Vil Vi Være Os Selv, Eller Vente På Redningsplanken?

SB

Igen og igen læser og hører jeg om kvinder, der slås med nogle idealer for dem selv, som de har svært ved at opnå. Det er som om, der løber en strøm af forventede fælles idealer under os alle; en strøm af ideer, normer og idealer, som vi tror alle andre forventer at vi skal leve op til, men som ingen helt tydeligt italesætter. Det er ikke nødvendigvis det at vi SKAL have et job, SKAL have et hjem, SKAL have en familie (hvad det så end betyder af konstellationer), og heller ikke nødvendigvis det at vi SKAL se ud. Det der for alvor ser ud til at presse os, er måden det hele skal foregå på.

For SELVFØLGELIGT skal vi få mest muligt ud af livet, nu da vi er her, selvfølgeligt skal vi give den maksimalt gas på alle de fronter, vi har lyst til, og naturligvis skal vi elske, spise, drikke, arbejde, bruge og lade os bruge som vi ønsker det (og uden at såre andre for meget undervejs). Selvfølgeligt!

Men måden?

Måden? Jeg tror det er måden, vi går i banjo over. For hvorfor skal man ligne en milliard imens man opdrager børn på livet løs? Hvorfor SKAL man have hvide vægge mens man har små børn? Hvorfor SKAL man tabe fem kg inden sommer, når man elsker pasta? Jeg tror det er den måde hvorpå vi ser ned i floden, der løber under os, brusende af idealer, krav og normer, vi tror andre lever op til, der slår os i gulvet.

Og mens vi så ligger der på gulvet i selvmedlidende kramper over ikke at kunne leve op til, hvad vi tror vi skal, så har vi så ikke tid til at feste, elske, kæmpe, kysse, og leve.

Og så er der, der andre kvinder. For når jeg  ind i mellem får en biografi i hænderne, eller hører om særlige mennesker, så er fællesnævneren for dem ofte det kompromisløse liv – det liv, hvor man tør, gør og tror. Suzanne Brøgger spurgte ikke om lov, og levede på ingen måde op til de idealer, der omgav hende. Til gengæld blev hun selv ét. Hillary Clinton har heller ikke bagt de småkager andre kvinder opfordrede hende til at koncentrere sig om (iflg hendes selvbiografi), til gengæld har hun haft indflydelse og en holdeplads for sine holdninger. Jeg tror det hele har kostet, for kvinder som dem. Og jeg tror det har været dyrt. Men jeg tror også at vi må holde op med at tro, at det hele skal være gratis. At intet koster noget, og ikke mindst, er mange af os nødt til at holde op med at have behov for at alle skal kunne lide os, og forstår vore valg. Det kan de ikke. De kigger ned i floden af holdninger, normer og forventninger, og venter på at redningsplanken kommer forbi.

 

Interview: Hvad Er DenimTrenden i Fremtiden & Mysteriet Om De Store Numser

Pulz_Winter14_79766

Pulz_Winter14_80191

Det føles ikke helt sådan, men det begynder at blive efterår. Efteråret er min yndlingssæson, når de kommer til mode. Det er her, der sker mest, her man kan gøre de kup, og købe det tøj, man kommer til at bo i, i årene der kommer.

Da jeg lavede Det Hemmelige Projekt 2 for nyligt, havde jeg en del PULZ jeans på. Virkeligt en fantastisk pasform, gode linninger, og så mange forskellige snit, at det ikke var svært at finde et par, der sad som de skulle. Så, som jeg plejer, blev jeg nysgerrig, og derfor mailede jeg designteamet hos PULZ en lang række spørgsmål. I nedenstående svarer de for eksempel på, hvad trenden er for denim, og så løser de mysteriet om denim til store numser. Det er designteamet her, der svarer på mine spørgsmål; fra venstre til højre er de:

Anja Drest Nielsen, Lena Christensen og Gitte Vinther Fritsdal

foto 3

Jeres mission er at skabe det perfekte par jeans. Hvad er det perfekte par jeans?

For os er det perfekte par jeans PASFORM , et par velsiddende jeans som giver god numse, vasken og looket er også af stor betydning, når man vælger sine jeans. Prisen er ligegyldigt bare de sidder godt.

Hvad driver jer som designere?

Lena: Det at der ingen begrænsninger er, og at man kan lege med materialet og farverne og dermed få succes med sit design. Ingen rutiner , og så gode leverandører til at opretholde et højt niveau på produktionsdelen, at varerne er attraktive og efterspurgte i butikkerne.

Denim er et vanvittigt lækkert materiale – men hvorfor mener I det har så megen appel?

Gitte: Jeg tænker James Dean…denim er en klassiker og universel. Det komplementerer det feminine look. Der er mange vaske (altså farver og nuancer) muligheder på denim og udtrykket og looket kan variere meget i forhold til slidtage, vintage look, autentisk blue jeans til destroy. “Denim makes your day real!”

Hvad skal man vide, når man køber et par jeans?

Designteamet: Se på komforten i dine jeans og på hvvordan man behandler sine jeans. Specialisterne siger, man ikke skal vaske sine jeans det første halve år , men de skal lufttørres eller i fryseren, netop for at holde shape og den autentiske vask og det udtryk som jeans har fra start.

Nogle kvinder mener ikke de kan gå i jeans, fordi (de mener) deres numser er for store – hvilket par jeans er en stor numse lækker / lækrest i?

Designteamet: Der er så skøn komfort og elasticitet i denim metervarer i dag, så alle kan føle sig rigtig godt tilpas. Ellers er det baglomme placeringen, som er utroligt vigtigt for stor numse. Endnu et tip er at et par mørke indigoblå jeans klæder en større numse bedst!

Hvor længe bliver vi i vore slimfit jeans?

Anja: uha den var svær ….jeg vil mene det kommer vi til at gøre rigtig længe. Det klæder en kvindekrop at gå i slimfit og man får et smallere look og trenden  på overdelene er også med til at styre hvor stor slimfit trenden på jeansne er. Det er meget Nordeuropæisk … Også fordi der er så meget komfort/stretch i metervarerne som tilbydes nu, bliver det svært at komme væk fra. Som nævnt før så er modeviften bred i dag og alle modeller er mere eller mindre tilladt.

Hvad skal vi glæde os til at se fra Pulz?

Designteamet: Foråret 2015, tror vi meget på tendenser i form af striber, kaki/hunter – army looket på jakker, alt fra 2-tonede blonder til blomsterprintede toppe samt destroyed jeans og de sorte 90’er denim shorts kommer stærk efter blå boyfriend jeans. Der er næsten ingen begrænsninger på farverne fra pasteller til klare farver. Blåt bliver stort i alle afskygninger og vi elsker at lege med farven i vores materiale mix. Vi har et bredt udvalg på SP 15 og holder os altid i bevægelse og tænker nyt.

Om Solbær & SæsonChok

IMG_5511

For en uges tid siden sneg jeg mig ud i Kolonihaven i fire timer. Uden børn, men med Johan. Det gjorde at vi faktisk kunne få gravet og fikset og forberedt uden samtidig at finde snegle og regnorme og uden at skulle smøre en strøm af håndmadder. Det var dér det gik op for mig, hvor stille det rent faktisk er i vores kolonihave, men også at det at tage i Amagaer Planteland ikke behøver at være en nervepirrende oplevelse, men faktisk kan være hyggelig shopping.

Vi købte tre solbærbuske, som vi har plantet som del af det buskads, der afgrænser vores have mod en lille sti. Og så gik jeg helt Martha Stuart på den, og plantede gamle trækasser til med blomsterløg, som jeg kan flytte ud, når det bliver forår, og sæson for krokos, liljer, iris og hyacinter. Bedste Karen havde købt en ordentlig omgang tulipanløg til mig, som jeg også fik i jorden, og jeg glæder mig simpelthen sådan til at se, hvad der kommer op. Det er også Bedste Karen – med de grønne fingre – der har lært mig, at man skal plante om efteråret, hvis det skal have de bedste chancer for for at blive til noget. Som sagt: Jeg er spændt, og er stadig ikke helt kommet mig over hverken havemagien, eller chokket over at sæsonen allerede er slut om lidt.

IMG_5512

Ugen Der Gik

IMG_5692

Den sidste uge har handlet meget om at være på farten. Den har også indeholdt sygdom, men det har jeg undladt at dokumentere, men det er jo efterår, og hos mig er det efterår-i-børnefamilien, hvilket altid har helt særlige konsekvenser og udfodringer. Kaffe, panodiler og netflix er alle tre nødvendige for at jeg kommer igennem, og så de gode oplevelser, som hverdagen byder på. Jeg er vild med min hverdag – med familie, mine kollegaer, mine venner. Jeg er også vild med afbrækkene, som de 3,5 dag Elias og jeg var væk sammen, og nød sensommer på Mallorca i den forgangne uge. Og det er svært at tro på at billedet ovenfor var en regulær udsigt i sidste uge, når jeg ser ud af vinduet nu.

IMG_5661

Elias og Alfred havde tid til at fordybe sig i Pokemonkortene mens vi var væk. Det og så tusind andre ting.

foto-3

Jeg havde tid til at spise sådan en morgenmad her. Og tro mig, den stod ikke alene. Den var ledsaget af fantastisk kaffe, æg, bacon og hvad hjertet i øvrigt kunne begære. Læs mere her.

foto-2

Dagen inden vi fløj til Mallorca, fløj jeg til Aalborg for at holde et møde med en af vores dygtige og inspirerende samarbejdspartnere. Jeg elsker at komme ud, og at opleve, hvor meget man kan lære af hinanden. Vi holdt møde på Caféen Ulla T i Aalborg – den var alt for vild! Jeg nåede desværre ikke at tage billeder af den denne gang, men næste gang, skal du se neonkitch for alle pengene!

IMG_5199

Og så mine tre rejsekammerater. Mit kamera i den lille punk, min notesbog og mit nye fund. En powerbank! Så kan man oplade sin iphone på farten og er ikke konstant afhængig af strømstik og halløj. Den er nem at bruge og jeg er helt vild med den. Den er her fra. Og fås i andre farver, hvis du ikke går helt med på pink.

Et Bud På Efterårets Bedste Børne- og Ungdomsbøger Og Vind Dem Alle

Ind i mellem får jeg en mail, hvor jeg bliver spurgt, hvorfor jeg giver så meget plads til andre stemmer på min blog. Det er nemlig gået lidt af mode, at bruge bloggen som et medie, der også giver andre end afsenderen på plads (der var MEGET mere af det i blogland for fire-fem år siden), men jeg elsker det! Også at læse med hos andre, og møde spændende mennesker, der har noget på hjertet. Så jeg fortsætter altså med de åbne døre, og med at invitere kloge mennesker ind. Noget af det, jeg bruger tid på, er at finde rundt i hvilke børnebøger mine unger kan have glæde af, så derfor har jeg spurgt redaktører om de vil hjælpe mig med at finde rundt i efterårets udgivelser: I dag har jeg været så heldig at Randi Bjerre Hoefring, som er redaktør på Forlaget Carlsen – hun arbejder altså med børnebøger -, har sagt ja til at fortælle os, hvilke børnebøger, hun synes er dem, vi skal kaste os over her i efteråret. Hvis du lægger en kommentar her til indlægget, kan du vinde dem alle. Jeg trækker lod på lørdag klokken 20.

Her er Randi, og her er hendes anbefalinger:

Randi Høffring

 

For de yngste: Snitten og Kis af Hella Joof.

Skærmbillede 2014-10-22 kl. 10.17.15

Man skal læse Snitten og Kis, fordi Helle Joof med fortællerglæde og humor får fortalt historien om, alle de følelser, der kan røre sig inde i en lille dreng (eller pige for den sags skyld), når han for første gang oplever at skulle dele sin mor med andre. Og dermed også dele sin mors opmærksomhed. Hella Joof kommer klart igennem med sin fremstilling, så man oplever verden gennem Snittens øjne – og så formår hun samtidig at lege med sproget, så den voksne højtlæser også er fremragende underholdt.

Skærmbillede 2014-10-22 kl. 10.18.46

Når man selv læser en god bog: Elefantstenen af Oliver Zahle

Elefantstenen handler om Bapit, som bor i Thyborøn og er halvt thai. Dem er der selvsagt ikke så mange andre af, så Bapit skiller sig ud – og ikke på den gode måde. For det ikke skal være nok, er han småtyk og et let offer for de andre børns drillerier. Da der kommer en ny pige i kassen, øjner Bapit en chance for at få sig en ny ven, men det går ikke helt, som han gerne vil, før der træder en spillevende elefant ind i historien.

Elefantstenen er forfatteren Oliver Zahles første roman. Historien har han gået rundt med i lommen i over 20 år, og han fortæller med indlevelse og humor om Bapit og hans besværligheder i det indspiste fiskersamfund, hvor det viser sig, at der naturligvis både er plads til tykke thaidrenge og elefanter … En fin og mild bog til både oplæsning og selvlæsning.

Skærmbillede 2014-10-22 kl. 10.19.50

En vigtig ungdomsroman: 21 måder at dø af Sarah Engell

Sarah Engell har med 21 måder at dø skrevet en af årets vigtigste ungdomsromaner. Den handler om 15-årige Stella, der er blevet uvenner med sin tidligere bedsteveninde, og som følge deraf bliver hun udsat for skånselsløs og brutal mobning – både i skolen, på mobilen og på alle de sociale medier. Hvilket også vil sige, at der ikke er nogen steder at gemme sig, og i Stellas tilfælde heller ingen, hun kan gå til. Hendes far er stadig helt nede over morderens død et halvt år tidligere, og klasselærerne forstår ganske enkelt ikke, hvad Stella er oppe imod. Så det eneste, der trøster Stella og spøger som en forførende udvej, er tanken om selvmord. For det ville være så let … og så har man fred. Men også givet helt op og indrømmet, at mobberne havde ret i deres hadske ord. Hvad skal man vælge …?

Skærmbillede 2014-10-22 kl. 10.20.54

 

En bog, der har gjort indtryk på mig: Half Bad af Sally Green

Når man i mange år har beskæftiget sig med børne- og ungdomslitteratur, har man også set talrige serier med rendyrket fantasi eller overnaturlige elementer i forskellige udgaver – og mange af dem rigtigt gode, heldigvis! Men der skal alligevel noget til at forny genren og få mig til at spærre øjnene op. Hvilet i den grad lykkedes for den engelske debutant Sally Green med første bind i Half Bad-trilogien. De enkelte dele i Half Bad er for så vidt set før, men den er skrevet med en intensitet, så man som læser træder helt ind i Nathan og lever og ånder med ham under hans flugt fra de hvide hekses kvælende kontrol.

I blandt os i moderne tid lever heksene side om side med os. De er dog organiserede i deres egne samfund, hvor de hvide hekse bekæmper de utilregnelige og brutale sorte hekse. For enhver pris. Hvilket Nathan, der er halv hvid og halv sort heks, kommer til at mærke på sin egen krop. I forsøget på at fange Nathans far, stramme de hvide heksesamfund nemlig grebet mere og mere om Nathan – så meget at han til sidst må flygte og måske selv finde sin far. Hvis altså han tør bevæge sig ind i de sorte hekses uforudsigelige og farlige verden.

Næste bind, Half Wild, kommer om et halvt års tid, og jeg kan slet ikke vente med at få poterne på det og finde ud af, hvad der videre sker med Nathan!

PS: Jeg har lagt links ind til saxo undervejs, hvis du vil se nærmere på bøgerne. Og bare for at komme spørgsmål i forkøbet, så er det ikke afiliate links, men bare en læserservice.

Mallorca-tip: Son Boronat

IMG_5665

IMG_5655

IMG_5651

Der findes hemmelige steder rundt om i verden, som bare er så meget sig selv, at de bliver til de små perler man drømmer om at komme tilbage til. Sådan har jeg det med Son Boronat på Mallorca. Min søster fandt stedet fore tre-fire år siden, og vi var der et par dage sammen for tre år siden. Det er på den ene side SÅ fantastisk at man bliver nervøs for om for mange kommer til at kende det (så der pludselig aldrig mere er ledige værelser…), og på den anden side så lækkert, at man føler alle BØR kende det. Stedet har seks dobbeltværelser, som er lækkert indrettede og man får en fantastisk morgenmad der.

Det er ejet af to danskere, som bor dernede hele året, og hotellet er også åbent året rundt. Bygningerne udgøres af tre længer og et tårn, som var del af øens vagtværn mod sørøvere i 1200tallet. Og i øvrigt det rigtige sted at kigge på stjerner en sensommeraften. Det ligger tyve minutters kørsel fra Palma lufthavn og ellers midt ude på landet. Der dufter af urter, palmer og citrustræer, og hele vejen rundt om huset gror der oliventræer. I husets gamle vandreservoir er der nu en lækker lille pool, som ligger i fuld sol og på en terrasse. På terrassen under den, hvor poolen ligger på, gror der citrustræer.

Værtsparret René og Johnny er fantastiske; rolige, flinke, imødekommende, og man mangler aldrig rigtigt noget. Der serveres tre lækre retter hver aften hvis man ønsker det, og vinkælderen er virkelige lokkende. Og så er der kaffen. Kaffen er fantastisk på Son Boronat! Det samme er maden, så der ER faktisk ikke megen grund til at flytte sig.

Vær opmærksom på at stedet har en aldersgrænse på 16 år. Det er ikke et sted, som er super-duper til børnefamilien, men perfekt til en kyssetur med ens kæreste eller ren afslapning med veninderne.

KLIK HER og læs mere.

IMG_5615

IMG_5645

foto-1

Snacks Med Sund Samvittighed…

Så er alle rugsnacks uddelt. Tak for interessen!

KV-Rugsnack-salt-F

Altså, nu hører jeg jo ikke til dem, der får den mindste smule dårlig samvittighed over at snacke – hverken sundt eller usundt, men jeg elsker faktisk at småspise, og jeg elsker når noget knaser. Rugsnacks fra Karen Volf er den sprødeste lille sag, fuld af fuldkorn og smag, perfekt til dip og til et glas rødvin eller to (eller tre). Rugsnacks fra Karen Volf er fyldt med 18% kostfibre og 81% fuldkorn. De fås i to varianter med Havsalt & Hørfrø og Hvidløg & Urter. Og jeg har fået lov til at forære dig og 99 andre en pose af hver smagsvariant. Det eneste du skal gøre er at indtaste dit navn og postadresse her, så sender vi dem til dig. Og nej, din adresse bliver ikke gemt eller brugt til andet.

KV-Rugsnack-hvidlogt-F

Om Holdbarhed & Viden

IMG_5566

Annette og bloggen Beautyspace kan noget. Hvis du har læst med her i nogen tid, ved du at jeg er fan af Anette, og af at hun VED noget. Hvis der er to ting, jeg holder af, så er det viden og at dele ud af den, uden at se sig over skuldrene. Det er hot, og det holder, og jeg tror faktisk aldrig det går af mode. Når jeg skriver om skønhed her på min blog, er det sjældent den store kemiske grundviden, der præger indlæggene, men udelukkende begejstring for dullegrej.

Hos Anette er det også begejstringen der råder, dog parret med viden, og derfor blev jeg særligt stolt over at få lov til at tale om noget af det, jeg er allermest vild med her ovre hos hende.

Og for ligesom at kæde det hele lidt sammen, tænkte jeg at jeg ville vise noget af det, jeg på det seneste er blevet mest begejstret for: Den neglelak jeg har på på billedet ovenfor er nemlig et godt eksempel på holdbarhed; her har jeg haft den på i tre dage – uden at den skaller og falder af. Den er fra L’Oréal Paris, og når man køber den, køber man to dimser:

foto

Nemlig en farve og en tilpasset overlak. Skulle farven begynde at falme, eller få små knæk, stryger man bare den mere klare farve på i endnu et lag. Virkeligt tidsbesparende.

IMG_5564

(Glutenfrit) Vaniljebrød (Kageerstatning…)

IMG_5540

Glædelig mandag! Jeg håber du har haft en fantastisk weekend! Måske endda med tid til lidt af det, man ellers ind i mellem kommer til at forsømme. Sofus og jeg bagte en kage i går, men jeg bagte også en slags kageerstatning…

Nogle gange kan jeg nemlig næsten ikke holde ud at det er SÅ svært at skaffe sig en kage uden gluten og helst også uden stivelse, som det rent faktisk er. Jeg elsker at bage, og især kager, men det er alligevel lidt småt med, herhjemme hos os.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er vild med Urtekram, og med at de konstant kaster sig ud i innovation og produktudvikling, der gør livet lettere og mere smagfuldt for os, der gerne vil leve så økologisk som muligt.

Hos os, er vi så heldige at arbejde for og med Urtekram. Og det betyder blandt andet, at jeg synes jeg kender deres sortiment virkeligt godt. Alligevel var denne blanding undsluppet mig, og det er en synd og skam, for den er fantastisk! I modsætning til de meget mørke kerne- og nøddebrød får dette brød en lys farve og en sprødere skorpe.

Jeg har eksperimenteret med at putte 3 store spiseskefulde vaniljepulver i, og bage brødet med ganske lidt salt, og så har man altså nærmest en kage. Virkeligt lækkert.

IMG_5542

Om At Rejse Alene Med Storebror

IMG_5637

IMG_5624

IMG_5629

Elias og jeg kom hjem i går. Det har været en fantastisk tur; en af dem, man faktisk ikke har den mindste smule forslag til forbedring til. Nogle gange kommer man hjem og tænker, NÆSTE gang gør vi sådan eller sådan… Denne tur var perfekt.

Siden Sofus var på vej har Elias og jeg taget en rejse hvert år uden først Johan og siden uden Sofus og Johan. Jeg har tit haft brug for at have nogle oplevelser kun med og for Elias, og hver gang vi kommer hjem fra sådan en tur, har vi begge lært noget nyt. Denne gang fulgtes vi med Elias bedste ven Alfred, og Alfreds mor. Elias og Alfred blev venner i børnehaven, hvor de opdagede fælles passioner for tog og for at tale – længe. Togene er trådt i baggrunden, men de har stadig uendelige mængder af informationer, de deler med hinanden.

Mens Elias og jeg var været væk har Sofus og Johan hygget max igennem derhjemme. Begge vores børn har fået solo-opmærksomhed i fire dage, og fire dage, hvor der kunne tages individuelt hensyn til dem hver især. Og det har ikke kun været hensyn, der blev plads til at tage, men også konflikter. Både for mig og Elias og Johan og Sofus. Og det er ikke fordi vi ikke tager de store ting i hverdagen, men der sker noget når man er tunet helt ind på hinanden, hvor der bliver plads til at opdage andre sider, andre udfordringer og til at stille andre spørgsmål. Som når Elias spørger mig, hvilke tre ting, jeg bedst kan lide at lave i hele verden? Eller hvorfor jeg bliver sur (og det gør jeg) når han ikke kan finde ting? (noget man godt må lave om på…).

Det har været så stort at være væk sammen, og så stort at se Alfred og Elias sammen – så gode venner at der ingen mislyde er. Og det var fantastisk at komme hjem til en glad Sofus og se hvor fantastisk han har haft det alene med Johan.