Det søde liv

Denne mandag begyndte klokken fem med at jeg trillede ud af sengen og fandt et andet sted at sove en time til. Johan var hjemme og jeg blev nødt til at lade ham klare brøleaben, for hvis ikke jeg snart får sovet, så imploderer  eller eksploderer jeg. Jeg tror mine øjne nu er halvt så store som de var, inden Elias kom. Men ingen brok skal der lyde her fra i dag – det er ok alt sammen, vi kom ud af døren i vanlige kaosformationer, metroen virkede ikke, og der var laaang kø ved kaffemaskinen på arbejde. Igen: Ingen brok her fra. Så løb dagen af sted foran mig, og jeg halsede efter den, ikke for at fange den ind, men bare for at følge med, selvom jeg jo faktisk ikke kunne. Men jeg prøvede. Stadig ingen brok. Elias er nemlig rask. Han er begyndt i vuggestue i dag, efter kun at have været der ganske få dage siden jul. Han er rask og glad, og synger og danser. Elias er rask. Sikken et liv.

12 Comments
Previous Post
Next Post