Om værdighed og angst

Hvis du læser med herude ind i mellem, så har du nok gættet at jeg ikke stemmer på Dansk Folkeparti. Jeg er faktisk engang i tidernes morgen blevet trollet noget så grusomt herude på bloggen af partisoldaterne fra det parti, og den aggression, der lå i det, har jeg sådan set heller ikke glemt.

Nu har de vundet.

Nu kan alle vi, der gik i vores venstreorienterede vattede forventninger om at verden da måtte få øjnene op for at det parti kun vil nogen det godt og ikke alle det bedste, lære det. Vi skal i hvert fald lære noget. De har vundet. Dansk Folkeparti har vist de politisk ukorrekte følelser respekt.

De har vist omsorg for smålighed, de har taget den almindelige danskers lille snigende angst for den store verden alvorligt, og har lyttet til alle de stemmer, vi andre har været dumme nok til at vælge fra.

Vi er nogen, der har boet i en osteklokke, og bare troet at verden ville se, se ud og se op, og læne sig trygt tilbage i at angsten, dén skal man ikke støtte.

Men nu har de vundet.

Nu er det Dansk Folkeparti, der har vundet. Nu får vi en statsminister, der ikke kan holde sig vågen til et internationalt klimatopmøde. Vi siger farvel til Danmarks Første Kvindelige Statsminister som under sin afgangstale i går huskede os på at hun overleverer et Danmark i topform. Og at piger og kvinder har muligheder i Danmark. Dét er værdigt. Helle er Danmarks bedste bud på en statsmand, og lige om lidt har en international organisation snuppet hende, og så ser vi hende kun i glimt i New York / London eller Tokyo. Vi er for små(lige) til den dame.

 

Når Der Skal Mere End En Hat Til

IMG_7471

IMG_7473

Det er ikke fordi det ser sådan ud her fra hvor jeg sidder, men det bliver vel sommer en dag, og når det bliver dét, får man muligvis lyst til at hoppe i noget badetøj. Og nu er jeg ikke sådan en der hidser mig op over en delle eller en bule hist eller pist, eller endda begge steder, men derfor synes jeg alligevel det er passende at interessere mig for hvad der findes af cremer, tuber og dullegrej i bekæmpelsen af den slags. Og jeg kan meddele at jeg har fundet noget, jeg tror virker. Eller: Noget der virker på mig.

IMG_7466

Comfort Zone er et brand jeg første gang mødte på skønhedssalonen Complete Me, hvor de har brugt produkterne i mange år. De er kendt for at være meget aktive, og dermed faktisk virke. Jeg har nu brugt disse to produkter i to uger.

IMG_7470

Nemlig en scrub, som man ikke bare skal bruge over det hele, men strategisk på de steder, hvor man har noget man gerne vil af med. Du kan mærke den virker, og den sliber ikke bare i overfladen, men virker også i dybden. Huden bliver varm og snurrende. Derefter bruger man gele-en som også føles meget effektfuld. Den varmer endnu mere og man kan mærke hvordan den sætter noget i gang. Huden bliver ikke bare blødere, men hele overfladen bliver faktisk pænere. Produkterne er specialiseret til at ramme den cellulitis der bor i fedtvævet, og de angriber simpelthen de små strukturer der sidder lige dér hvor bikinitrussen slutter. Stor anbefaling er hermed videregivet.

IMG_7468

 

 

“Forældre misbruger deres børn som medieobjekter”

Sådan lyder overskiften i denne kronik i Information.

Kronikken fastslår at vi ikke er klar over de langsigtede konsekvenser ved at tage så mange billeder af vores børn – og lægge dem på forskellige sociale medier, enten med kærlighedserklæringer eller med beskrivelser af den afmagt man ind i mellem som forældre kan føle ved at stå med en plageånd i den ene hånd og en skrigende hystade i den anden.

Jeg er enig; jeg synes ikke at vores børn skal være del af vore sociale profiler. Og jeg er klar over at jeg står alene med den holdning; jeg har masser af venner, kollegaer og bekendte hvis smukke, sjove, søde og skønne dejlige unger er nogle jeg dagligt nyder at se noget til på de sociale medier. Jeg liker folks babyer i ét væk! Jeg elsker at se hvordan se vokser, spiser og ser dejlige ud.

Men jeg synes faktisk ikke at vi bør. Og jeg er klar over at jeg bor i et glashus; især Elias har måttet lægge ryg til meget på skrift før jeg helt fattede omfanget af det.

Jeg prøver at skrive mindre nært om ungerne her, og i stedet for at skrive om hvordan de ER, skrive hvordan jeg HAR det med dem. Altså ud fra mine følelser. For behovet for at fortælle om dem er mit – det er ikke deres. Og jeg tror det er så vigtigt at skelne mellem hvad der er vores behov, og hvad der er børnenes. Faktum er: vi ejer ikke vores børn. Vi ejer ikke deres humør, deres ansigter, deres følelser. Som kronikøren skriver: Tænk hvis ungerne tog billeder af os og uploadede dem hvor som helst?

Jeg tænker blot, at ungerne er nogle vi skal passe på. Deres følelser, udseende, væren og væsen er et vi skal passe på. Og nej, jeg kritiserer ikke dig, hvis barn fylder dine sociale medier; jeg mener blot at vi skal passe på ungerne, og at vi ingen ret har til at deres digitale fodspor er nogle vi sætter.

(Og ja, jeg bor i et glashus, men derfor kan man hele tiden blive lidt klogere…)

Om at skynde sig hjem

IMG_0568

I går skyndte jeg mig hjem. Jeg var for første gang på Folkemødet på Bornholm, fordi jeg skulle lede en debat, afholdt af Danner, som handlede om voldsramte kvinder, og hvad man gør / bør gøre / kan gøre, når kvinderne skal ud af krisecentret og ud i deres helt eget liv igen. Det arbejde kaldes for efterværn, og er ikke højt prioriteret i det store offentlige system. Danner og mange andre krisecentre arbejder hårdt på at den støtte kvinderne har brug for, rent faktisk kan tilbydes dem.

Nu har jeg været fordybet i denne sag i nogle uger, men det er simpelthen ikke til at forstå, hvilke oplevelser nogle kvinder gennemlever og kommer igennem. Jeg har så stort respekt for Danners arbejde og deres måde at håndtere dette konfliktfyldte område på, og ikke mindst de kvinder, der rejser sig efter at have været voldsudsat. Og jeg kan ikke sige det tit nok: for 55 kr om måneden kan du hjælpe Danner i deres arbejde. Hvis du vil det, kan du klikke her.

Efter debatten var slut, skyndte jeg mig hjem. Mere end jeg behøvede. Jeg havde i virkeligheden en overnatning til i dag, søndag, og en billet hjem i dag, men da det gik op for mig at jeg kunne komme hjem, kramme ungerne og Johan og vågne op med dem her til morgen, kunne jeg simpelthen ikke finde ud af at blive. Så jeg tog hjem. Krammede, kyssede, sov og vågnede, og følte mig så uendeligt taknemmelig.

TVdagen i går

IMG_0488

Det store TVprojekt lakker mod enden, og der er nu kun et par optagedage tilbage. Det er stadig helt hemmeligt, hvad det drejer sig om, så jeg holder tæt. Men i hvert fald har jeg den store fornøjelse at stå op klokken 0430, gå i bad, vaske hår, overstå en tøjkrise og drikke tre kopper kaffe inden den vidunderlige Malene kommer og lægger makeup på mig. Det er ærligt talt min store drøm: At der kommer en og lægger et frisk ansigt på én hver morgen. Eller bare nogle gange. Suk. Nå, men Malene kommer altså og hurra for det! Med stribevis af pensler og cremer og farver og bøtter. Hendes bedste tip er forresten at bruge Garniers Optical Blur der hvor man har tydelige porer, som en slags primer.

IMG_0504

Så går vi ud af døren, og jeg bliver hentet af et venligt menneske, der samler nogle af os op og kører os ud på optagelse.

Tøjet er vigtigt, og produktionen skal faktisk godkende hvad jeg har på, så vi ikke står foran kameraet, os der er med, i den samme farve, eksempelvis. Men i går havde jeg det her på:

IMG_0492

Leopardskoene købte jeg for snart halvandet år siden i New York, bukserne er de gode gamle jeans fra Selected. Jeg har en blazer på fra Massimo Dutti og den er også et år eller halvandet gammel. Men de er virkeligt gode til blazere, Massimo-folkene. Skjorten er fra Heartmade og frakken er fra altid vidunderlige Moshi Moshi Mind.

IMG_0491

Vejret har ikke været supergodt, det har været koldt og meget blæsende på de fleste optagelser, så jeg har haft mange lag på.

IMG_0491

Men aftenerne, når vi slutter meget sent og nogle gange først sent om natten, er vidunderlige, og man bliver rørt ind i knoglerne af rosa himmel og grønne marker.

IMG_0512

IMG_0511

Appen, du faktisk vidste du manglede

Måske har du allerede hørt om den, men L’Oréal har lanceret en app baseret på den teknologi man brugte da man skabte avatarfilmene. Den gør det muligt at prøve makeuplook uden at have fingrene i makeuppen. Når du har fundet et du kan lide, kan du klikke og købe det. Der er mange flere fantastiske funktioner, for eksempel kan du stå i din lokale Matas og scanne produkternes stregkoder, og prøver dem på i appen (!).

Appen hedder Makeup Genius og kan downloades gratis. Den blev lanceret ved Elle Style Award, hvor makeupartist Anne Staunsager havde skabt et look til appen og til arrangementet. Sådan et look, jeg aldrig ville turde prøve, fordi det er meget dramatisk, men, hvis man prøver det i appen, er det til at overskue – for man scanner simpelthen sit ansigt, og så lægger appen makeuppen for én. Er det ikke vildt?

Sådan her ser jeg ud med knaldrøde læber og dramatisk eyeliner:

Jeg blev nødt til at spørge Anne, som jo også vandt prisen som årets makeupartist lidt om looket, jeg har prøvet her, og som du også kan prøve i appen, så hermed: Anne:

unnamed

1. Tillykke med prisen. Hvad betyder det for dig at vinde?
Det er jo altid rigtig dejligt med lidt anerkendelse for ens arbejde, og jeg må sige at det faktisk betød lidt mere at vinde “Årets Makeup Artist” end jeg lige havde regnet med. Jeg blev super glad!
2. Hvorfor har du kombineret røde læber med sort eyeliner?
Røde læber og flydende liner er jo et klassisk look, der for mig aldrig går af mode. Nuancerne i læbestiften og tykkelsen på lineren kan jo varieres så det passer til de forskellige trends der kommer og går. Looket er jo egentlig i sin tid taget fra 50èrne og er blevet re-fortolket om og om igen i alle årenes løb.
3. Kan alle bære det?
Altså som udgangs punkt vil jeg sige at man kan jo lige hvad man vil! Men rent praktisk vil jeg sige at man nok godt selv ved om man har øjne der kan bære en flydende liner eller læber som kan bære en rød læbestift. Der findes heldigvis modifikationer på looket så alle kan være med. Har du feks små øjenlåg eller lidt ældre/hængende øjne, så kan det være svært at lægge en flydende liner; så kan du med fordel lave en mere blød liner med en blyant du kan tone ud evt med en øjenskygge. Har du lidt små læber eller er du bare ikke så meget til full-on læbestift, kan du nøjes med at duppe farven på med en finger og dermed få antydningen af den røde farve. Her er det jo også en fordel at teste på Makeup Genius Appen, om røde læber og liner klæder dig:)

 

Gaveregn: Billetter til den store løbefest

02-name-it-boerneloebet

Tidligere i dag skrev jeg om Inspired by kids, name its helt fantastiske univers om livet i børnefamilien. Nu er appelsinen så trillet ned i min turban og jeg har fået lov til at lave en lille lodtrækning.

Så hvis du har lyst til en fest i Jylland, den 20. juni, med børn, løb og masser af hygge, så skal du bare lægge en kommentar her og fortælle mig hvilken artikel på Inspired By Kids, du bedst kan lide, så trækker jeg lod om to billetter.

Du kan læse mere om arrangementet her.

Smid din kommentar inden fredag klokken 20.

Hvis du kunne få alt det, du ønskede dig ét sted

Skærmbillede 2015-06-10 kl. 09.07.48

Skærmbillede 2015-06-10 kl. 09.08.08

Sådan har jeg det med Inspired By Kids – det univers, vi er så heldige at samarbejde om med name it. Det er et gennemført univers med tekster skrevet af nogle af de dygtigste skribenter jeg kan komme i tanke om inden for lige netop dén genre: inspiration til forældre.

De fleste af os er pressede, underskudsramte, trætte og madpakkeudkørte forældretyper ind i mellem. Andre gange har man plads til hjemmelavede is, store fester og masser af lækker mad. Sådan er Inspired By Kids tænkt, at der nogle gange er brug for lidt ekstra fis til at give hverdagen et løft, men også at vi ikke alle kan hækle et telt fra bunden eller lige skabe et tårn af kyskager. Derfor er jeg vild med inspired by kids og samarbejdet med name it: Fordi det simpelthen er så tiltrængt med det der pust af hverdagsfest.

Hvis du for eksempel vil vide, hvor du skal bruge en fridag uden at bruge 1500 kroner og 8 timer i en kø, så klik her.

Eller hvis det regner og du tænker at I trænger til at være lidt kreative – så ligger der en guide til at  bygge et kalejdoskop lige her.

Det kan også være at du skal holde børnefødselsdag og har lidt ekstra overskud, så klik her.

Måske vil du gerne vide, hvordan det er at være mor til et modelbarn? Så klik her.

 

Trend Test – Er Vi Klar?

IMG_7415

Man skal ikke åbne mange modemagasiner, før man opdager at slimfit jeans er ved at være i alvorlig konkurrence med et klassisk 70-er-svaj i bukserne. Jeg er naturligvis hoppet i med begge ben (!), men jeg kan ikke finde ud af om det virker. Om det virker i det hele taget, eller om det måske bare ikke virker på mig? Eller synes jeg, jeg ser lidt mærkelig ud, fordi de er så uvante, de jeans? Er jeg virkeligt blevet så vandt til at gå ud i verden i slim fit, at jeg nærmest ikke kan rumme de brede ben? Hvad synes du? Ja eller nej?

IMG_7410

Toppen er fra Kokoon, og det ser ud som om den er udsolgt, men jeg ved de får den igen med lange ærmer om et par måneder. Det er i virkeligheden en bodystocking, forresten. Jeansne er fra Moshi Moshi, og fra Frame denim. Man køber dem helt enormt lange og får dem lagt op i butikken.

IMG_7396

IMG_7393

Update fra Kolonihavelivet

IMG_0430

Den der kolonihave. Den gør noget ved mig. Ved os alle fire. Det er sådan en slags lomme, man træder ned i i weekenden, hvor tiden går hurtigt og alligevel står stille, og hvor ungerne krænger ugen af sig og falder ned i en uendelig strøm af leg, ro og venskaber. Det er børneliv for fuld udblæsning, og det at se hvad der sker med dem begge, når vi er landet der, er faktisk helt umuligt at forstå. Jeg tror det er kombinationen af græs, blomster, jord, mudder, regn, sol, gode naboer, god kaffe og dejlige unger, der gør det. Men verden bliver en anden, når man flytter sig lidt. Jeg havde aldrig troet jeg skulle blive så glad for noget, jeg tidligere har forbundet med småborgerlighed og angstfuld højredrejning, men bare det at se hvordan ens unger vokser når de står i mudder til knæene er det hele værd.

Og ja – så er jeg forresten ved at blive sådan en havetype. Mest på det eksperimenterende plan stadig. Og på den måde også ret planløst, for det er i den grad learning by doing. Nu har jeg købt figentæer (SÅ PÆNE!) og helt vidunderlige krukker lige her, og jeg satser stærkt på ikke at myrde hverken krukker eller figener.

Jeg brugte også et par timer på at rense fliser – noget jeg ikke i min vildeste fantasi ville have troet jeg gad bruge så meget som to sekunder på, men i lørdags var det en god plan. I går sad jeg lidt og kiggede, og udsigten var sådan her:

IMG_0458

Jeg tænkte: Hold nu OP, hvor er det bare perfekt. Indtil den blev brudt af det her, og det gik op for mig, at dét er den bedste udsigt:

IMG_0459