DRAMA – igen-igen

Gårsdagens drama bestod i at Elias røg på skadestuen, fordi vi, vagtlægen og vuggestuen troede at han havde åndedrætsbesvær, men på grund af den fantastiske sygeplejerske Gunhild blev Elias lyttet og trykket, og vi blev sendt hjem med formaninger, gode råd og vejen til en rask baby. Pyha. Samtidig stod jeg et andet sted på Bispebjerg sygehus fordi min ene syning var sprunget op og da liiiiige skulle fikses. Så hele familien mødtes på skadestuen, og alle er hjemme i god behold.

HELDIGVIS kommer bedste Karen i dag og bliver en uge, og Elias skal ikke i vuggestue mens hun er her, så måske kan han hæve sig over bakteriesumpen nede hos de nul til treårige og rent faktisk blive helt rask førend han skal derned igen. Det er højspændt drama det her børnefamilieliv…

7 Comments
Previous Post
Next Post