Kontorlook og Blå Hverdage

IMG_6898

Midt i alle de grå dage, midt i at København oplever terror, og at man er lige ved at miste troen på at livet, som vi kender det får lov til at fortsætte, er der en hverdag. Det er dét jeg elsker ved hverdagen, at den er der. At den redder os, at noget er som det altid har været, for det er det nødt til. Du skal stadig op om morgenen, have morgenmad, give dine børn en rolig morgen, kysse kæresten, vaske tøj og sørge for at der er en plan for, hvordan og hvornår der er aftensmad. Hverdagen. Jeg elsker den. Også selvom den er blå, selvom den er vemodig, og selvom det er svært at forstå det, der er sket i weekenden.

På en anden måde er flere af mine hverdage ved at blive blå, eftersom jeg har opdaget at blå er et af de bedste alternativer til sort. Jeg har et arbejde, hvor jeg gerne vil ligne mig selv, men stadig se nogenlunde kontoregnet ud, og her er den farve bare perfekt. Jeg synes foråret ser så smukt ud i butikkerne i år, og at der har sneget sig en maksimalisme ind, jeg er helt vild med – det meget stringente minimale, er ikke helt til mig, jeg kan bedre lide når der er mønstermix og generelt kaos. Det ligner nemlig også hverdagen.

IMG_6891

Kjole: Jackpot (Scroll ned af siden og find kjolen, som er i butikkerne nu), Bælte: Heartmade, Støvler: Billi Bi (Fra efteråret – og på udsalg nu i den fineste sorte variant), Jakke: Vilas kollektion sammen med Valentine Gauthier fra efteråret.

IMG_6887

 

Danmarks Dejligste Slotshoteller: På TV2 Fra På Onsdag

IMG_3904

IMG_3905

Mens jeg stadig ikke er blevet færdig med at forstå weekenden i København, og alt det grumme der er sket, så har jeg noget at fortælle.

Det er nemlig lige ved at være nu… Det Hemmelige Projekt 2 ruller hen over skærmen fra i overmorgen, fra onsdag den 18. februar. (Som både er min kollega Fies og min Mors fødselsdag btw). Der er sommer i Danmark, hvide duge, røde kirsebær og lækker mad. Der er fløjdøre, parketgulve, tunge gardiner og gamle skatte. Der er tunge bøger, guld og snørklerier og masser af gode historier.

Det er nu Cecilie, Jacob & jeg har det storslemme job (not) at skulle teste slotshoteller. I første program taler jeg meget (det gør jeg i de fleste), og hænger med hovedet ned af i et træ (det gør jeg kun i det program). Det er også i første program jeg ryger cigar. I en kælder. Det gør jeg også kun i dét program.

Konceptet er anderledes denne gang, for eksempel giver vi point, så vi må faktisk være ret kritiske, og det har virkeligt også været fedt. Så jeg tror at man som seer faktisk får mere ud af det, mere brugbart indhold, hvis du er i gang med at planlægge en get-a-way.

Det hele ruller fra onsdag aften klokken 2050 på TV2, og jeg krydser fingre for at du gider bruge tid på det, og at du kan lide det. Jeg er nervøs. Satme så. Det er jeg altså.

Skærmbillede 2015-02-12 kl. 10.54.35

København

IMG_8889

Elias og Sofus leger sommer på stranden på Tårnlegepladsen. Her var vi i en times tid i går eftermiddags, og havde det så hyggeligt, koldt og sjovt sammen. Elias var den perfekte storebror, som tog lillebror på skødet på den store rutsjebane, og holdt ham i hånden ved gyngerne. Alt var idyl. Vi undrede os over de mange sirener og udrykningskøretøjer da vi gik hjem.

22 minutter efter jeg tog dette billede blev der åbnet ild ved et debatmøde på Krudttønden, ikke langt fra legepladsen.

Og jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, eller hvem jeg skal sige det til. For det meste bliver til platheder i lyset af en tragedie som den i går. Men chokket sidder i brystet, og hjertet brister ved tanken om de familier, der er blevet berøvet dem de elsker, ved tanken om de sårede mennesker, der skal finde vej ud i livet igen. Det bør ikke komme som en overraskelse at der sker terror i Danmark, hørte jeg Mette Frederiksen sige. Og nej. Det er ikke overraskende. Men det er grusomt. Det er grusomt at freden er væk, at roen, trygheden og tilliden ikke har grobund her mere, og det er hæsligt at vide at ét menneske, kan gøre os alle så bange.

Jeg vil ikke være bange. Men jeg er det. Jeg vil ikke lade mig kue, eller lade være med at gå til et debatmøde. Jeg vil ikke holde op med at tænke, skrive og sige, hvad jeg mener. Men mine børn behøver ikke stå ved siden af, når jeg gør det. Er det at være bange? Måske. Det er i hvert fald noget andet end at have tillid.

Når det så er sagt, så handler alt dette ikke om dig eller mig, eller vores. Det handler om fællesskabet. Om at vi ER et fællesskab. Og om at vi tænder lys i mørket sammen, når vi står ved det fællesskab, og om at holde fast i at have modet til at lukke andre ind i det.

Valentinesspasmer & Jojo Moyes: Hende Du Forlod

IMG_8879

I morgen er det valentinesdag – eller Valentines Day, som den vist retteligt hedder, og nu skal jeg jo ikke være sådan en der gør den lyserøde lilla med et stænk af det sorte, men hold nu op, med det der hjerteri. For i morgen er det også MGP, og den fest ER større i (vores) børnefamilie end den med hjerterne.

Men – for der er et men – uanset om du er gammel (som mig), og fra tiden før kærlighed involverede en tvungen dag med roser og rødt undertøj, så er der noget over en kærlighedsroman. Især de gode. Dem, der får dig til at smile gennem tårer, og ønske at du kunne smutte til Paris. En af de romaner, der får dig til at insistere på at du og din mand skal være sammen også efter døden. En af dem, der får dig til at TRO på evig kærlighed. Sådan en får du, hvis du læser Hende Du Forlod af vidunderlige Jojo Moyes. Jeg HAR læst den her, og den holder max. Og den er lyserød. Men aldrig kvalm.

Jeg interviewede Jojo Moyes da hun var i Danmark under Bogforum, og hun er fantastisk. Jeg lavede et længere interview med hede, som ligger herude i bloggens højre side, og derudover lavede jeg også et mindre ét, som handler om Hende Du Forlod:

En Fridag Med Spa & Kaffe Til

IMG_6788

IMG_6793

For nyligt holdt jeg en fridag. Eller det vil sige; jeg holdt næsten en hel fridag, og det ovenikøbet sammen med en kær veninde. Vi skulle forkæles. Og det betød for det første at vi forkælede hinanden med tid og opmærksomhed på den måde, man ind i mellem skal, selv når man er voksen og har børn og arbejde og forpligtelser og ting man skal og bør.

Altså en fridag, som når man rejser sammen og hiver stikket ud og ikke ser sig over skulderen fordi man er så langt hjemmefra at uanset hvem der kaster op hvor, kan man ikke hives tilbage i virkeligheden.

Bortset fra at vi begge havde syge børn, så dagen ikke blev helt så ubekymret, men sådan er det også at være voksen, og det har også sin charme.

Vi begyndte dagen med så megen snak, at vi var ved at misse vores aftale hos Amazing Space, som er den spa, der er åbent under det nyrenoverede hotel D’Angleterre. Vi havde bestilt tid til at få fikset hænder begge to, og jeg havde egentligt forestillet mig at det bare var sådan et quickfix, men det kunne ikke være længere fra sandheden. For vi blev puttet i en kuvert af bløde tæpper og ikke-Enya-agtig spamusik, og jeg faldt naturligvis snorkende i søvn efter fire sekunder. Jeg vågnede ved egne snork, hvis sandheden nu skal frem, og ovenikøbet med de smukkeste hænder, jeg har haft meget længe. Jeg har faktisk ikke oplevet meget der kan måle sig med den på alle måder fine behandling, vi fik der. Jeg skal helt klart tilbage, for jeg må indrømme, at den der med at blive puttet og få lov til at falde helt ned i sig selv, er en luksus, jeg gerne investerer opsparingen i.

Bagefter drak vi en kop kaffe, efter at have fået serveret en lækker smoothie i spaen. Og fortsatte med snak og med at at lege turist i København, indtil Sofus trak mig hjem. Men altså: Hvis du har mulighed for det en dag, så er det her sted virkelig en anbefaling værd.

IMG_6792

IMG_6789IMG_6790

IMG_6794

En Dans Med Dæmonerne Til Morgenkaffen

Godmorgen derude. Jeg faldt over denne fortolkning af et af mine yndlingsnumre – og tænkte at du da også kunne drikke din kaffe til synes af en mand, der danser sine dæmoner ud af kroppen.

Bonusinfo: Balletdanseren hedder Sergei Polunin, og er åbenbart ballens bad boy (og her må man gerne skrige af grin for hvor slem kan man være når man danser i hudfarvet undertøj?), han er brugt af Marc Jacobs som model, og har trænet som danser siden han var fire.

Blomsterønsker

image-4

Det er sandt, det er sket, næsten umærkeligt – vi er ude af januar, og godt på vej ind i februar. Jeg duftede det første forår på vej hjem fra arbejde mandag eftermiddag, og nu rammer foråret også moden. For i år, må der (igen) gerne være blomster, jungle og dekorationer i moden. Jeg kan ikke stå for det, og det får mig kun til at savne kolonihaven endnu mere. Så hvis du har en masse tusindkroner, der bare ligger og rasler rundt, eller én der mangler den perfekte gave til dig så klik dig lidt rundt og se, hvor mange yndigheder der er derude. Her er (nogle af…) mine mange favoritter:

1. Valentine Gauthier hos River And Raven – den alt for smukke silkenederdel ved jeg faktisk ikke om jeg kan undvære. Jeg er vild med den franske designers flair for prints og fine materialer, og så har hun ovenikøbet en holdning til bæredygtighed og økologi.

2. En bog – som ikke bare er smuk og indbydende, men som jeg forventer kan lære mig noget om hvordan jeg får en køkkenhave til at spille. Den er klikket hjem fra saxo, og jeg savner kolonihaven endnu mere.

3. Kimonoer holder max. Jeg elsker dem. Det er komfortabelt og elegant, og så feminint, synes jeg. Jeg elsker stadig den fra Notice, som jeg købte sidste år, men derfor kunne der jo nok snige sig en enkelt mere ind… Find den her.

4. Se lige de sko. Fuldkommen umulige at gå i for mig, men tænk nu hvis. Vidunderlige og nærmest et kunstværk fra Sophia Webster. Se dem her.

Stjerner, Alfreds Underbukser, Vinterferie & Brandts Klædefabrik

IMG_6828

I går var jeg modig, og tog med halvskøj Sofus, voldsomt frisk Elias og dennes lige så friske Bedste Ven Alfred til Odense. Vi tog toget om morgenen, og planen var en tur på Brands Klædefabrik, en aflevering af Sofus til Bedste Karen, og så hjem i ro og mag. Sofus skulle nemlig på ferie hos Bedste Karen alene, og trods en uge med feber og snot, insisterede han på at DET VILLE HAN. Så jeg tog ham på ordet og tog på udflugt. Bortset fra at der hele tiden var nogen der skulle tisse, at de var sultne på forskellige tidspunkter, at Sofus fik ca 18 nedsmeltninger, og at der edderrøvme er langt til Odense i et tog, når man glæder sig så meget at det gør ondt, så gik det faktisk godt. Elias og Alfred er så store nu, at det på ingen måde er et problem med dem. De er næsten helt selvkørende, og kan lave og holde aftaler, men mixet mellem dem og en lillebror, der bare gerne vil følge med, kan være lidt hårdt.

Brandts Klædefabrik i Odense laver hvert år en sanseudstilling. Ind i mellem er den lidt so-so, men i år er den fuldkommen magisk. Den glemte have, hedder udstillingen, og man træder virkelig ind i et eventyr: Grønne bakker, man kan tumle på, en stjernebesat lyslabyrint, der får alt hvad der er hvidt til at skinne (se Alfreds underbukser – Det brækkede de to store sig nærmest af grin over (se nederst)), og små huse, man kan kigge ind i eller gå ind i og opleve forskellige ting, som spejle eller en indendørs storm. Helt fantastisk, og meget smukt, og en stor oplevelse at dele med sine unger.

Udstillingen løber til den 5. april 2015, og så kan man faktisk tage to unger gratis med på en voksens billet med DSB.

IMG_6827

IMG_6817

IMG_6820

IMG_6822

 

Nye Pressefotos, En Stillingsbeskrivelse & Om At Være I Hænderne På Dygtige Folk

IMG_6716

Jeg ved ikke altid rigtigt hvordan jeg skal forklare mit arbejdsliv, men først og fremmest er jeg direktør i kommunikatonsbiksen. Men så er jeg heller ikke mere direktør, for jeg har kollegaer og ikke medarbejdere, og jeg er ikke sådan én der blot svæver over vandene uden selv at stå i deadlines til halsen. Den anden del af mit arbejdsliv, hænger sammen med den første, men her er der også mere gøgl inde over. Og gøglerdelen betyder at jeg ofte har brug for pressefotos. De sidste jeg fik taget, fik jeg lavet for snart to år siden, og eftersom der er kommet rynker til siden, ville jeg gerne have taget nogle nye. Dét og så fordi, de er blevet en anelse slidte efterhånden. Så jeg allierede mig med to af de dygtigste mennesker jeg kunne komme i tanke om:

IMG_6719

Christina Wedel, min kære veninde, som ud over at køre hurtige biler også svinger langsomme pensler. Hun kan noget på et fotoshoot, hvor hun får én til at finde sine bedste sider frem, men hvor hun også lægger en makeup, der giver den bedste hud, uden at man har en maske på.

Fotografen var Robin Skjolborg, som er en fantastisk portrætfotograf, som jeg havde glæden af at møde for første gang. Du har måske hørt om ham i forbindelse med fotobogen Mænd, som er helt forunderlig og hudløs på en eller anden måde. Vi havde det sjovt, og jeg ser anderledes ud på de her billeder end jeg har gjort tidligere, hvilket faktisk også er ret sjovt. For om det er alderen eller fotografen, det skal jeg ikke kunne sige, men jeg er faktisk meget glad for billederne.

IMG_6725

IMG_6724

IMG_6723

Og her et par af de færdige billeder:

150129_julia_lahme_112_low

150129_julia_lahme_029_low

150129_julia_lahme_172_low

Nyt Indholdsdrevet E-Univers For Forældre Til Nysgerrige Unger

Nogle gange er jeg nødt til at knibe mig selv i armen, for ud over at jeg har verdens bedste kollegaer – aka #VerdensBedsteHold, – så har vi altså også nogle helt fantastiske og innovative kunder her hos os. Det gør at vores hverdag er præget af sjove, gode og kloge udfordringer, som ud over det gode selskab, i dén grad gør det værd at møde op på kontoret. Vi har fået lov til at være med til at skabe et nyt, innovativt og nytænkende univers for børns forældre sammen med det danske børnetøjsbrand name it.

Universet hedder – og er –  Inspired by Kids, og her kan man finde artikler, der handler om livet med børn. Der er naturligvis mode og trends, men også masser af tanker, overvejelser, forslag til aktiviteter og kreative sysler, du kan dyrke med dine børn. Helt igennem fantastisk er det. Her hos os har vi fået lov til at sidde med redaktørtjansen og at arbejde sammen med nogle vanvittigt dygtige skribenter.

Du finder Inspired by Kids her.

I morgen skal jeg til Odense med Elias, Sofus og Elias Bedste Ven (den slags skal staves med stort). Vi skal køre i tog, og jeg vil have denne artikel med mig i tankerne.

Og jeg vil glæde mig til at kaste mig over denne opskrift på gammeldags fastelavnsboller sammen med ungerne, senest i weekenden.

Og slutteligt mener jeg naturligvis ikke jeg kommer igennem en uge uden at have bygget sådan en her til mig selv – opskrift på den finder du her.

Skærmbillede 2015-02-09 kl. 14.10.24