Den 3-åriges Højtidsforvirring

foto-6

Som mor til et barn i børnehave, og et i børnehaveklassen, er julen ikke en lille ting. Den er enorm. Stor, og fylder hele december. Der er forventninger, julelys og kager, der skal leves op til, tændes og bages, og det hele har en sitrende fornemmelse af et reelt og virkeligt højdepunkt. Jeg er rent ud sagt vild med det! Ungernes glæde er så oprigtigt, og så tydelig, og for Sofus er der ved at ske et gennembrud: Han er ved at forstå det. Ved at forstå julen, nisserne og kagerne, og ved at forstå, at der faktisk er en rytme i året, en rytme som han gerne vil være del af. Det er simpelthen så sjovt. Så vi stiller grød og pebernødder ud på bagtrappen til Nissen. Vores nisse er rimelig rock and roll – han sover op af en gammel ølflaske og to uåbnede Bacardi Breezers og ved siden af gæsternes askebæger (bemærk gæsternes askebæger… Så langt er vi simpelthen nået).

I går havde de i børnehaven talt om året, og om hvad der sker efter jul. Sofus kom hjem og fortalte mig, at efter jul kommer Astronaut. Den lod jeg lige passere i første omgang, indtil han over maden spurgte mig, hvad jeg gerne ville være til Astronaut? Og det gik op for mig at Sofus mente Fastelavn. Sofus ville være Hr. Skæg fra Ramasjang, og Morfar skulle være hans rensdyr, for, som han sagde: Så passer det også til juletræet.

Den Sidste Uge & Vinderen…

foto-4

Den sidste uge har været her og dér og alle vegne. Både meget ude og meget hjemme. Sofus har nemlig været syg, og vi har holdt hinanden i hånden, og som du kan se holder Sofus af bodypaint og blå neglelak.

foto-3

Det var også ugen, hvor jeg holdt et foredrag i København, og kom til et snackbord, der så sådan her ud: Vingummier og gulerødder. Jeg har aldrig set noget lignende.

foto

Det har også været ugen, hvor jeg var et smut i Aalborg, og et (eller var det to…) i Aarhus, blandt andet for at holde et foredrag. Det gjorde jeg på en helt fantastisk location, nemlig den Japanske Have.

foto-5

Og, ja, så var det ugen, hvor december gik i gang, og hvor der er julepynt, glimmer og hygge over alt, og især i Stine As showroom:

IMG_6110

Men dette var så også ugen, hvor jeg glemte at trække en vinder, nemlig af Sonys wii spil: Batman 3 – Beyond Gotham – og vinderen er: Louise Eckhardt – send mig en mail, så koordinerer jeg spillet hjem til dig. Min mail er: julia@lahme.dk

 

Om at gøre tingene anderledes

IMG_6100

 

Jeg har snart været mor i syv år. Og i de syv år, er der ting, jeg ikke kan huske jeg har gjort. Simpelthen fordi jeg ikke har prioriteret dem. Jeg har for eksempel ikke siddet en søndag aften og drukket gin tonics med en veninde, for at dække mig selv ind mod den lejlighedskuller, der var i gang med at melde sig efter at have været låst inde med strubehostende barn i fire døgn. Og ved du hvad?

Det er en fejl. Det er en fejl IKKE at drikke gin tonics en søndag aften på et fedt hotel. Det er ikke bare en lille fejl, det er en stor fejl. Det holder vanviddet på afstand, kulleren væk, og gør at man lige kan trække vejret igen. Det er her, der kan være plads til at grine, snakke og bare at få noget af den luft, der gør en til et bedre menneske. Ikke bare ti en bedre mor, men til et bedre menneske, der ikke forvandler sig til en havheks, når hun opdager en sok / en afgnavet gulerod / en gammel avis i sofaen. En gin tonic i godt selskab løfter ikke bare humøret, men også himmelen, så den ikke hænger nede om ørerne på én.

Ja, ja, jeg har hørt det. Mange har været gode til at fortælle mig om det, men jeg lider hurtigt af (angst for) dårlig samvittighed, og derfor skynder jeg mig hjem så snart og så hurtigt jeg kan. Men i søndags, i søndags sad jeg i godt selskab i en blød sofa, med et facetslebet glas i hånden og pæne sko på. Det holder.

IMG_6097

IMG_6094

Den Perfekte Juledekoration i 11 Lette Trin

IMG_6127

Julen er bestemt ikke uvæsentlig for mine unger herhjemme. Det er den heller ikke for mig, og jeg synes faktisk at julepynt er noget af det bedste. Især fordi det ved juletid er tilladt at bo i en form for drag-hule med glimmer og guilander og blinkende lys og stjerner og mere glimmer. Derfor vil jeg gerne dele med dig, hvordan du får den perfekte adventskrans i nemme trin:

Trin 1: Undgå at det ender lige som sidste år (og året før), hvor du glemmer hvornår advendt begynder, og derfor er dét menneske i Danmark, der ikke når at købe en krans.

Trin 2: Bestil den på Nemlig.com i god tid.

Trin 3: Fordi du kender dig selv og ved at du roder, sørger du for at opbevare den i Nemlig.coms plasticpose. Som du lukker forsvarligt.

Trin 4: Du sørger for at købe adventsstearinlys uden spyd. Bare for at gøre det hele lidt mere festligt og udfordrende.

Trin 5: Du har brugt 8 kroner i Søstrene Grene på glimmer, og klokken 18 om aftenen første advent kommer du i tanke om at det vist også er nu det hele skal samles.

Trin 6: Du pakker adventskransen ud.

Trin 7: Du opdager at den på én gang er blevet tør (aka brandfarlig) og er rådnet (aka sundhedsskadelig).

Trin 8: Du tænker: Har jeg ikke noget glimmerspray jeg kan samle / dække med? Og opdager at det har du brugt da du skulle bygge en StarWarsHule til en bamse.

Trin 9: Du løber ud på gaden klokken 1820 første søndag i advent for at lede efter en krans. Du får dejavu. Se trin 1.

Trin 10: Du finder ingen adventskrans. Det er her du kommer hjem og opdager at lysene alligevel ikke har spyd.

Trin 11: Du giver op, og dine børn råber: NEIIIII det er jo den samme adventskrans som sidste år. TAK MOR!

IMG_6125

På Juleshopping & Besøg Hos Stine A Og Noget Om Et Diadem…

IMG_6111

IMG_6121

IMG_6114

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er meget, meget stor fan af Stine A. Jeg synes smykkerne er fantastiske, feminine og at de giver noget særligt til den, der bærer dem. Jeg har haft et interview med Stine herself her på bloggen før, men jeg har faktisk aldrig mødt hende. Det har jeg så nu. Og hun er som sine smykker. Faktisk. Præcis sådan. Karismatisk, varm og glimtende. Og så laver hun en virkelig god kaffe.

Jeg har et blødt punkt, for kvinder, der gør det selv. Også for mænd, det er sådan set ikke det. Men der er noget med mennesker, der ikke er bange for at gøre det de brænder for. Stine laver smykker fordi hun ikke kan lade være, og det kan jeg så godt relatere til. Det med at gøre ting, fordi man ikke kan lade være. Den der ild, der brænder fra maven og ud i verden, den tror jeg på. Og jeg tror at folk omkring kan mærke det; at man gør og handler og lever som man gør, fordi det er dén måde, man kan. Og fordi det er den måde man bliver sig selv på. Jeg tror vi alle kan lære noget af den måde at se verden og sig selv i den på, uden at vi behøver at gøre det samme allesammen, men blot fordi der er en kreativ inspiration i netop dét møde.

Jeg var på besøg hos Stine for at købe julegaver, så jeg viser intet frem af den pose jeg havde med derfra, men faktisk også fordi vi længe har mailet om at vi burde mødes. Stines showroom er et smykkeskrin, og endnu mere fordi der var pyntet op til jul. Stine selv var i glimmerbesat strutskørt og den smukkeste, perlebroderede kimono; hun er glimmeronsdag på en mandag.

Ud over at få lov til at møde Stine, så mødte jeg hendes søde kollegaer, og så så hele kollektionen. Det er ikke sundt. Der er faktisk ikke én ting, jeg ikke ønsker mig, hvilket godt kan gå hen og blive ganske problematisk, nu hvor jeg ved, hvor hun bor.

Du kan se hele kollektionen her.

Og så har hun et diadem:

IMG_6116

IMG_6118

IMG_6105

IMG_6108

IMG_6109

IMG_6110

Genbrugsguld & Genbrugsuld i Berlin

IMG_5848

IMG_5846

På en gråvejrsdag, hvor Sofus er syg og jeg sidder med følgerne af en urolig nat, kommer jeg i tanke om at jeg har glemt at vise jer billederne fra den fineste genbrugsbutik jeg var i i Berlin. Det der gør den så fin, er at den ikke kun har tosset klæd-ud-agtigt tøj men virkeligt meget godt, brugbart og pænt børnetøj også. Glimmer til de voksne og uld til ungerne!

Jo mere jeg tænker over det, jo mere elsker jeg at komme tilbage til Berlin. Den by er ikke blot fascinerende, den er også udfordrende, fordi der altid sker noget nyt, uden at glemme historien, og uden at vende den ryggen. Men, hvis du kommer dertil en dag, så smut her forbi:

IMG_5857

IMG_5851

IMG_5849

En Anbefaling Af En Klasikker

IMG_6078

Der er gået børn i bloggen. Børn og børnedims. Men det er efterår, og vi bliver trukket indenfor, og der er brug for underholdning, og stille, langsomme aftener. I hvert fald hos os. Sofus har opdaget Peter Pedal. Jeg tror vi har ham i 30 udgaver herhjemme, og de fine historier, hvor Peter altid er nysgerrig når Manden Med Den Gule Hat skal ordne noget, gør lykke. Når Peter bliver nysgerrig kommer han altid til at bringe det hele i uorden, men fordi han kan noget, kun han kan, bliver alting altid bragt i orden og Peter er dagens helt. Sætningen “…Og som kun en abe kan…” bliver råbt hver eneste gang vi når til den i en fortælling. Julehittet, hvis du ikke allerede har den, er moppedrengen: De bedste historier om Peter Pedal. Kæmpestor, tyk og tung, og med mange gode historier. Hermed en anbefaling af en klassiker.

 

IMG_6083

IMG_6081

IMG_6084

Gaveregn: Batman 3 – Beyond Gotham Til Nintendo Wii

IMG_6076

Hjemme hos os bor Batman. Det gør han. Efter jeg har fået børn, fylder Batman i perioder en overordentlig stor del af mit liv. Ungerne er ham på skift, og sidste vinter havde Sofus en lang periode, hvor det var det hans helst ville kaldes: Batman. Batman er endda kommet mig til undsætning en enkelt søvnløs dag og det kan du læse om her og her.

Og nu har Batman igen fundet vej ind i mit liv. Nemlig via denne kaffekop, som jeg har tænkt mig at knuge hårdt i den ene hånd mens jeg kæmper mig gennem vinteren med den anden. Jeg har fået den i anledning af Nintendo Wii spillet Batman 3 – Beyond Gotham. Spillet handler om at Batman skydes ud i det ydre rum for at redde verden fra den onde Braniac. Han er heldigvis ikke alene; for med sig har han en lang række af DC Comics superhelte. Og nårh ja, så er det hele jo LEGOfigurer, hvilket i mine øjne bare gør det hele endnu mere sjovt.

Dette spil kan nu blive dit – eller dit barns. Du vinder det ved at smide en kommentar her inden fredag morgen, så trækker jeg en vinder.

 

NB: Spillet bliver sendt til vinderen via Sonys svenske PRfolk som har tilbudt mig at forære denne lækkerhaps af en gave væk. Og ja, jeg beholder kaffekoppen!

Når Gaverne Bliver Til Én Selv – Krea-Tid Med Ungerne

IMG_6046

IMG_6057

IMG_6052

For ikke så længe siden opdagede jeg at der i Classensgade på Østerbro er åbnet en ny slags café. Den hedder Creative Space, og den findes også på Frederiksberg. Konceptet er simpelt; man maler på lertøj, som bliver glaseret og brændt, og så kan man så hente det en uge senere. Lokalerne er smukke, store og lyse, og kaffen er virkelig god. For nogle dage siden gik Sofus, Elias, Bedste Karen og jeg derned. Mit forkromede projekt var at ungerne skulle producere julegaver. Det blev det ikke til. De lavede gaver til sig selv, så vi er nødt til at komme igen. Der var både drager, hunde og dinoer, for slet ikke at tale om hajer, heste og enhjørninge, man kunne male på, ud over de mange fade, kopper og krukker. Det var svært for ungerne at vælge, så det gjorde de så ikke rigtigt.

Konceptet handler om at man køber et stykke lertøj. Det maler man så mens man drikker god kaffe. Maling, glasering og brænding er med i prisen på det stykke lertøj, du køber. Kaffen kommer oveni, og så er der ellers fri leg og vejledning, hvis du har brug for det. Ovenikøbet af søde, imødekommende og børnevenlige typer.

Det var på alle måder et hit. Selv Sofus (3 år) kunne koncentrere sig om det, og sad i absolut stilhed og nød projektet. Elias var vild med det, og jeg har lovet dem at vi gør det igen. Det eneste tidspunkt, der var ballade var faktisk da Sofus brød sammen over at vi skulle hjem.

Du kan booke bord her, og den noget forvirrende hjemmeside yder på ingen måde stedet retfærdighed.

IMG_6063

IMG_6062

IMG_6055

IMG_6056

IMG_6059