Absurditeter #2

Tusind tak for Jeres kommentarer til indlægget tidligere i dag!!! Nolge spørger om vi har gjort noget, det har vi: Det begyndte at vende da jeg blev indlagt, og efter jeg var blevet opereret, fordi jeg ikke kunne rejse mig om natten og gå ind til ham, når han holdt skrigefest. Derfor gjorde Johan det. Og ham er der åbenbart ikke lige så meget fest i som i mig, så Elias accepterede med det samme at han skulle sove, når Johan havde givet ham sutten, og gjorde det. Med andre ord: Jeg har ikke rørt en finger de sidste tre uger. Jeg tror det at hele situationen er blevet brudt op, og Elias og min vane er blevet stoppet, på en eller anden måde har rystet os ud af en dårlig gænge. Jeg har ikke pylret om Elias, men jeg er nok gået for hurtigt derind. I ren og skær panik tit og ofte. Altså, når jeg ALDRIG sover, går jeg i panik ved selv det mindste kvæk, og kaster mig ind til ungen på hans værelse for at stoppe sirener inden de går i gang. Nogle gange er jeg nærmest vågnet derinde og Elias har ikke sagt en lyd. Nogen har sikkert hostet et sted i ejendommen og jeg er styrtet ind til Elias. Jeg har sikkert været pisseirriterende: Hver gang han har åbnet det ene øje, har jeg stået der med panik i ansigtet. Siatuationen er eskaleret og min indlæggelse har brudt et dårligt mønster. Sådan tror jeg bare det er.

9 Comments
Previous Post
Next Post