På Besøg I Kunstnerens Værksted

IMG_1972

foto 3

Hvis du har læst med her et stykke tid, så ved du at når jeg falder for noget, så falder jeg hårdt. Jeg er vild med Louise Kraghs smykker(, som du også kan se her), og derfor bad jeg om et interview og om lov til at se ind i kunstnerens værksted. Se og læs med her, og nyd de fantastiske farver og former.

 

Fortæl om, hvordan du begyndte at lave smykker, og hvorfor?

Jeg skulle i forbindelse med et skoleprojekt lave knapper i porcelæn. De var for skrøbelige til tøj men fungerede fint som vedhæng til smykker. På det tidspunkt fandtes der ikke rigtig porcelænssmykker i de danske butikker, så det var lidt nyt og spændende. Jeg cyklede rundt i Århus og spurgte butikker, om de ville tage lidt i kommision og tog toget til København, hvor jeg gik byen rundt og besøgte forskellige butikker.

foto 4_1

Dit materialevalg er meget unikt – hvad fascinerer dig ved keramik?

Keramik har altid været en stor passion for mig og jeg valgte derfor ikke at uddanne mig til keramiker, da jeg ville bevare dette materiale som noget, der kunne give mig glæde mange år fremover. At det så alligevel blev  mit levebrød, er jeg kun taknemmelig for i dag.

At arbejde med ler er virkelig et håndværk, som jeg nyder at dygtiggøre mig i, og hvor der er utallige muligheder at udforske. Og så kan jeg godt lide at “se” med fingrene. De taktile muligheder er mange ved keramik og oplagte at udnytte til modens tekstiler. Derudover er det bare rigtig sjovt at lave glasurprøver og derfor indeholder mine kollektioner også mange farver.  Det betyder rigtigt meget for mig, at tage på arbejde på mit keramikværksted og jeg arbejder stadig selv mest muligt i selve produktionen. Det er bare der min kreativitet er bedst og nye kollektioner bliver oftest fundet på, når jeg sidder og samler sølv og porcelæn.

 

 Har du en designvision? Noget du gerne vil have os til at opleve når vi ser dine smykker?

Jeg har jo valgt at beholde min smykkeproduktion hjemme i Danmark. Det er meningsløst for mig at skulle hente færdige smykker i østen, næsten lidt snyd, for så er der jo ikke noget af mig i dem.Vi laver masseproduceret unikaer, hvor alle medarbejders hænder sætter sine aftryk. Fordi vi beholder erfaringerne på vores eget værksted, opstår der også en faglighed, som ingen af os vil være foruden. Jeg håber, at man kan fornemme det, når man køber et smykke fra os.

Vi er i dag 12 medarbejdere og jeg håber, at jeg på et tidspunkt har rigtig mange dygtige medarbejdere, der er med til at producere smykkerne – og selvfølgelig på dansk jord.

ring

 Hvilket smykke holder du selv mest af?

Jeg er rigtig glad for min nye plain serie. Jeg går typisk aldrig med fingerringe, men med de nye Plain ringe går jeg med 4 stk, uden at de på noget tidspunkt er taget af mine fingre. Det er vist et meget godt tegn…

Om At Stå Ved

I den virkelige verden, findes der smukke damer. I Blogland lige så. Når vi går forbi hinanden på gaden, ser vi ikke altid hinanden, men herude i blogland, har vi tid til at studere hinanden. Vi ser når vi tager på, når vi taber os, når vi har de pæneste jeans i verden på, og vi kigger nøje på hinanden. Er man for træt efter en nat med umulige unger, er der ingen grund til at tage billeder, der skal vises i cyberspace, og er der en grund til at tage en festkjole på, så plejer vi også at have tid til at få taget et par billeder. Det er ikke her, vi viser farsfælden frem, eller her vi viser bunkerne af vasketøj. Jeg opfatter det ikke som uærligt. Tværtimod. Man skal ikke altid vise det, man ikke har lyst til. Vi har ingen indberetningspligt overfor hinanden, ligesom vi heller ikke har pligt til at kunne lide hinanden.

Jeg tror på den gode tone, og på nogenlunde klog, velgennemtænkt samtale, også her i blogland, men mener faktisk ikke at nogen under tvang skal vise noget, de ikke har lyst til. Holder man af at have et rum til skønheden og til den orden, der ikke er plads til i et almindeligt børneliv. Et sted,man kan fylde med dullegrej, lækre sko og smukke billeder.

Men her hos mig, må der gerne være plads til lidt af hvert, og fordi jeg for ca et år siden jævnligt begyndte at lægge billeder af mig selv på bloggen her, tænkte jeg at jeg også lige ville vise jer, hvordan jeg så ud i nat. Efter at være blevet kørt rundt i manegen af ungerne, efter at have sovet fire forskellige steder i lejligheden og inden jeg i virkeligheden skulle op. Et uskønt natteselfie i ærligt lys og uden filter. Med et øje der hænger, og mens jeg tog det kom jeg til at tænke på, at det ikke bliver bedre! Og det er faktisk ganske sjovt. Det går ned ad bakke fra nu af, jeg bliver 38 om et halvt år, og så burde jeg jo sådan set også være gammel nok til at stå ved.

foto-38

En Vinder – Og Fod På Det Meste

IMG_5382

Jeg nåede ikke at fotografere støvlerne her, inden Elias kastede sig over dem. I mit forsøg på at vi for en gangs skyld ikke er de sidste til at købe vintertøj, har Elias nemlig allerede fået sine vinterstøvler. Ligesom sidste år er de fra Rugged Gear, og knægten blev simpelthen så glad for dem, at han tog dem på med det samme, og løb afsted i dem. Det, der for Elias gør forskellen er den hvide sål, og at de er i læder. Han føler sig meget stor og voksen med dem, og synes virkeligt de er cool. Dem vi havde sidste år holdt hele vinteren, og selv burrebåndene virkede sidst på sæsonnen, så de er lidt af et kup. Du kan se dem her.

Og forresten – vinderen af verdens lækreste vingummier er Kian. Tillykke og send mig en mail med din postadresse på julia@lahme.dk

IMG_5383

Ugen, Der Gik

Glædelig mandag, og glædelig ny uge. Jeg er virkeligt kommet til at holde af disse indlæg. De giver mig mulighed for lige at summe lidt over, hvad det nu i virkeligheden er, der er sket, som fik det hele til at gå så hurtigt. Nogle gange kommer det bag på mig, hvad der rent faktisk kan nå at ske på sådan en helt almindelig uge. Og ud over alt dette, så har vi haft barn syg, vasketøj, besøg og alle mulige andre ting, som hører sig hverdagen til.

Når jeg holder så meget af disse indlæg, så handler det måske også lidt om, hvad bloggenren egentligt er: En åben dagbog.

foto-37

I denne uge, ville Sofus give en elefant mad, så det sørgede vi for skete. Den fik græs.

IMG_5408

Dette blev også ugen, hvor solen blev ved og ved, og efteråret ikke fik ordentligt fat. Lange strømper var nærmest for meget i solskinnet på landevejen. Og ugen, hvor jeg nød en buket blomster, så smuk, så smuk fra min veninde.

IMG_5194

foto-29

Dette blev ugen, hvor Elias lærte mig at spille skak, og jeg endnu engang gik på røven over, hvad der er sket med mit barn siden han er begyndt i skole. Det fatter jeg slet ikke. Og et andet mirakel: Dette blev ugen hvor jeg var på arbejde en meget lang dag i Jylland, og havde skiftesko med i tasken, som jeg ikke fik brug for, fordi jeg sagtens kunne have disse højhælede støvler på en hel dag uden at få ondt eller blive træt i fødderne. (Og jeg ved jeg har rost dem før, men det er altså et mirakel. De er her fra)

IMG_5317

 

Om At Købe VinterGear Inden Det Er Udsolgt

IMG_5426

Efteråret har været meget varmt og sommerligt i år – og nej, jeg er ikke ved at gå pensionist på den, når jeg lige gør opmærksom på noget af det mest åbenlyse, men det er sådan set blot for at nærme mig det egentlige emne, som er vintertøj til børn.

Og det har jeg tænkt mig at gøre en del ud af her på bloggen de næste uger. Sagen er nemlig den at vi hjemme hos os, først opdager at ungerne skal have flyverdragt på, fem minutter efter de melder udsolgt i butikkerne.

Det samme gælder støvler, huer, vanter, handsker og alt det andet gear, man tilsyneladende skal bruge i 17 eksemplarer fordi de forsvinder hen over vinteren. Mine børn drysser nemlig huer og luffer ud over Københavns legepladser, som var det korn i hønsegården, og et enkelt år mistede vi også en støvle halvvejs igennem vinteren. Og nårh ja, der var også det år, hvor Elias flyverdragt forsvandt.

Men i år skal det være anderledes. I år skal vi være velforberedte. I år skal vi have indkøbt hele udstyret inden det for alvor bliver vinter, vigtigt og nødvendigt med alt det udstyr. Med andre ord: Inden det bliver udsolgt.

Sofus kan arve en flyverdragt fra Elias, og jeg købte en kæmpestor flyverdragt til Elias på udsalg sidste år, som jeg håber han kan passe i år. Men han manglede (bemærk datid), en jakke – en varm én, som er god til frikvartererne, så han ikke skal slås med en flyverdragt hver gang han skal udenfor i fem minutter.

For nogle år siden arbejdede vi lidt for Lego Wear, og dér lærte jeg deres gennemtænkte børnetøj at kende. Især deres overtøj, kan jeg varmt anbefale, og flyverdragterne er også helt fantastiske. Jeg har klikket den her hjem til Elias. (Jeg klikkede den sorte udgave hjem.) Den er rigtig cool, og sidder simpelthen så godt på ham. Den sidder nemlig tæt og han kan stadig bevæge sig i den. Fleeceforet er blødt, og der er reflekser syet på jakken. Lynlåsen er nem, selv når man er seks og har travlt, med ikke at gå glip af noget.

Skærmbillede 2014-10-06 kl. 10.26.17

Så ja, måske bliver i år, året, hvor vi er de tjekkede typer, der har styr på tingene i ordentlig tid.

 

 

Louise Kragh: Guld & Perler

IMG_5385

Så smukt kan det gøres. Jeg er faldet head over heels for Louise Kraghs smukke, fine smykker. Hun kombinerer metal og keramik, og der er et eller andet over hendes smykker, som får mig til at tænke både på plukkemodne bær og slik. Overfladen på perlerne på denne smukke halskæde er ikke på nogen måde ujævn, men det at det er keramik giver alligevel perlerne noget helt særligt, som jeg ikke kan finde ud af at sætte ord på. Det er noget med lethed, tyngde og tekstur, og som sagt: Jeg er forelsket.

IMG_5373

Jeg har kæden på her så du kan se, hvor langt den rent faktisk falder. Jeg har noget med lange halskæder. Den der sådan lidt 1920-er-agtige måde at kaste smykker om halsen på sig selv på, uden at være så bekymret for om fedtede børnehænder hiver i dem, eller om man får dem viklet omkring cykelstyret i morgenregnen. Dekadence, pynt, overflod – jeg er vild med det.

Kæden er fundet her – under det store billede kan du scrolle videre indtil du finder en farvekombination, du forelsker dig i. Kæderne findes også i sølv.

IMG_5378

(Jakken er købt på udsalg her, da jeg var i New York, men de har ofte fine udsalg på webshoppen – og de er gode til jakker // Toppen er fra Rosemunde // Jeans er fra Selected //)

Om Pink Kvindecourage

IMG_5370

Vi er i Oktober, som traditionelt er den måned, hvor der gøres kraftigt opmærksom på brystkræft, forskning og hvad vi hver især kan gøre. Mange virksomheder kobler sig op på måneden med forskellige tiltag, som bakker op om indsamlingen af midler til at bekæmpe, og forske i, netop denne cancer-form.

Nogle mener at man bare kan give sine 150 kr direkte til kræftens Bekæmpelse og ikke behøver at gå omkring et lyserødt produkt, for at donere, men jeg mener ikke det ene udelukker det andet.

Kræft er ingen fest. Kræft er ikke pink. Eller lyserød. Eller for tøser eller tøsedrenge. Kræft kræver mandsmod og kvindecourage, og kræver at man står fast mod en drage, der ikke altid flytter sig selvom man vender ilden den anden vej. Bare ordet: “Cancer” kræver at man ser hinanden i øjnene uden at frygte hverken sygdommen eller livet med den. Eller døden.

Skønhedsindustrien var dem, der gjorde oktober pink, og det var skønhedsindustrien der indledningsvist tog denne kvindecancerform allermest seriøst. Det var den branche, der indledte et felttog, og det felttog har gjort en forskel for os alle sammen, og ikke bare her, men i hele den vestlige verden. At sætte brystcancer på landkortet gennem en lille lyserød sløjfe og en pink flaske med noget lækkert i, var en genistreg. Så derfor: Køb Essies neglelakskollektion til fordel for forskning i brystcancer. Eller doner pengene. Eller gør noget. Bare gør noget, og lad os gøre det sammen iført pink fra top til tå. Verden er hård nok uden neglelak, og bliver en smule sjovere med.

IMG_5369

IMG_5380

IMG_5372

Hvordan Er Det Lige Vi Ser ud? & KropsGlæde

Jeg er 37. Og det ses. Jeg er mor til to, jeg arbejder for meget, sover for lidt, spiser også i perioder forkert og kan godt lide et glas rødvin, især sammen med mennesker, jeg har det for sjovt med. Jeg har rynker omkring øjnene og dybe furer i panden, som indimellem er så dybe, at jeg selv bliver forskrækket over dem. Min mave er blød efter at være blevet skåret op flere gange, og over min kønsbehåring er der et sted, jeg ikke mere kan mærke, fordi mine to unger er endt med at komme ud den vej. Min røv begynder at få buler, og jeg har håndtag omkring livet. Min navle har et sørøver-ar efter en operation, og mine arme er løsere, end de ville have været, hvis jeg havde brugt mere tid på at træne dem. Mine bryster er brugt af to sultne drengebørn og derfor blødere, end de var før. Jeg har stadig strækmærker, der ligger som dybe forgreninger på min mave og minder mig om udtørrede vandløb.
Jeg ser det hele. Og det er sådan, jeg ser ud. Jeg ser kvinder, der er smukkere, mere glødende og fine end mig, og hører dem også. Jeg hører dem brokke sig, skælde ud over den nyeste rynke, kæmpe en stille, indædt og vred kamp med alderen. Jeg ser reklamer for nye bryster, nye former for ting, der kan sprøjtes ind i ansigtet, og jeg håber, jeg kan værne mig mod at kaste mig over det. Men jeg ved det ikke. For jeg er bange for, at jeg kan komme til at glemme, hvordan jeg ser ud.
Sådan begynder min seneste klumme i Femina. Jeg har fået virkeligt mange reaktioner på den, og tænker at du derude måske har lyst til at læse den. Den ligger lige her.

3 Ting Til En Glimmeronsdag

Glimmeronsdag er noget af det fineste, jeg kan komme i tanke om. Jeg holder af hverdagen, som den er, men den kan alligevel godt gå hen og blive lidt rigelig kold, våd og … hverdagsagtig.

Jeg havde en oplevelse med Elias for et par år siden, hvor Johan havde hentet ham i børnehave flere gange – som i mange flere gange – end jeg havde, bad Elias mig tage mit fineste tøj på og hente ham. Da vi talte om, hvad fint tøj ligesom var for ham, pegede han på alt det der glimter og glitrer i klædeskabet, så jeg hentede ham klædt ud som juletræ. Elias var frygteligt stolt, og det samme var jeg, for der er altså noget helt særligt over at have et barn med en holdning. Også til hvad der er fint. Han er stadig til glimmer, og det samme er jeg, og jeg må indrømme at jeg har svært ved at forstå (bortset fra økonomien i det…), hvorfor disse tre ting ikke allerede bor i mit klædeskab.

Rullekravesweater fra By Malene Birger her.

Halskæde fra Anthropologie her.

Støvler fra Saint Laurent her.

Gå Med Mary I Terapi

Nej, nej. Ikke den Mary. Og jeg vil da slet ikke begynde at gætte på om hun har brug for terapi. Men min yndlingsMary, nemlig Mary J. Blige, som har udsendt en single i sidste uge, som forløber for sit kommende album. Mary J. Blige er en helt fantastisk tekstforfatter, som kan få det mest absurde til at give mening. Hun har for eksempel skrevet en vidunderlig sang om menstruationskramper og en helt perfekt én om sin tidligere svigermor. Nu fortæller hun os så om sit terapiforløb. Jeg er vild med det: Bekendelseslitteratur med soul, blues og hiphop. Til, af og for voksne kvinder: