Tryk på knappen og se hvad jeg i denne uge har valgt at teste
Har du nogensinde tænkt over, hvilke råd du ville give dig selv, hvis du kunne spole tiden tilbage? 10, 20, 30 år? En af de ting, jeg ville huske at understrege overfor mig selv er at 52 kg ikke er lig med fed, når man er 167 høj. Nårh ja, og så også lige en million andre ting. På sitet Post Secret kan du læse (amerikanske) hemmeligheder. På deres nu hedengangne app fandt jeg denne fine liste.
Vi havde en barnevogn.
Nu er den blevet stjålet. Fra vores opgang. Som normalt er aflåst, men nogen har neglet vognen mellem klokken 16 i lørdags og klokken 14 søndag.
Det er fandme ikke i orden. Hvem stjæler en barnevogn? Helt ærligt. Jeg er simpelthen så røvforarget over at nogen negler en barnevogn – man stjæler da ikke børns ting?!
Hvad FÅK gør jeg en mandag morgen uden en barnevogn og de møder jeg (og Sofus) skal til. ARGH.
Bonusinfo: I det vilde vesten blev man straffet med hængning for at stjæle en hest, fordi den bestjålede så ikke kunne komme rundt. I 2100 Spelt mister man vel retten til at spise økologisk for den slags forbrydelser.
Barnevognsranere be ware: Jeg laver en lasso af ublegede stofbleer og kommer efter jer – så er det sagt.
Som arbejdende mor til to børn, hvoraf den mindste ikke en gang er nået til grøden endnu, er det så som så med de vilde rejseoplevelser, ture til storbyer og ja… Jeg vil til Paris. Når man sidder omgivet af rod og midt i familiens hverdag, kan Paris virke længere væk, end man helt kan forstå. Så hurra for internettet, og hurra for den vidunderlige (!!!) Blog hipparis.com. Klik dig ind, du bliver afhængig!
Her kan du blandt andet lære om de ti gyldne regler for at være parisisk (og arrogance tilsat pandehår kan vel for fanden produceres de fleste steder, burde man mene…), og du kan få førstehåndsvidners udsagn om at parisiske mænd er sexede, forførende og cool. (Har du snart købt den billet så? Hvis du ikke ammer, er der næsten ingen undskyldninger for ikke lige at stikke af.) Illustrationen her er lånt på sitet.
//Illustration is borrowed from the blog hipparis.com – let me know if you want it removed. Julia@julialahme.com)
I går blev Elias fire, og i nat var den første nat i hans liv uden en sut.
Jaja, jeg ved godt at du skal stoppe et år eller to før, men hos os blev det ikke til et tidligt farvel.
I stedet blev farvellet til den sidste baby-markør udskudt til Elias fireårsfødselsdag. Vi har talt om det i ugerne op til, vi har lyttet til Elias bekymringer, og vi har været konsekvente omkring datoen. Og i nat var det så farvel. Ikke uden en lille kamp, en tåre, og ikke uden store overvejelser.Elias spurgte for eksempel, om han var nødt til at flytte hen til en anden dame? Fordi vi har talt om (foranlediget af Elias), hvad der sker når man bliver voksen, og hvor man så bor henne. Elias har lovet at han ikke flytter, selvom han bliver ligeså høj som sin far.
Elias fylder fire år i dag. Der nærmer sig et overstrømmende indlæg, og jeg må indrømme at jeg har haft våde øjne flere gange i dag. Men det indlæg må vente til jeg lige lander i det at være mor til en fire-årig.
Fire år.
Det er store sager, det er det altså, og Elias havde glædet sig helt tosset til den fest vi holdt for ham i går eftermiddags. Den handlede om superhelte og om Batman. Og om store mængder kage. Elias og jeg lavede den her sammen. Elias stod for dekorationen:
Bemærk dugen. Smagfuldt, ikke sandt?
Men der var en kage mere… Kreeret af den dygtigste dame, jeg kan komme i tanke om, som er min søsters gode bekendte, og som har tryllet denne her til Elias og alle ungernes store, udelte begejstring og ærefrygt:
Jeg håber at fange fødselaren i hans batmankostume (fødselsdagsgaven fra Bedste Karen) senere i dag…
