AV!

Jeg var sgu ikke rigtigt helt på toppen onsdag. Torsdag var jeg til møde, og fik det dårligere og dårligere. Troede at det var en kombination af madforgiftning og søvnmangel, men da jeg kom hjem, gjorde det så ondt at jeg ikke selv kunne komme op af trappen til fjerde sal. Jeg havde ubeskriveligt ondt, en vé i kombination med en gaffel i ryggen, og ringede til vagtlægen, som kom to timer efter, trykkede mig på maven, og bestilte en ambulance. Torsdag aften blev jeg indlagt og natten til fredag var der et væld af undersøgelser, drops, bloprøver og tjek i hoved og så videre, og jeg kan nærmest ikke huske noget af det. Der var tegn på en nyresten havde passeret, og fredag røg jeg i narkose, så de kunne se efter hvad det var, der gjorde så ondt. Jeg fik sagt til lægen inden narkosen, at de skulle vække mig inden de gjorde noget ved livmoder eller æggestokke. Det lovede de. Jeg vågnede uden blindtarm, men med 3 syninger på maven, og besked om at jeg har betændelse i hele underlivet: Livmoder, æggestokke, bækken, the works. Det har åbenbart været flere uger undervejs, og de forstår ikke, at jeg ikke har bemærket det. Hvis jeg nu siger at jeg har været så træt, så længe, at jeg er holdt op med at opdage om noget gør ondt (for alt gør jo ondt), er det så til at tro på? Jeg sagde ikke noget. Nu er jeg hjemme. Kan ikke løfte Elias, går i en Dronning Ingrid vinkel, sover hele tiden, og har ondt. Og så gik jeg glip af min veninde Katrines bryllup lørdag. Ingen brok – er bare glad – og dybt taknemmelig – for at jeg blev fanget i hospitalsnettet inden vigtigere dele end blindtarmen blev ramt.

38 Comments
Previous Post
Next Post