Om At Sætte Sig Ned Og Betragte

IMG_1219

Det er morgen i Paris, og lige om lidt skal jeg være ude af mit  hotelværelse. Jeg har endnu en arbejdsdag tilbage i byen; heldigvis en dag med ting, hvor jeg kommer rundt og ser noget. Jeg flyver hjem til ungerne i aften, og Johan har allerede prikket til min hjemve ved at sende de lækreste billeder af ungerne.

Mens jeg var gravid med Elias, fyldte min veninde 30. Den sommer hun gjorde det, boede hun her i Paris. En hel sommer. Hun var indskrevet på en uddannelse, og fik et helt liv her i den smukkeste by, mens hun sugede til sig af ny viden. Min veninde taler fransk som sit andet modersmål, hvilket naturligvis gjorde det hele til en endnu vildere oplevelse for hende, og hun nød det.

På hendes fødselsdag besøgte jeg hende i nogle dage, og mens hun passede sine studier, sad jeg bare stille på caferne og lod byen gå forbi mig. Og kørte croissanter ned (jeg minder om at jeg blev en hval, da jeg var gravid med Elias, og der var intet der holdt mig tilbage, så det er med vilje at croissanter er i flertal her). I virkeligheden var det nok på den tur, jeg for alvor oplevede byen. Min veninde havde været her længe nok til at kunne pege ud hvor jeg skulle gå hen, hvor jeg skulle se hen og hvor jeg skulle sætte mig, og det er virkeligt sjældent jeg kommer til et sted, hvor der er tid til at sætte sig ned og se på byen og dens beboere, men jeg tror måske det er sådan man oftest oplever mest. Det når jeg så ikke lige i dag, men jeg vil så  tilbage hertil uden agenda.

Og når det så er sagt, så tror jeg man kan sætte sig hvor som helst i verden, og få noget ud af at betragte menneskene, byen og livet. Om det så er Paris eller Pandrup.

IMG_1200

IMG_1203

“Paris Is Always A Good Idea…”

IMG_1212

… jeg tror nok at det var Audrey Hepburn, der sagde det. Og hun (eller hvem det var) havde ret. Paris er vidunderlig. Jeg er her på arbejde, men jeg kan love for at kameraet sidder løst i hånden, og skønt jeg allerede skal hjem i morgen, har jeg vist fine spots nok med hjem til at kunne skrive om byen her i ugevis. Det er for alvor forår her og der er blade på træerne, og en sol, der varmer igennem. Jeg nyder det mellem møder og kontorer, og tænker at det bare er om at suge det hele ind. Rigtig glædelig Glimmeronsdag derude…

IMG_1300

Nu Er Det Her!

IMG_4747

Er det ikke?

Foråret. Jeg synes jeg kan mærke varmen og duften fra det, og jeg glæder mig sådan til det hele springer ud. År efter år siger jeg til mig selv at jeg sagtens kan klare vinteren, mørket og kulden; at jeg ikke er sådan en, der bliver mærket af det. Men når så solen og sommertiden og lyset kommer, så synes jeg alligevel det hele går temmelig meget lettere, er sjovere og føles bedre. Der ER sommerfugle i maven. Uanset – foråret blafrer og jeg kan lide det.

Ungerne skal ud i det, og det er som om de nærmest bliver hevet ud i det. Af en eller anden urkraft der siger til dem at nu er der noget der er bedre end Diego/Ben10 konstellationen på ipaden, som om de ved at nu er det nu. Nu må mudderet betrædes, og nu skal verden indtages igen. Sofus løber helst hele vejen til vuggestuen, og Elias vil ud-ud-ud hele tiden. Og det bedste er; at nu gider jeg godt. Nu kræver det ikke overvindelse og overlevelsesudstyr at gå ud.

Foråret er her.

IMG_4743

Noget Om Styling, Tøj & Tv

IMG_3493

IMG_1327

IMG_1320

I går aftes blev 3. afsnit af Danmarks Dejligste Badehoteller vist – her var vi blandt andet på besøg på Ballebro Færgekro. Et virkeligt smukt sted. Det var på Ballebro Færgekro, de her skete for mig:

IMG_1337

Noget af det der faktisk var virkeligt svært i forbindelse med TVoptagelserne var tøjet. For der skulle latterligt mange sæt til. Jeg fik hjælp af Julie Rosenkrands, som var min stylist, og som vendte bunden ud på min garderobe, hjalp mig med at peppe den op (lånte og købte ting), og som i det hele taget hjalp mig undervejs. Der var så meget tempo på optagelserne, at jeg ikke kunne nå at samle sættene sammen undervejs, så Julies hjælp var fantastisk. Men kufferten kastede op ind i mellem.

På Ballebro Færgekro havde jeg det her på, da vi ankom:

IMG_1328

Den smukke hvide jakke er fra et brand som hedder See U soon, og som er ret nyt i Danmark. Asos har udsalg på brandet lige nu, og det er i den grad til at betale. Klik her.

Fordi jeg jo hver dag skulle skifte til middagen var det minimum to sæt der var i spil pr dag – nogle gange også tre; når vi for eksempel filmede morgenmadsafslutningen på et hotel, skulle jeg skifte inden vi rejste videre, så afsnittene kunne klippes sammen uden at man kunne se, hvor vi kom fra. Så på de dage var det så tre sæt, der var gang i. Og det var dét Julie holdt styr på for mig. Hun er pissegod til det, og arbejder nu hos os (JUBIIII).

På Ballebro havde jeg også det her på:

IMG_1334

Sandalerne er fra &other stories, bukserne fra See U Soon og toppen fra Magalli Pascal. Jakken er en blazer fra YAS, som jeg stadig bor i. YAS har forresten (HURRA!) fået egen webshop. Se den her. Det smukke, smukke forgyldte øresmykke, som går hele vejen op ad det ene øre er fra Susanne Friis Bjørner, og det kan du se her.

IMG_1330

Så var det jo lidt lettere efter morgenbadningen, hvor looket ligesom var mere afslappet:

IMG_1340

IMG_1341

I Aften(-Solen) + En Tysker i Underbukser

IMG_1403

 

I aftenens udgave af Danmarks Dejligste Badehoteller er vi blandt andet ved Vesterhavet og helt nede i Sønderjylland. Ved Vejers Strand var vejret under optagelserne (selvom det var sidst i september) så skønt at vi kunne sidde udenfor og spise aftensmad, og endda i bare arme.

Jeg er ikke helt sikkert på hvad der er med i udsendelsen, men jeg håber at den lille tyske mand i underbukser er med.

Og så siger jeg ikke mere.

Jeg håber vi ses i aften.

IMG_1400

Kjolen her er fra See U Soon, og jakken – som jeg også håber er med i udsendelsen – er fra Minus. Den er i butikkerne nu, og så fin og let.

IMG_1405

IMG_1406

Samtale Om Det God Arbejdsliv

Det er mandag, og jeg har været på arbejde lørdag og søndag. Jeg er heldig. Mit job er ikke en tur i saltminerne, noget jeg ikke interesserer mig for, eller noget jeg skal holde ud. Jeg elsker mit arbejde. Men det koster også. Der er forsider og bagsider.Jeg tror vi er mange kvinder, som kæmper med de dele: Med at få livet til at hænge sammen. Med at få et job, som er, som vi ønsker det skal være, og med at få familien til at hænge sammen rundt om det. Deltid eller fuldtid, eller hjemme eller ude – alt har konsekvenser.

Jeg har modtaget en mail fra en kvinde, der læser med her. Det gør jeg heldigvis tit, og jeg har fået lov til at dele noget af den med jer. Lad os forresten kalde læseren for Louise:

Jeg er snart færdig på universitetet, har en lille datter på snart 2, læser humaniora og er 29 år gammel. Jeg ved jeg vil have flere børn, og at jeg vil være der for dem. Jeg har taget barsel og givet mig tid til den, og det vil jeg gerne blive ved med. Jeg har ikke arbejdet ved siden af læsningen da jeg gerne ville give min datter og min mand og mig de optimale betingelser for at have en god hverdag. Nu hvor jeg bliver færdig vil jeg gerne høre, hvordan jeg får et job som dit. Jeg vil gerne rejse meget, skrive og arbejde med kommunikation. Jeg foretrækker dog at arbejde deltid, nok gerne helt op til 30 timer, men helst ikke mere, af hensyn til min familie og min datter.Hvad er dine gode råd?

Jeg har mailet en del frem og tilbage med Louise, fordi hun blev lidt chokeret da jeg sagde at det havde jeg absolut ingen gode råd til at opnå. Så da Louise igen spurgte, hvad jeg mente hun skulle gøre, var jeg ærlig, og meget kort fortalt, svarede jeg nogenlunde sådan her (her i en forkortet udgave)

Jeg aner det ikke. Hvis du vil arbejde deltid, og ikke har haft studiejobs, kan jeg på ingen måde regne ud hvordan du får gang i den type liv. Jeg arbejder de fleste weekender. Jeg arbejder hver aften. Min arbejdsuge overskrider langt de 30 timer, og langt de 40 og langt de 50. Jeg rejser. Ikke på første klasse, og ikke på de lette afgange, hvor jeg altid kan nå hjem og putte ungerne. Jeg har arbejdet hele min studietid. Både i betalte jobs, og i job, der gav erfaringer men ingen løn. Jeg har glade børn, som jeg ser meget. Jeg er hjemme – når jeg er i København – ca kl 16, er med dem til de sover ca kl 21 og arbejder så.

Louise skrev tilbage at det chokkerede hende. At hun slet ikke havde regnet med at man skulle arbejde så meget. Mit svar lød noget i retning af følgende:

Det er ikke sikkert MAN skal. Men jeg har skullet og skal stadig.

Hele denne lange korrespondance fik mig til at tænke… For gøres det gode liv op i timer? Er man kun glad hvis man kan være på deltid? Er man kun glad, hvis man arbejder fuld tid? Og hvorfor mener vi at vi selv måles i tid? Vi skal være på arbejdsmarkedet til vi er 70 i min generation. Vi kommer ikke til at gå på efterløn, og der er plads til at starte forfra mange gange – men nej, der er heller ikke mere nogen, der får noget serveret på et sølvfad; hverken det gode job eller den gode karriere, eller det gode liv. Men lykken ligger i hverdagen, og hvordan den fungerer bedst må være op til den enkelte – faktum er bare at jeg for mit vedkommende ikke kan trække et godt arbejdsliv i en automat; og jeg tror at lige gyldigt hvad man vil, er det noget man må arbejde hårdt for.

 

Forår På Stenbroen – Eller Breaking News Fra ForældreFronten: Jeg troede aldrig det skulle ske

IMG_1007

Det er et par år siden Johan og jeg stod måbende på en legeplads mens Elias hev i os og Sofus skreg i barnevognen. For der sad simpelthen forældre i forårssolen med medbragte bøger, kaffe og solbriller. De SAD!

Deres børn legede uden at det krævede en voksen der gjorde noget sjovt med en spand, eller holdt i hånden, eller sørgede for at kaste sig rundt og rundt om klatrestativet så ungerne ikke drattede ned. Forældre, der kunne NYDE en tur på legepladsen og drikke kaffe samtidig.

Vi kiggede på hinanden, Johan og jeg, og var enige om at de børn måtte være opdraget på en særlig måde, som ingen kunne replikere, eller alternativt at de forældre havde opgivet og havde lagt deres tillid i klatrestativet. Sådan noget, erklærede vi, kom jo ALDRIG nogensinde til at ske med vores børn.

Indtil forleden. Hvor jeg stod med hænderne i lommerne i en solstribe på en legeplads og ikke behøvede at facilitere noget som helst. Hvad gør man så? Man begynder at pakke til lejligheden. Solcreme til ungerne (den her faktor 50 er et must og god til børn), og en bog til én selv. Hvis det bare lykkedes at jeg læser i fem minutter er alt godt. Og Samlede Thomsen er et must read (med illustrationer af Knud Odde og på lækkert papir…).

IMG_1004

IMG_1006

Mødet Med En Crowd Pleaser

IMG_1024

Zebraen her var også en crowd pleaser, men det var nu ikke den jeg ville fortælle om. Hernede hos os holdt vi nemlig en event sammen med Bilka og Animal Planet. Bilka lancerer netop nu i samarbejde med Animal Planet et helt nyt loyalitetsprogram, hvor du, hver gang du køber ind i Bilka, får 4 dyrekort med savannens dyr til dine børn, når du har købt for 100 kr. Kortene er særligt tiltænkt børn i alderen 6-12 år, men også de små børn har glæde af  historierne om savannens dyr. Kortene ryger ind i den fineste mappe og i det hele taget er jeg totalt vild med ideen.

Hjemme hos os er Elias den store dyreekspert, og han elsker at lære nyt, så jeg fik lov til at invitere ham med. Der var simpelthen så mange skønne unger og deres søde forældre her i vores lokaler, og da Sebastian Klein kom for at fortælle om projektet var der ikke et øje tørt – unger elsker ham, og føler de kender ham, og han var så sjov at vi voksne også fik noget at grine af.

IMG_1025

Og her fik vores helt egenJulielavet en Thorning med Mr. Klein. (du kan se det på Julies instagram @julierosenkrands). Og ja, jeg kom til at spionere…

IMG_1098

 

 

Forår, Pasteller & Hår…

Glædelig lørdag derude – jeg håber du er i gang med en god én af slagsen. Jeg er på arbejde, og inden jeg skriver videre, på det jeg burde, vil jeg gerne lige dele nogle opdagelser med dig. Nogle opdagelser der rør ved hår. Både det på benene (host) og det på toppen:

#1 – eos læbepomaderne er jo det vildeste hit, men i USA kan man købe en lang række eos.produkter ud over de små æg med læbepomade i. Nu er deres baberskum endelig kommet til Danmark, og den er afgjort lige så god som deres læbepomade. Den er fyldt med olier og sheabutter og flasken er lavet af genanvendeligt plastmateriale. Der er desuden heller ikke parabener i. Den gør huden blød, og efterlader ikke ben som sandpapir, når man er færdig. Jeg har fået min flaske forærende, men den er på hylderne i stormagasiner.

# 2, 3, & 4: Jeg har prøvet en (for mig) ny hårplejeserie, som virkelig kan noget. Jeg kan ret godt lide at skifte produkter, da det ind i mellem er som om lokkerne trænger til at prøve noget andet, for at kunne tage effekten ind. Så nu har jeg prøvet Biolage Volume Boom serien. Volumen er lidt en ting for mig, da jeg har rimeligt tykt hår. Hvis jeg ikke får volumen ind ved hårrødderne har jeg mere sådan en telst agtig frisure… Tænk trekant med spidsen for oven… Disse produkter er topfede, jeg har brugt serien i tre uger nu og emballagen var for… upæn… efter tre uger i bruseren (og efter balsamflasken er blevet annekteret som tømmerflåde til de legetøjsdyr, der bor i bruseren), til at jeg ville tage egne billeder. Men helt ærligt: Det her kan noget. Jeg har fået både volumen og fugt. På Matrix facebookside kan du lige nu (indtil 17. april) vinde en serie, har jeg opdaget, så klik her, hvis du vil prøve dem.

 

 

(En Ode Til Dig) Kære Læser…

IMG_0885

IMG_0886

Sådan burde alle blogindlæg her på bloggen begynde. Med Kære Læser…

En blog er et socialt medie, og denne blog er især. Indlæg og kommentarer indvirker på hinanden, og selvom jeg aldrig skriver for at tækkes nogen, er det altid sjovere, når vi taler om tingene.

Nogle gange bliver jeg spurgt om, hvorfor jeg egentligt gider blogge, og svaret er vist for det første at jeg elsker det, og for det andet at jeg ikke kan lade være. Men vigtigst: Hvis ikke du var her, læste med, og lagde dine kommentarer, var denne blog ikke det, den var i dag.

Min blog er blød, og flytter sig fra det ene til det andet, og I er overvældende mange der hver dag klikker jer ind her, og jeg er taknemmelig for hver og én. Der er endda nogle af jer, jeg kender godt – gennem jeres kommentarer, jeres holdninger og jeres beskrivelser. Jeg er taknemmelig for at lære, hvordan I har det ude i verden, og endnu mere over at I orker at diskutere herinde. Her på bloggen er nemlig ikke altid enige, men vi er enige om, at vi gider tale sammen.

En blog er i min bog ikke en ølkasse, man kan stå på og råbe til verden, men en blød sofa, hvor vi kan sidde sammen, med the eller rødvin og føre en af den slags samtaler, der trækker ud. I tilfældet med bloggen her, har samtalen varet i årevis, og jeg nyder det stadig. I er kloge og sjove, og når jeg ind i mellem møder jer i virkeligheden, på arbejde eller på gaden (og tak til dig, der stoppede mig på gaden i Aarhus – det var en fest!), bliver jeg så glad!

Så derfor: Tak fordi du bruger tid her (jeg ved godt at du har travlt og tusind ting at se til), men TAK. Tak fordi du klikker ind, læser med, taler med mig og deler dine erfaringer. Tak for at tonen altid er god her, og tak fordi der er plads til at alle der “mødes” her kan have off dage, have brug for trøst, råd, omsorg eller bare inspiration, nattesøvn, nye sko og en aften ude. Tak fordi I nyder stort, meget stort, småt og virkeligt småt sammen med mig. I gør det sjovt at blogge og sjovere at være til i hverdagen.

Glædelig fredag og kram her fra.