Så stopper det.

Så blev det snevejr bedst som jeg troede det var ved at blive forår. Jeg synes vinteren har været lang, træg og meget ramt af influenza og indtil flere unævnelige børnesygdomme. Børnesygdommene har været en startvanskelighed i forståelsen af, hvad det her nye liv handlede om. For det hele druknede i praktik: Hvem passer hvornår, hvem arbejder hvornår og er der lige nogen der gider købe ind? Hvornår sover man og hvor mange tusind måneder er det  muligt at overleve på kaffe, ingen søvn, kanelsnegle og omgivelsernes velvilje? (Det kan anbefales liiige at tage en vitaminpille i ny og næ, hvis man er på samme diæt som mig.) Derfor er det altså med tilbageholdt åndedræt og grundangst for at begå hybris, at jeg fortæller Jer at vi nu er på fjerde sygdomsfri dag i den første uge, hvor Elias er tilbage i vuggestuen. Jeg er stadig forbløffet, og tør nærmest ikke røre mig af frygt for at jeg smitter knægten med en eller anden ny forkølelse, jeg har samlet op på cykelstien.

13 Comments
Previous Post
Next Post