det.

  4. LIGE præcis ordene på det jeg gjorde dengang med min datter!!! Men hvor er det også let at komme dertil når man bare gerne vil soveeee 🙂

  5. Kære Allesammen, ja, jeg håber fandme at det holder! Og Fru Gosh – vi købte sådan en pilatesbold, man bare kan sidde og vippe på. Det virkede altså også for en tid. Og man får stadig lidt motion ud af det… KH

  6. Hej Julia

    Hvor er det skønt at høre at Elias nu sover om natten (og bank under bordet for at han bliver ved med det)

    Min søn (s0m er præcist et år yngre end Elias) har heldigvis altid relativt nemt sovet om natten, men alligevel kan jeg sagtens se ligheder i din fortælling. Min søn er nu for alvor i en alder hvor han bare ikke vil sove, selvom han er segnefærdig af træthed (=battle of the wills) Derudover har vi lige været inde i en længere periode det enten har været drønvarmt, han har haft dårlig mave eller slet og ret haft feber. Alt sammen faktorer der ikke ligefrem fremmer den gode søvn. Men når der ikke er noget der står i vejen, så gælder det at kridte støvlerne og stå fast. Når sønnike først er puttet, ja så skal han sove og ikke holde fest. Det lykkedes næsten, selvom han gerne vågner kl. 04-05 om morgenen og er klar til leg. Selvom jeg elsker sommer, så ser jeg frem til efteråret hvor det ikke bliver lyst så tidligt om morgenen og hvor de (forbandende 🙂 ) fugle ikke kvidrer løs tiiidligt og sent.

    Tommelen op for at din lille familie formåede at bevare både humør og forstand

    Kh Jette

  7. Fedt at I fik brudt vanen og at det “bare” skete.
    Jeg kan huske, da Gustav skulle køres ind i vuggestue og ja børnehave for den sags skyld, så blev vi ret hurtig enige om, at det var fars tjans… for det går altså bare lidt nemmere (sådan siges der i hvert fald ofte) og jeg tror, at der er noget om snakken… for jeg kan da godt mærke på mig selv, at jeg er super hurtig til at springe til, hvis der er det mindste med Gustav.

    Nå men… altså… jeg håber, at det bliver ved sådan 🙂

  8. Kære Julia
    Det er så dejligt når du bare skriver om alt det vi andre tænker.
    Da jeg blev mor 1 gang kom jeg også igang med alle de dårlige vaner. Specielt med det der natteroderi. Man er i forvejen træt over den omvæltning det er at blive mor og jeg tænkte bare på at få lov til at sove. Nå så Victor begyndte på at grynte, så var jeg nærmest vågen længe forinden bare fordi jeg ikke orkede at han skulle græde og min/vores nattesøvn blive ødelagt. Det resulterede i mange års dårlig søvn og den dag idag kan stadig finde på at komme ind til os om natten.
    Da jeg fik Villas barn nr 2 havde jeg gjort op med mig selv at det helvede ville jeg ikke igennem igen og det tror jeg at han har kunne mærke. Han sover stort set igennem om natten eller vågner først hen ad morgenen og så får han lov til at putte hos mig indtil vi skal op. Nogengange sover han videre og så er jeg jo glad.
    Du skriver dejligt og lige fra hjertet og jeg nyder dine skønne indlæg.
    Kh Jeannet

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *