DRAMA – igen-igen

Gårsdagens drama bestod i at Elias røg på skadestuen, fordi vi, vagtlægen og vuggestuen troede at han havde åndedrætsbesvær, men på grund af den fantastiske sygeplejerske Gunhild blev Elias lyttet og trykket, og vi blev sendt hjem med formaninger, gode råd og vejen til en rask baby. Pyha. Samtidig stod jeg et andet sted på…

Hvem spiser du dine kirsebær med?

På tysk er der et ordsprog som lyder: Mit dem ist nicht gut Kirschen zu essen, som handler om at der altså bare er nogen, man ikke vil skændes med. Sådan én tror jeg Elias bliver. I går aftes blev Elias og jeg passet af min veninde Leila, som Elias meget gerne vil charme. Alligevel…

En anden slags hverdag

Elias er i vuggestue, manden på vej til Roskilde, og solen bager. Jeg sidder her, og er så småt ved at komme op til overfladen igen. Stadig meget træt, stadig liiige lidt ked af det (er blevet underligt ramt af alt dette), og prøver at få løst og fast til at hænge sammen alligevel. Men…

Inde fra boblen

Det er meget mærkeligt, det her medicinhul jeg sidder i. Jeg er sløv og slap og meget, meget træt og sover hele dagen og hele natten, når jeg ikke lige tager piller. Jeg gider ikke engang se Buffy eller andre kvalitetsprogrammer på formiddagstv, og har heller ikke lyst til kaffe. Så ved man den er…

AV!

Jeg var sgu ikke rigtigt helt på toppen onsdag. Torsdag var jeg til møde, og fik det dårligere og dårligere. Troede at det var en kombination af madforgiftning og søvnmangel, men da jeg kom hjem, gjorde det så ondt at jeg ikke selv kunne komme op af trappen til fjerde sal. Jeg havde ubeskriveligt ondt,…

Livet efter FinansGrisen

Her i det nye liv har jeg arbejdsdage, som jeg bliver nødt til at prale af. Ikke fordi det er så klædeligt at sidde bag skærmen og prale, men bare fordi det faktisk er ret fedt at have noget at prale af, når nu FinansGrisen har bidt en og det liv, man troede var det…

Syg

Elias er syg. Han har en lille feber og græder (med tårer – ikke den falske gråd), og nægtede at spise her til aften. Han er lillebitte, vil gerne sidde helt tæt, og så udtalte han ordet MERE for første gang. Hvad han ville have mere af? Børnepanodil naturligvis.

Solidaritet

Hvis du tjekker indlægget fra i lørdags og ser de mange mange kommentarer, der er til det, så ved du hvorfor jeg fandme er så rørt. Det er ikke fordi så mange er enige med mig at jeg sidder her og er grådlabil, det er simpelthen bare fordi I gider at se ind bagved. Det…