Onsdagstræt

Endnu en af de der nætter. Helt forfærdeligt og skidevirussen fyldte simpelhen for meget af de ganske få nattetimer, der så blev tilbage. Der er altså noget med moderhjertet som kan holde til rigtigt meget, men tålmodigheden, den er ikke bygget ind i det koncept. Jeg kan nemlig næsten ikke holde ud ikke at sove mere. Jeg er rent ud sagt ved at flippe skråt ud over det. Det er pisse / skide-synd for knægten, men jeg vil meget gerne have noget af det der søvn. NU! Og ikke bare to timer midt på dagen, som mit nogenlunde arbejdsfrie liv giver mig mulighed for. Nææææh, nej, jeg vil sgu da sove om NATTEN! Er det for meget forlangt?

9 kommentarer

  1. Nej, det er ikke for meget forlangt, det er hvad vi alle har behov for, men os mødre, vi kan overleve det meste uden søvn. Men jeg forstår dig, kan tydelig huske følelsen af afmagt og desperation over barnets skrig, skrål og manglende søvn. Nogle gange kunne det drive en helt ud til kanten, som du skriver “flippe skråt ud over det”, men søde Julia, den tid varer ikke ved, det bliver snart nemmere for dig, og pludselig begynder han i skole og så går tiden bare stærkt…og så kommer du til et nyt kapitel, kærester…Jeg har lige læst din Klumme, og hvor var den god, du har virkelig ordene i din magt, og jeg kunne sagtens se mig selv i din beskrivelse som “Svigermonster” *SMIL*
    God bedring med Elias og op med humøret 🙂

  2. Han har ikke noget med ørerne, vel? Min Gustav har nu – efter laaang tids overvejelse og frem og tilbage og kaffe og kage – fået dræn. Og det har udløst et mirakel. Nu SOVER han om natten, og vi har ellers indtil nu lidt på samme måde som dig. Jeg er lykkelig for de dræn, men bare ærgerlig over, at han ikke fik dem for et år siden.

    PS: Jeg føler mig i den grad ramt af din klumme; jeg bliver den bitreste svigermor på kloden!

  3. Åhh, altså. Er for længst holdt op med at brokke mig over, hvor lidt søvn jeg får, efter jeg læste, hvor ufattelig lidt, du må klare dig på! Og du har helt ret i det med temperamentet, dér har naturen virkelig kvajet sig 🙁
    Her hang dårlig mave, ømme ører og manglende nattesøvn vederstyggeligt meget sammen med tandfrembrud hos vores datter – håber virkelig, det bedres snart! KH

  4. Åh, hvor jeg kender det med den forsvindende empatiske evne. Den bliver simpelthen drænet ud af en…
    Fra tirsdagsglad til ondagstræt. Jeg håber du snart bliver påskeglad igen. Katmandu Quick Step (Eller skidesyge) holder som regel kun ud i kort tid – selv om det føles som evigheder, når klokken er 2:24 og man er oppe for 3. gang…

  5. Det er da heldigvis 7 år siden, min mand og jeg var igennem det samme, men jeg kan stadigvæk med gru huske fornemmelsen af at bo i en osteklokke. Vores datter, som snart fylder 9, var vågen hver nat fra 2 til 4, ikke bare en lille smule vågen, men lysvågen, og så har jeg slet ikke talt de små seancer med, hun havde både før og efter. Hvis der ikke sad en ved hende, skreg hun. Nat efter nat vandrede vi frem og tilbage mellem vores seng og hendes værelse. Jeg troede virkelig, at jeg var ved at blive sindsyg, tror også min mand troede det ;O). Specielt en nat, hvor jeg sad og dunkede hjørnet fra væggeuret ind i min hovedbund !!! Jeg var så træt, at jeg ikke kunne mærke noget længere !!! Jeg blev desperat. Hun fik dræn i ørene, hun fik en lyskæde med små lyserøde hjerter, og jeg købte den politisk ukorrekte bog ‘Godnat og sov godt’, og modererede den, til noget vi også kunne leve med…og det hjalp !!! En uge efter drænene, lyskæden og vores nye tilgang til ‘sovesituationen’, sov hun igennem !!!!

  6. Hverdagstræt og weekendtræt, jeg kan kun tilslutte mig træthedstendens. Selv har jeg også været vågen sådan cirka hver time og nu sidder jeg så her på nettet, fordi jeg partout ikke kan sove, bare fordi knægten kan… Glæder mig til teenageårene. God dag og god lur, hvis den kommer til dig.

  7. Nej, det er IKKE for meget for langt, og jeg er sikker på at ‘hvad du ønsker, skal du få’….og dét forhåbentligt meget meget snart!

    De største medfølende tanker herfra og en hel masse god-bedring hilsner

  8. Trods min ældstepige er godt 15 år nu, så står de første 3½ år lysende klart. De år var bare præget af søvnunderskud. Hun græd hver nat, næsten hver time. Det er tortur ikke at få sovet. Jeg har tudende ringet til svigermor og fået hende til, at hente hende. Bare så jeg lige kunne sove et par timer, komme i bad og få hold på mig selv.

    Og endnu mere r..tur var det, at da yngstepigen blev født (ældste var der 2 år og 9 måneder), der sov hun fra 23-6 efter 2 uger – men vi var dælme stadig oppe en muliard gange til den ældste.

    SUK! Men man overlever på mystisk vis :o)

    Ps. dem der glæder sig til teenageårene kan kigge forbi – når jeg er ovenpå vil jeg skrive om livet med 2 (skønne) af slagsen :o)

  9. Jeg GLÆDER mig til at høre om livet med teenagebørn, Hjerteveninde. De sover hele tiden, ikke?

    tak for Jeres omsorg og tusind tak også for rædselshistorierne. Ind i mellem knækker filmen altså og så kan man slet ikke mere. Nå, men det er IKKE ørerne. Har i går fået dem tjekket hos lægen, som fortalte, at det heller ikke er halsen, næsen (?!), nakken eller noget som helst andet den er galt med. Så han er sgu nok bare et meget temperamentsfuldt og nysgerrigt lille menneske. KH J

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *