Et Forsøg Til Håret

IMG_3537

IMG_3538

Mit hår opfører sig mærkeligt, når vejret er som det er lige nu. Når det skifter fra meget varm, til varmt og fugtigt og til plaskende regn. Mit hår opfører sig totalt som det vil, og nærmest modsat vejret – men det kræver nogle ret beslutsomme hårprodukter for mig at få styr på det. Jeg oplever tit at hårprodukter er så målrettet et bestemt behov, at det kan være svært at finde noget, der “bare” renser og “bare” gør blødt.

Så jeg har forsøgt mig med Rønsbøls nye hårprodukter. Såvel balsam som shampoo er nemlig lavet til alle hårtyper. Der er tale om milde produkter, og de føles også milde når man bruger dem. Shampooen renser virkeligt godt igennem, og balsammen er nem at arbejde ind, og efterlader håret blødt og let. Jeg skulle bruge en håndfuld af balsammen for at have nok til hele håret, men det er snarere reglen end undtagelsen for mig. Men helt klart en anbefaling værd.

Du kan bestille dem og læse mere om dem her.

IMG_3540

Hvem Elsker Du?

 

IMG_3546

Blomsterne her er fra kolonihaven – hvor jeg elsker at være. Mest fordi jeg er helt tæt med dem jeg elsker, Johan, Elias & Sofus, og fordi ingen behøver at have behov eller ærinder, der flytter os fra hinanden.

I weekenden (agurketid…) kom der en undersøgelse frem om, at vi kvinder elsker vore børn mest, mens mændene elsker os mest. Som én psykolog sagde: Det kan føre til gnidninger i parforholdet. Ja, det tror da pokker, det kan.

I et andet medie (tror det var P1), blev det kommenteret, at der er så stort fokus på børn som identitetsskabende faktor hos os kvinder at vi SKAL elske dem højest. At vi er dårlige mødre, hvis vi ikke gør. Jeg mener grundlæggende, det er et problematisk spørgsmål at stille; hvem man elsker højest. For er kærlighed ikke forskellig? Den kærlighed jeg føler til Johan handler om venskab, partnerskab, tillid, sex og lidenskab, fortrolighed, fremtidsønsker og alt muligt andet godt, men den handler også om at jeg på ingen måde bestemmer noget som helst over ham. Han overlever nok uden mig, og jeg uden ham – ikke uden sår på sjælen og dybe hak i hjertet, men jeg har ikke ansvar for hans overlevelse. Jeg er hamrende forelsket i Johan og har været det så længe, så den følelse er en del af den jeg er.

Men jeg er ikke forelsket i mine børn. Og jeg VED det er meget almindeligt blandt kvinder at sige at vi er forelskede i vores børn. Jeg synes det knirker lidt, når man siger det. Forelskelse er en følelse, der ligesom fører til lir, og sådan har jeg det ikke med mine unger. Dem er jeg betaget af. Jeg elsker dem højere end ord kan beskrive, og jeg føler stor omsorg og ansvar for hvordan deres liv bliver. Lejlighedsvist er jeg ør af kærlighed til dem, og andre gange har jeg lyst til slå mig selv i hovedet over, hvor hårdt det er at vejlede dem til at blive mennesker, der kan holde sig selv ud og som andre – andre end Johan og jeg – ikke kan lade være med at elske. (For eksempel når jeg siger nej til Sofus og han råber AAAAAN-GIIIIIIIIIIIB og kaster sin krop i mod mig. Der ved jeg ikke om jeg skal grine, græde eller kapitulere.)

Kærligheden er det største. Det er den eneste følelse, der overskrider døden. Den eneste følelse, der lægger verden ned og får noget godt ud af det. Men den er mangeartet, den er forskellig, den er vidunderlig og kan flytte bjerge. Men skal vi virkeligt skalere den? Kan man sige på en skala fra 1-5 elsker jeg dig en 3-er? Så er det vel ikke kærlighed? Hvis man elsker nogen, elsker man dem for den de er; skal man så virkeligt sammenligne og niveau-inddele det? Jeg tror det altså ikke.

Jeg Lyver For Min Snart 3-Årige…

IMG_3213

…når jeg forsøger at undgå drama ved sengetid og påstår at jeg også er på vej i seng. Jeg lyver ikke når jeg siger jeg er træt.

… når han er syg og kaster op og spørger mig om det er sidste gang nu. Og jeg svarer “Ja” uden at vide det. Jeg lyver ikke når jeg siger at det er synd for ham.

… når jeg lover ham at alt det Elias kan, det skal han nok også kunne en dag. For hvordan kan jeg love ham, at han kommer til at interessere sig for det samme?

…når han kommer gående med en slimet regnorm på størrelse med en kongepython og spørger mig om den ikke er sød?

…og når han kommer anstigende med snegle kravlene op og ned af sine bare arme og spørger om de må komme med i seng, og jeg siger nej, men ikke vil fortælle ham at jeg synes de er klamme, og derfor fortæller ham at de skal sove i deres eget hus (got it?), og når jeg – hvis jeg mangler flere argumenter – påstår overfor ham at deres mor savner dem.

…når jeg er fuldstændig færdig i sofaen og han spørger mig om han må se et eneste afsnift af Vilde Kræ på Netflix, og jeg siger ja, men i virkeligheden mener: Vil du ikke nok se alle 40?

Men jeg lyver aldrig nogensinde når jeg fortæller ham det vigtigste: At han er dejlig og at jeg elsker ham.

SommerGæster: Anne Fra WhatWhenWhere

Det er sommer, og det er vidunderligt. I år har jeg blandt andet valgt at bruge sommerens på at invitere andre stemmer og gæster ind her på bloggen. Jeg har stillet fem spørgsmål til en række bloggere, kvinder, og dygtige, inspirerende damer, som jeg selv følger med hos, og som jeg gerne vil præsentere dig for. Her er Anne. Anne kender jeg både fra blogland, og fra virkeligheden, hvor jeg har haft den store glæde at hilse på hende et par gange. Hun er lige så fantastisk, sjov og fandenivoldsk som du får indtrykket af, når du læser med hos hende. Og her er hun: Anne:

Halli Hallo!… og her kommer jeg på visit – Anne Schmidt fra www.whatwhenwhere.dk.

Anne 1a - Copy

Og beæret er jeg, for Julia er en dronning i blogverdenen. Af samme årsag sidder jeg i dette øjeblik og mærker præstationssveden dukke frem på panden, for jeg håber meget jeg kan leve op til forventningerne – og dine også, nu jeg er blevet så fornemt inviteret. Så hvad siger du til, at du kære læser holder på hat og briller, mens jeg dupper svedperlerne af panden – og så kaster vi os ud i det sammen!

Hvilken sommer bliver det for dig i år? Hvem skal du dele den med, og hvad er vigtigt for dig i år?

Sommeren er i fuld gang og jeg er netop hjemvendt fra sydens sol i Spanien, hvor jeg sammen med kæresten og min tween dasede rundt i ”slowmotion” i 14 dage. Den tredje og sidste uge kommer til at foregå herhjemme i Danmark med base i min lille københavnerhybel, og uanset hvor jeg befinder mig, er begrebet ”slow” et vigtigt element. Ferien skal bruges til at give slip – både i krop og sjæl, for de overgearede hverdags-hjerneceller og de voksende stresshormonerne i kroppen skal have ro og restituere. Det gør at jeg er klar til det lange sejetræk som efteråret er – inden julens hygge rammer os med gløgg, hjertevarme og sprøde svær.

Når jeg holder ferie, forsøger jeg altid at undgå de mest turistede steder.

Årets hemmelige strand - whatwhenwhere

1)  Jeg søger og finder altid en lille hemmelig strand, hvor jeg kan nyde idyl i form af ro og udsigt- frem for larm og badedyr.

Anne - udsigt fra bjergrestaurant_whatwhenwhere

2)     Jeg kører altid op til en lille bjergby og finder dér en lokal og autentisk restaurant, hvor maden der serveres er meget bedre end det friturestegte snask, man kan købe på strandpromenaden.

3)     Jeg nyder at gå på indkøb og snuse til alle de friske grøntsager, der udbydes, og fortærer både med øjne og mund det vidunderlige mekka af frisk fisk og skaldyr samt store saftige bøffer.

- Alt i mens det hele foregår i ”slowmotion”… hvilket min tween naturligvis af og til kan udfordres lidt på, da det jo meget hurtigt bliver til ”jeg keeeeeeder mig mor”… men så er det jo godt, at man kan bruge det totalt irriterende svar, man selv fik som barn: ”Det skal du ikke brokke dig over søde du, for det er sundt at kede sig”. Cause no matter what: for me, slow is key!

Hvad er dit bedste sommertip?

Denne sommers stråhat_whatwhenwhere

Min absolutte sommer-musthave som i ”jeg-dør-helt-sikkert-som-overkogt-gris-hvis-ikke-jeg-har-en” stråhat – og helst én med stor skyggebredde, så jeg rigtigt kan gemme mig under den.

En stråhat er i sig selv et cool item at have på – Hats are hot, you know! Men ud over en coolness-effekt, skal man på ingen måde negligere de positive indvirkninger en sådan sag har på dit fysiske helbred:

1)     Du befinder dig i konstant dejlig skygge foroven + din hovedbund kan ånde gennem stråhatten = Du koger hverken op og over eller har sveddråber løbende ned af kinderne

2)     Du kniber ikke øjnene sammen grundet det stærke sollys = Du får færre rynker

3)     Du beskytter din hud mod solens farlige stråler = Igen, du får færre rynker

What’s not to like?

Må vi se det sommertøj, du elsker højest – og få at vide, hvorfor?

Anne - i sommerens favoritkjole fra Notice

Jeg er en kvinde, som godt kan lide at shoppe – ganske givet helt ligesom dig, og derfor har jeg allerede en hel del kjoler og nederdele i min garderobe; men disse sager ønsker jeg ikke at udsætte for vandfast solcreme, der ikke rigtigt kan vaskes af igen. Samtidigt er mange af sagerne fra skabet meget ”slim” i designet, og når man har rundet de 30 grader i skyggen, er det sjældent til at holde ud at have noget stramtsiddende på! Med baggrund i disse årsager, køber jeg lidt nyt strandtøj op til hver sommer – og det er en god investering, for ofte lever jeg i disse tynde og lette sager 24/7, når jeg befinder mig i sydens sol.

Min absolutte favorit denne sommer har uden tvivl været denne lette og luftige sag fra mærket Notice. Den er skøn og florlet i materialet – en drøm at have på i varmen.

Hvilken bog kan du anbefale mig at læse under æbletræet i kolonihavehuset?

Sommerlæsning - whatwhenwhere

Nogle elsker at få ny viden og går efter fagbøger – selv er jeg en nyder, når det handler om bøger. Det betyder, at jeg gerne vil underholdes, overraskes og flyde ind i et nyt og interessant univers. Jeg læser alt fra smukke litterære romaner til hæsblæsende krimier eller humoristiske historier.

Jeg vil anbefale disse 3 meget forskellige bøger –måske én af dem fanger din interesse.

1)     Det jeg elskede – af Siri Hustvedt

Et malerisk, intenst og litterært værk om to familier i New York, deres kærlighed, seksualitet, sønner og tragedier. Det har været en af de mest interessante bøger, jeg har læst – og forsat står bogen for mig, som en af de bedste værker. Det er dog ikke en letlæselig bog, som en krimi eller et humoristisk værk kan være – det er en sag fuld af følelser, tanker og motiver fra liv, der slynger sig sammen om hinanden.

2)     Barn nr. 44 – af Tom Rob Smith

Den mest velskrevne og interessante krimi, jeg har læst til dags dato – også selvom det er 2 år siden, jeg læste den og derfor har læst mange både før og efter. Men glemt er den på ingen måde, for historien er yderst hårrejsende og bestemt ikke for sarte sjæle. Den foregår i det gamle Rusland – dvs. tilbage i Stalintidens Sovjet, hvor KGB og overvågning hærgede. Den er udgivet i omkring 30 lande, og jeg har hørt rygter om en fremtidig filmatisering. Og tro mig – når filmen kommer, skal jeg KLART i biografen og se den – men ikke alene, for jeg vil have brug for at holde én i hånden undervejs.

3)     PS. Trænger til flødeskum (og diller) – af Jeanette Veronica Hindberg

Her er der tale om et morsomt, om end også en lille smule tragisk, indblik i en 40årig kvindes dysfunktionelle tilværelse som alenemor til en teenager. Jeanett gider ikke faste parforhold men er alligevel ganske frustreret over, at hun ikke lige kan skaffe sig en omgang ordentlig sex, når lysten vælter op i hende. Hun er træt af de ekstra kilo på sidebenene men elsker at snacke, når hendes socialfobi vælter op i hende og hun derfor lukker sig inde i lejligheden i Farum – som ”by the way” indeholder verdens grimmeste køkken. Oveni det bøvler hun lidt med stride sorte hagehår og problematisk hårtab på toppen. No doubt about it – Life isn’t always easy! Man følger Jeanett i dagbogsform og dermed som livet nu arter sig – eller det modsatte.Den er skrevet i en lige-ud-af-posen form, så den er ikke for dig, der helst læser ting, som er pakket pænt ind i cellofan og med sløjfe på. Men du griner højlydt – for andet kan man ikke.

 

Hvilken sommer var den vigtigste for dig – og hvorfor?

Sommeren 2002 var uden tvivl den vigtigste sommer i mit liv, for dette år fødte jeg min skønne dejlige Musse – og større mirakler findes ikke.

God sommer til dig kære Julia og tak for invitationen til at gæsteblogge.

Og til alle I andre skønne mennesker derude: ”God sommer”.

Og Husk: Slow”, “Stråhat” og “Hemmelige Steder” is key, når det handler om at sammensætte den skønneste ”ferie-cocktail”!

Anne

TAK til dig, Anne – Besøg Anne her på WhatWhenWhere.

Om Timing Og Ting Jeg Ikke Vidste

IMG_3437

Så fint stod morgenfruerne i kolonihaven sidste weekend. Og, bliver jeg nødt til at sige: Dem har Elias og jeg sået. Jeg er fuld af respekt for at de kom op! Det er seriøst et lille mirakel, når noget man selv har puttet i jorden stikker snuden frem og bliver så fint. De er så fine, at Elias og jeg ikke kunne nænne at plukke dem, som de står der, rundt om æbletræet. Men vi fik lyst til at så noget mere. Jeg har fået disse smukke poser frø forærende, og vi tænkte at dem kunne vi da bare poppe i jorden. Men nej. Der er sæsonner for den slags, og man skulle have tænkt sig om i maj, og sået det hele til. Lesson learned. Vi gør det bedre næste år.

IMG_3439

IMG_3440

Min Konspirationsdate & Ohøj: Striber & Guld i Blæsevejr

IMG_3506

I går skulle jeg på date med Elias. Planen var at jeg skulle hente ham klokken 14 i børnehaven. Her havde vi så aftalt at han skulle sniges ud, udenom Sofus, og Sofus så skulle hentes senere. Dén plan appellerede i dén grad til min seksårige Elias, som synes at konspirationer på det niveau er en fest. Vi gik i biografen på årets varmeste dag og så Sådan Træner Du Din Drage 2. Den var GOD! God til Elias, og også forældrevenlig.

Denne sommers datingniveau tegner sig ellers ikke supergodt: Johan knokler løs med nogle deadlines han skal nå, og lige om lidt tager han på Grøn Koncert, hvor han skal spille med Suspekt. Men altså: Hvis denne sommer byder på muligheden for at invitere Johan på en date, vil jeg have denne kjole på. Det er første gang jeg har en kjole på med så meget struktur, som samtidig sidder så godt og bekvemt, og jeg er helt skudt i den. Den er fra Baum und Pferdgarten og på udsalg her.

IMG_3498

Kjole Baum und Pferdgarten, armringe i forgyldt sølv fra Susanne Friis Bjørner, Sko fra Repetto, som kan rekvireres hos Moshi Moshi her.

IMG_3501

IMG_3512

IMG_3508

I Går Skete Der To Vilde Ting… (7-1 & Harry Potter Vender Tilbage)

Glædelig Glimmeronsdag! Håber du har en dejlig en af slagsen. Sent i går aftes begyndte det at gå op for mig, at jeg burde se fodbold og se den semifinale, hvor Tyskland lammetævede Brasilien. Så et gjorde jeg – længe nok til at se nogle mål, og kort nok til at gå i seng inden de var færdige.

Jeg er ikke vild med fodbold, og efter hvad jeg har hørt om FIFA er jeg lige så lidt vild med dem, som med den Olympiske Kommité hvor vores Kronprins arbejder. Eller “arbejder”. Men jeg bøjer mig for begejstring, medleven og for at man kan gå SÅ meget op i noget. Der er nørder alle vegne, og verden bliver helt klart et bedre sted, hvis vi laver det vi interesserer os for – bare ind i mellem. Og når det så er sagt, så har jeg en nyhed, der for nogle af os – sikkert for dem her, blandt andre – kommer op på linje af et 7-1-kamp, hvis man altså er tysker. Nemlig at Harry Potter er vendt tilbage. I kid you not. Det passer! J.K. Rowling har givet en update. Hun har skrevet om Harry! For vil du ikke gerne vide, hvordan han har det?

SÅ KLIK HER OG LÆS SELV.

Om At Prøve Kjoler

I dag har været en ret fantastisk dag på arbejde – blandt andet fordi noget af dagen bød på kjoleprøvning til Det Hemmelige projekt 2. En af kjolerne er denne – en David Andersen-kjole, som jeg er nødt til at vise frem, fordi den er SÅ smuk.  Jeg ville ønske at jeg skulle noget denne sommer der beretter denne lange hvide sag – en god vens bryllup er nok ikke stedet at dukke op i den, men se hvor fin den er. Og med håret sat og makeup på, de rigtige sko og smykker… Suk.

IMG_3458

IMG_3460

IMG_3462

Se mere David Andersen her.

Interview: Den Stille Utilfredshed, Parforhold & Vores Generation af (Perfektionistiske) Kvinder

Skærmbillede 2014-07-08 kl. 11.00.31

Ind i mellem læser jeg en bog, der gør stort indtryk på mig. Sådan en er Kaninens år af Stine Askov. Den ramte mig. Den handler om hvad der sker når livet går, og vi får alt hvad vi vil have – ham vi vil have og de børn vi vil have. Og så pludseligt bliver utilfredse. Læs her, hvad Stine (forfatterinden) selv mener:

StineAskov2817

Stines Disclaimer:

Hej Julia
Her kommer svar på spørgsmålene du stillede mig. Det er vigtigt for mig at understrege, at
jeg ikke er en ekspert eller en der for alvor ved noget om kvinder og mænd og kriser og
dets lige. Jeg har ikke studeret statistik eller sociologi, jeg udtaler mig kun på baggrund af
antagelser og fornemmelser. Jeg generaliserer også helt vildt, velvidende at der findes alle
mulige svar, alle mulige liv og alle mulige andre meninger. Jeg kan heller ikke bevise noget
overhovedet. Det er alt sammen kun noget jeg tror.
 Hvad handler Kaninens År om?
Da jeg var lille og legede med barbiedukker, brugte jeg mest tid på, at indrette barbies hus,
at klæde hende på og sætte hendes hår, når legen så skulle leges, så gad jeg ikke rigtig.
Det sjoveste var at sætte rammerne for, hvad der skulle foregå, alle arrangementerne
udenom.
Trine, hovedpersonen i Kaninens År, har stræbt efter en bestemt ramme om sit liv,
uddannelse, lejlighed, mand, børn, nu er der kun tilbage for hende at agere i det, og så
begynder en kedsomhed at melde sig, og spørgsmålet om hun skulle have valgt noget
andet. I stedet for at tage ansvar i den utilfredshed skyder hun på de rammer hun selv har
sat op, primært hendes mand Asger. Bogen handler dybest set om, at så længe
hovedpersonen ikke tager ansvar og kigger ind i sig selv, men kun prøver at justere på
ydre forhold, kommer hun ingen vegne og hænger fast i en utilfredshed, der gnaver
hendes og hendes familie i stykker.
Da jeg læste romanen genkendte jeg vores generation meget tydeligt. Du skriver fra kvindens perspektiv om den utilfredshed og mangel på ro, mange af os har med vores livsvalg. Hvorfor har vi det sådan, tror du?
Min oplevelse er, at den utilfredshed vi har med vores livsvalg, er affødt af en usikkerhed.
Vi spejler os i hinanden, i fantastiske kvinder i medierne, i kvinder i tv-serier, og vi kan hele
tiden tage livet op til overvejelse og spørge os selv om vi nu har valgt rigtigt. Vi lever i en
tid, hvor iscenesættelse og præsentation er vigtig for den måde vi oplever os selv og andre
på. Når vi vi så ser en veluddannet kvinde, der løber ti kilometer om dagen og laver
vietnamesisk mad i sin penthouse lejlighed i New York, så tænker vi, bare jeg havde gjort
det og i næste åndedrag, hvorfor har jeg ikke gjort det? I stedet for så at tænke, jeg ville
noget andet, jeg ville det her, så kigger vi os omkring efter det der har holdt os tilbage, i
stedet for at kigge ind ad. Jeg oplever, at vi er bange for at stole på det vi selv har valgt og
angst og usikkerhed skaber et skrøbeligt fundament, hvor vi så kan stå og vakle, mens vi
ønsker os nye plaider, så vi kan få en flig af den lykke vi tror andre mennesker bobler rundt
i.

Hvor er mændene henne i det, sådan som du ser det?
Kvinder har fra de var små og gik i børnehave leget far mor og børn, lege der kredsede om
realistiske scenarier, lege der byggede på at skabe en virkelighed. Legen var en
brainstorm-agtig tilstand, hvor der kunne kastes ideer op, rollerne kunne byttes om,
køkkenet vejede kun tre kilo og kunne nemt slæbes over i puderummet. Når pigerne så
bliver voksne, så klapper fælden, så er køkkenet naglet fast til gulvet, der kan ikke vælges
om. Drenge leger riddere eller Batman. Kvinderne bliver ved med at forestille sig de
forskellige roller og stræbe efter at skabe det perfekte liv omkring dem. Mænd indser, at de
alligevel ikke bliver riddere eller Batman og får en mere apatisk tilgang til deres liv. Mænd
har i min erfaring en helt anden evne til at være i det de er i. De kigger ikke hele tiden over
til naboen og overvejer om de har det bedre derovre.
I mange familier er det kvinden, der som i børnehaven, jager rundt med mand og børn,
klæder dem på, arrangerer dem ved spisebordet, putter dem i seng og galer som en hane,
når det er tid til at stå op. Det giver en magt, en retfærdig position at være utilfreds fra.
Mænd må kæmpe hårdt for at skabe frirum til sig selv.
Hvilken indskydelse eller følelse ønsker du din bog skal give os?
Jeg har skrevet en roman fra min egen position og har ikke haft noget bestemt fortsæt
med den. Jeg har ikke taget stilling til, hvad folk der læser bogen skal tænke eller føle. Når
det så er sagt, så tænker jeg at nogle kvinder vil kunne finde en genkendelighed i de
følelser og kriser hovedpersonen, Trine gennemlever. Jeg tænker også, at det kunne være
et lille stik i kødet om at tage ansvar for vores eget liv, have tillid til os selv og de valg vi
har taget og ikke være så optaget af alt det vi har valgt fra.

Har du flere bøger på vej?
Jeg skriver ikke lige nu på noget nyt, men jeg er fuld af bøger, der summer rundt og venter
på at krybe ud af kuben.

Find bogen her.

Om Kager, Slotte & Om Alligevel At Bruge Sin Uddannelse

IMG_3349

IMG_3344

IMG_3374

For at begynde ved begyndelsen, så er jeg uddannet etnolog. Jeg tog uddannelsen på Københavns Universitet og jeg tror faktisk at det i år er 19 år siden jeg begyndte (og her må man gerne falde lidt ned af stolen. Jeg gør i hvert fald). Jeg har i mange år tænkt og sagt at det ikke er SÅ meget, jeg har brugt min uddannelse – jeg mener: Kommunikation for fuld skrue i så mange år? Der er ikke meget etnologi over det. Men så alligevel, for metodikken, analysen og hele det teoretiske referenceapparat udgør min ballast. De senere par år, er Etnologien så flyttet længere ind i mit liv, og jeg kan bruge faget som udgangspunkt for trendforskning, analyser og alt muligt andet, der gør mit arbejdsliv sjovere. Hele Danmarks Dejligste Badehotels-muligheden kom også fordi jeg har det fag, jeg har, og ikke mindst, så havde jeg en vidunderlig oplevelse i går, hvor jeg for første gang i mange år, blev præsenteret som etnolog.

Jeg var nemlig dommer i en kagekonkurre på et vidunderligt lille barokslot på Sjælland, nemlig Selsø. Det er en kær veninde, der er museumsinspektør der, og jeg må med skam indrømme at det var første gang jeg var der. Det er fantastisk! Stueetagen er indrettet i barokstil, og første sal er den smukkeste empire – men gamle franske silketapeter og smukke møbler. Den væsentligste grund til at det hele står så smukt, er at stedet blev fraflyttet i 1830-erne. Louise, min veninde, har formået at gøre stedet levende igen. Der er omvisninger, koncerter, og man kan lave mad i slottets gamle køkken i kælderen. Og ja, så spøger der! (læs mere her)

I går var der en kagekonkurrence, som jeg sammen med en anden etnolog, nemlig Rikke, var inviteret til at være dommer i. En af kategorierne var historiske kager – et felt Rikke er specialist i. Hun er Museumsinspektør på NationalMuseet og virkeligt godt og sjovt selskab. Det var en fest.

Men faktum er, at jeg elsker den uddannelse jeg har taget – og det er så sjovt, som livet nogle gange snurrer en rundt et par gange, og rigtigt mange ting, så pludseligt alligevel giver total mening. Etnologi er det sjoveste fag på universitetet og jeg nød min uddannelse meget; og også alt det den iver mig mulighed for i dag.

IMG_3376

IMG_3394

IMG_3343

IMG_3330

Elias og hans Bedste Ven Alfred, som har en fest på slottet.