Designinterview, Håndtegnede Prints & En Vinder Af Det Fineste Outfit

-3

-6

Det danske modebrand Jackpot fylder 40 år. Jeg har haft sådan et lidt on-off-kærlighedsforhold til brandet, fordi det nogle gange er blevet lidt for boheme selv til mig, gennem årene. De seneste år, har jeg dog været skudt i det: Det er lækre materialer, superfine prints og virkeligt gode pasformer. Jeg har endda nået at arbejde en smule for brandet for nogle år siden, hvilket var lidt af en fest. Imellemtiden er der sket det ganske vilde at Jackpot er blevet solgt til Coop. Så nu kan man købe deres tøj i kvickly. At man kan købe high end brands i supermarkeder er set længe i lande som USA og UK, hvor supermarkedskæden Tesco for eksempel laver så luksuriøse samarbejder at deres varer bliver solgt på webshoppen Net A Porter. At Danmark endelig er med i den usnobbede tilgang til, hvordan vi forbrugere i virkeligheden har tid og mulighed for at shoppe, synes jeg er så fed. Nå, men jeg har fået lov til at sende Jackpots designchef designchef Mia Wiltschut en række spørgsmål, som du her får svarene på. Og nederst i indlægget kan du se om du har vundet dette lækre sæt.

I fylder 40! Hvad er er Jackpots kerne? Og hvordan arbejder I med den til hverdag.

Farver, håndmalede print, høj kvalitet, god pasform og bæredygtighed. Dette er fundamentet i alt hvad vi laver, og det vi bygger kollektionerne op omkring.

 I har været igennem nogle meget store forandringer; hvordan påvirker det jer, at være tæt på forbrugerens hverdag på en anden måde nu? Og påvirker det designet?

Vi har taget hul på et helt nyt kapitel i Jackpots historie, men det er samtidig vigtigt for os at fastholde vores værdier og DNA.

Vi er et lille team af medarbejdere, de fleste af os har arbejdet hos Jackpot i flere år. Vi bruger også de samme leverandører som tidligere, for på den måde at sikre den samme gode kvalitet og standard.

Når det så er sagt, er det klart at det har krævet, og stadig kræver tilpasning ift. det nye univers vi befinder os i nu. Det er et helt nyt og uprøvet koncept at sælge modetøj i et supermarked i Danmark på denne måde. Det er også noget andet at lave kollektioner udelukkende til det danske marked ift. tidligere, hvor vi skulle omfavne et marked fordelt på 890 butikker i 16 lande.

Kollektionerne har skulle tilpasses både i størrelse, men også i valg af farver og print. Der er stor forskel på hvilke farver og print der sælger godt i Danmark ift. f.eks. lande som Finland og Polen.Derfor lytter vi selvfølgelig også til den feedback vi får fra butikkerne og kunderne, og tager det med os når vi udvikler nye kollektioner.

I har altid arbejdet meget med økologi i jeres produktion. Bliver I ved med det?

Bæredygtighed er en stor del af Jackpots DNA, og noget som vi fortsat vægter højt. Vi har bæredygtige styles med på alle vores kollektioner.

Vi kalder dem ”Your Green Choice”,  hvilket dækker over styles der er lavet i enten økologisk bomuld, økologisk hør  Tencel fra Lenzing, recycled polyester eller recycled uld.

Prints har så vidt jeg ved været en del af jeres kollektioner hver eneste gang. Hvordan udvikler i dem?

Vi har en meget dygtig tekstil designer Dorthe, som maler alle vores print til kollektionerne. Dorthe har arbejdet for os i mange år, og har derfor Jackpot helt inde under huden. Dorthe rejser, ligesom designerne til forskellige storbyer, og opsnuser hvad der rør sig indenfor print og mønstre. I et tæt samarbejde, finder vi derefter frem til hvilke print og mønstre vi skal bruge for at opnå den helt rigtige stemning på kollektionen.

Hvad er dine yndlingsitems fra jubilæumskollektionen og hvordan vil I bruge dem?

Mine personlige favoritter på jubilæums kollektionen er vores ”Casyans” velour buks. Super fit, lækker kvalitet og en rigtig fin farve til efteråret. Sammen med vores ”Kannika” skjorte med petit fleur print, og vores skønne jaquard strik cardigan  i Mohair blend udover. Hertil vil jeg bruge mine korte skind støvler uden hæl for et afslappet efterårs look.

-7

-5-1

Vinderen af sættet her er: BeritK. Tillykke! Send mig din postadresse på julia@lahme.dk, så skipper jeg det afsted.

Skal Vi Spille Ludo? Om Opdragelse, Rammer Og Drenge, Der Taber

Klokken fire i morges, vågnede Sofus. Han var ikke døsig, han var ikke træt, han ville ikke ligge under en varm dyne og slappe lidt af, han ville faktisk ikke andet end at stå op. Og spille ludo! LUDO? Jeg prøvede med netflix, jeg prøvede at vise ham at de sov på ramasjang, jeg prøvede at lægge mig under en dyne og tage diskussionen mens han kørte rundt på gulvet med biler, og mens han syntes det var virkeligt anstrengende at det var så mørkt.

Men intet hjalp rigtigt.

For Sofus ville spille ludo.

Mine børn sover ikke meget, men klokken fire er bare sådan cirka midt om natten, og det går ikke, og JEG vil IKKE spille ludo om natten. Heller ikke poker. Jeg spiller ikke spil om natten. Men Sofus ville, og hans vilje er som en naturkraft, som vælter ud af ham, og bare skal tromles igennem. Nogle gange tænker jeg om vi er for skrappe, for hårde, har for mange grænser og regler. Flere af Elias venner synes jeg er den skrappeste mor, de nogensinde har mødt. Og jeg er nok rimelig fast i grænserne – jeg gider ikke pylre, jeg synes børn der piber er er så grænseløst ucharmerende at jeg ikke har ord for det, men når ungerne er kede af det, trætte, søgende, triste eller har brug for mig på anden vis er formen naturligvis en anden. Men i morges, i morges var det viljernes kamp. Som jeg tabte.

Sofus har brug for en mur af vilje ind i mellem. Fordi han selv har den. Og klokken fire om morgenen er jeg ikke i stand til at mønstre et fingerbøl af konsekvens eller opdragelse. Jeg KAN simpelthen ikke. Så Sofus fik sin vilje. Klokken 630 sad vi fire mand høj om et spil ludo, og det var så hyggeligt. Også selvom Sofus naturligvis ikke fulgte reglerne.

(Hvis du har tid, så læs dette indspark i debatten om hvordan vi ikke opdrager nok på vores drengebørn. Hvordan vi bygger små tabere, fordi vi ikke tager kampene. Uhyggeligt.)

Den Kloge Weekend – Og Om At Knibe Sig Selv I Armen

foto

Fredag, Lørdag & Søndag har jeg “optrådt”. Der har været Bogforum her i København, og jeg har fået den store ære at få lov til at interviewe danske og internationale forfatterinder. Jeg har talt med Stine Askov, som er vidunderlig og eftertænksom. Jeg har talt med Liv Thomsen, som var så begejstret og sjov at tale med, at jeg havde lyst til at blive hængende. Signe Pallisgaard var knivskarp og jeg havde lyst til at invitere hende på kaffe bagefter, og det var overraskende sjovt at tale med Sophie Kinsella, som havde en helt anden form for nærvær end jeg havde forestillet mig. Jeg nåede også at interviewe Jojo Moynes, og hun er simpelthen så klog og indfølende, at jeg i dén grad forstår hvor hendes fantastiske kærlighedshistorier kommer fra. Elsebeth Egholm har jeg interviewet nu to år i træk, og hun er da bare for vild! Jeg interviewede også Manu Sareen, som var god til at lade sig interviewe, også selvom vi ikke var helt enige om hvordan man skal tale med sine børn om døden. Heldigvis blev det sjovt. Manden har lige købt sig et gravsted.

Det har med andre ord været en af de kloge weekender – hvorfor jeg også er så glad for det visitkort (billede ovenfor), jeg fik stukket i hånden af Julie.

Og så må jeg indrømme, at jeg lige er nødt til at stoppe op og knibe mig selv i armen. Jeg forstår det nemlig ikke helt. At jeg kan være så heldig at jeg får lov til at sidde der, og tale med kloge, spændende og interessante mennesker. Mennesker, som inspirerer, involverer og som arbejder røven ud af bukserne for at det næste projekt de kaster sig over bliver endnu bedre, end det de lige har sendt ud i verden. Det er simpelthen så overvældende vildt, og nok handler Bogforum om bøger, om fantasi, om virkelighedsflugt og om fordybelse. Men Bogforum er også en fejring af mennesker, der tager deres talent alvorligt, og som hænger i og gør sig umage, så de kan inspirere alle os andre. Og der sad jeg så, og fik (satme!) igen lov til at være med. Det er alt for vildt.

(Og Så er der lige det med ungerne – jeg kan på ingen måde anbefale at tage treårige med på Bogforum. Men Sofus og jeg kunne ikke undvære hinanden tre dage i streg så han var med fire timer i går, søndag. Efter to timer og to stykker chokoladekage byggede vi to huler og gemte vi os).

IMG_5964

IMG_5971

Mini-MiniGuide Til Berlin

IMG_5829

Jeg har faktisk aldrig rigtigt gjort mig i små guides her på bloggen, men da det ofte er den slags, jeg selv leder efter, tænkte jeg at jeg ville dele de steder med jer, som faktisk er værd at besøge. Ofte er det sådan at man kun er afsted ganske kort tid, og så er det altså bare virkeligt fint ikke at ramme forkert. Så her får du lige et par tips, og nogle steder, der bestemt er værd at besøge. (og nårh ja – det er en mini-miniGuide, fordi det jo ikke var sjov og spas det hele, mens jeg var afsted) – og jeg håber meget at du kan lide den.

HOTEL

Det er sjældent svært at finde et virkeligt dyrt hotel, der ligger dårligt, men det modsatte er næsten umuligt. Denne gang havde var jeg heldig og fik anbefalet Hotel Mani, som ligger perfekt i gåafstand til det meste. Alt afhængigt af hvornår du rejser, kan du få dobbeltværelser til omkring 100 €.

IMG_5768

Og de har droppet den traditionelle chokolade på hovedpuden og lægger i stedet en fortune cookie…

IMG_5770

MIDDAG

IMG_5815

Lokal er en lille hyggelig og god restaurant, hvor det er muligt at spise en treretters menu for ca 40 €. Maden var så god, vinen det samme og folk var søde og imødekommende. Det er ikke en turistfælde, og også her man kan hænge ud i baren en fredag aften. Og du kan sende dem en mail og reservere bord, inden du rejser, så man slipper for den der med at trave byen tynd uden at finde et sted, man har lyst til at sætte sig.

IMG_5824

IMG_5821

BERLINER-LOVE

IMG_5831

Noget af det, der gør Berlin så vidunderlig at besøge er, at man bare skal stikke hovedet ind i en baggård, så ser man sådan noget her. Små glimt af fortid, historie og halløj, og en følelse af at ikke alle hjørner er færdige, og at ikke alt er poleret. Der er højt til loftet og plads til gode ideer.

IMG_5832

Gaveregn: Uld, Bomuld og Fransk Velour

 

IMG_5934

Jackpot fylder 40 år, og i dag er der Bogforum. Det kan være en rimelig svær ting at forbinde i én flydende bevægelse her på bloggen, men så igen: Der er jo ingen lov der siger at man ikke må interessere sig for både det ene og det andet. Ligesom der heller ikke er nogen lov i verden der forbyder kvinder at kombinere intensiv læsning af dameblade med Weekendavisen – vi kan, – og må og bør – være både og, men det er en anden dag og en anden sag. Og ja, jeg rabler, for klokken er 1000 og jeg er TRÆT. Det har været den fineste dag i dag: Jeg har interviewet Jojo Moynes (ovenfor), interviewet Manu Sareen, Elsebeth Egholm og Sophie Kinsella. I morgen taler jeg med Stine Askov og med Signe Pallisgaard – det hele foregår naturligvis på BogForum, som er en slags Roskilde Festival for alle der kan lide bøger. Mere om det i mange indlæg der er på vej, for lige nu, har jeg en gaveregn i mit småblomstrede ærme. Jackpot fejrer nemlig sit jubilæum, og i den anledning har jeg fået lov til at udlodde et sæt tøj her på bloggen, nemlig det her (Læs indlægget til ende, inden du deltager, der er nemlig et par specifikationer:)

IMG_5951

IMG_5959

IMG_5958

Skjorten er i den lækreste blødeste modal, bukserne i velour og tørklædet i uld. Det hele er gennemført lækkert og skåret så pænt. Jackpot har altid kørt på med lækre prints, lækre kvaliteter og en holdning til at være sig selv, som jeg falder for.

Du kan deltage ved at smide en kommentar her inden tirsdag aften. MEN: Sættet er i en str. 38-40 og kan IKKE byttes. Du vinder tørklæde, bukser og skjorte.

 

Elefantstenen, Elias Som Interviewer og Bogforum

Skærmbillede 2014-10-22 kl. 10.18.46

De sidste par dage er gået lige lovligt stærkt, og har været så spændende. Jeg glæder mig til at vise billeder og fortælle om det hele de næste par dage. Men lige nu er der gang i den i Bella Center, hvor årets BogForum folder sig ud. Det betyder masser af spædende titler, forfattere og bøger. Jeg har været derude i dag og interviewe Liv Thomsen om Historiens Heltinder, og i morgen har jeg hele tre spædende interviews. (Manu Sareen, Elsebeth Egholm & Sophie Kinsella). På søndag taler Oliver Zahle klokken 1050 på Forlaget Carlsens Scene om sin børnebog Elefantstenen, og fordi Elias og jeg næsten er færdige med den, har jeg sendt Oliver Elias mest presserende spørgsmål. Her er Olivers søde og tålmodige svar (og hvis du vil læse mere om Elefantstenen, så læs eksempelvis her):

Julia: Jeg har ét spørgsmål: Ser du bogen som en højtlæsningsbog, eller som en børn selv skal læse?

Den primære målgruppe er nok 6-11år, bogen er tænkt som højtlæsning for de yngste og læs-selv for de ældre. Jeg ser den ikke som det ene eller det andet. Men noget af det hyggeligste, da jeg var barn, var at få læst højt og man kunne mærke at den voksne også kunne lide historien. Min ambition er altid, når jeg laver noget til børn, at der også er noget til de voksne.

 

Kære Elias

Jeg er rigtig glad for, at du og din mor synes, at Elefantstenen var god og tak for dine rigtige gode spørgsmål – jeg håber, at du kan bruge mine svar.

Elias: Hvorfor bliver Bapit drillet så meget?

Ja, det nogle gange svært at svare på, hvorfor nogen bliver drillet. Måske har det mest noget at gøre med den, der driller. I bogen driller Philip, Bapit og jeg tror, det er fordi Philip selv er lidt usikker. Han har en ret streng far, der virker som om han aldrig synes, at Philip er god nok og måske er det derfor at Philip driller Bapit: For så er det i hvert fald ikke ham der bliver drillet, og så føler Philip at han virker sej. Bapit er måske også nem at finde på noget at drille med, fordi han ser anderledes ud og så er Bapit jo ikke sådan en, der svarer igen. I hvert fald ikke i begyndelsen af historien

Elias: Hvorfor er det som om at det ikke er ok at hans mor er fra Thailand?

Ja, det er også mærkeligt, men mange også voksne er bange for det som er anderledes. Det nok derfor at Bapits nabo f.eks er så sur og hele tiden er efter Bapits mor. Men Bapits mor er ikke bedre selv. Hun skælder ud på den gamle læge, fordi hun bliver usikker og ikke forstår, hvad han siger når han snakker vestjysk. Så siger hun, at han taler dårligt dansk, selv om det ikke passer. Og man skal huske at bare fordi man selv bliver drillet, så er det ikke i orden at drille andre.

Hvor mange hulsten har du?

Jeg har én hulsten som er en lille hulsten, jeg har i en snor i mine nøgler – som en nøglering. Jeg synes de er sjove at finde og hvis jeg finder nogen på stranden så lægger jeg dem i mit sommerhus eller også forærer jeg dem til nogen, jeg kan lide

Kender du selv en elefant?

Nej, men jeg elsker Elefanter hvis jeg ser en Elefantfigur så køber jeg den og stiller den ind på min datters værelse i vindueskarmen. Hun er heldigvis ikke gammel nok endnu til at sige, at hun ikke vil have dem stående, så hun har 39 elefanter derhjemme i form af figurer og bamser. Og så kender jeg en, der kender Elefanterne i Zoologisk Have. Han hedder Peter og er dyrepasser. Jeg mødte ham dengang han var en dreng og altid kom i Zoologisk Have. Peter var ensom og lidt tyk. Men så spurgte dyrepasserne om han ikke ville hjælpe dem med at passe Elefanterne og så fik han nogle nye venner og tabte sig lidt. Elefantstenen handler på måde lidt om Peter, dengang han var dreng.

Er Bapit tyk eller tror han bare at han er?

Det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg tror, at han selv synes, at han er mere tyk end han i virkeligheden er. Men jeg tror måske også, at han skulle spise lidt mindre nutellamadder med pålægchokolade og i stedet spise noget mere sundt

Går han i sportstøj?

Det gode ved at læse bøger er, at man selv kan forestille sig en masse ting f.eks hvordan hovedpersonen ser ud og hvad for noget tøj han går i. Måske går han i joggingbukser? Hvad tænker du?

Jeg har hørt om nogle krebsdyr der kommer ud af en pose, som man kan have som kæledyr hvis man putter dem i en skål. Kender du dem?

- Arj, det lyder sjovt, det har jeg ikke hørt om. Det lyder som et lidt lettere kæledyr end en Elefant – ønsker du dig sådan nogen?

Hvorfor er der ingen billeder i bogen? Det kan være svært, hvis man har en lillebror og ens mor læser højt, så kan det være svært for ens lillebror at følge med. For eksempel hvis ens lillebror er tre år.

- Bogen er for lidt ældre børn mellem 6-11 år men derfor kunne der jo godt have være billeder i bogen, men måske kunne du tegne nogle billeder af de ting, der sker i bogen og så kunne du vise dem til din bror? Jeg kunne i hvert rigtig godt tænke mig se, hvad du ville tegne.

#Whatsyourstorywoman

IMG_5903

Det her er en del af min historie. Uanset hvad der sker, vil jeg altid være stolt af at dette kontor er del af min historie. Her står jeg en gråvejsdag ude foran, mens det summer af aktivitet inde bagved. Vi er mange efterhånden, og mine kolleager har hver og én stor betydning for mit liv, min hverdag og min historie.

Kvinde, hvad er din historie? Sådan cirka lyder spørgsmålet fra Dansk Kvindesamfund som via instagram sætter fokus på, at vi alle har historier at fortælle. Og den kampagne er jeg stolt af at kunne fortælle at jeg er blevet noget så fint som ambassadør for.

Kvindehistorie drukner tit i alle de andre historier: De store politiske, de økonomiske og de internationale. Men kvinders liv og kvinders historier, er vigtige for hvordan vi ser fremad. Sammen. Det samme er kvinders muligheder: For at hive det helt ned i vasketøjskurven, så er vores hverdage og historier jo netop fyldt med små bitte historier, som sammen væver den store historie om hvordan vores betingelser er. Nogle gange er de så små og så hverdagsagtige at vi glemmer dem. Når jeg ser tilbage, kan jeg mærke at nogle af de helt hårde første uger med begge mine unger er ved at forsvinde ud i glemslen. Det samme er episoder på mit arbejde, mennesker, hvis veje jeg har krydset kortvarigt og ideer, jeg ikke fik gjort noget ved. Vi glemmer ofte vore egne historier, mens de store bliver samlet ind, bevaret og beskrevet, Selvom vi kvinder er gode til at dele vores, og gode til at være med hinanden omkring vores livshistorier, glemmer vi ting. For at se hvordan vores historier er, hvordan de påvirkes og flettes ind i hinanden, og hvordan de står selv, og for at skabe et tidsbillede, sætter Dansk Kvindesamfund nu gang i hvad der ligner en indsamling af øjebliksbilleder. Du kan være med. Opload et billede af din historie og hashtag det med #whatsyourstorywoman.

Sådan skriver Dansk Kvindesamfund om kampagnen (og nederst kan du se min kollega Fie, som sikkert ikke regner med at være med. Men hun – og dette billede – er et godt eksempel på de små historier, der gør min hverdag god).

Sæt dit aftryk på kvindehistorien

 

Hvad er kvindeliv i dag? Vi er alle en del af vores fælles historie, og nu kan du være med til at fortælle den. Med kampagnen #whatsyourstorywoman inviterer Dansk Kvindesamfund alle kvinder og piger til at fortælle deres historie med et øjebliksbillede fra deres liv og på den måde skabe en ny kvindehistorie.

 

Hvordan ser kvindelivet ud i dag? Livet består af store og små oplevelser. Øjeblikke, der definerer os som mennesker og hverdagssituationer, der er så almindelige, at vi tager dem for givet. Men nu dokumenterer vi hverdagen i billeder og gør den til kvindehistorie.

 

Fortæl os din historie, og vær med til vise, hvordan kvindelivet folder sig ud i dag. Tag et øjebliksbillede af dig selv, og læg det på #whatsyourstorywoman. Brug din mobil eller et kamera, og ta´ et billede eller en film af lige præcis den situation, der fortæller din historie, som du oplever den lige nu. Så er dit liv med til at dokumentere dansk kvindehistorie.

 

”Med kampagnen #whatsyourstorywoman vil Dansk Kvindesamfund hylde mangfoldigheden i kvinders liv og samtidig skabe et vidnesbyrd om det moderne kvindeliv. Hvad binder os sammen, er der en fælles fortælling? Medierne er fyldt med billeder af kvinder. Men hvordan ser virkeligheden ud, hvis kvinderne selv bestemmer, hvad vil de vise? ” siger Lisa Holmfjord forkvinde for Dansk Kvindesamfund.

 

”Formålet med kampagnen er at sætte fokus på kvindelivet i dag, som kvinderne selv oplever det, og jeg håber, at kampagnen både vil skabe genklang og udfordre vores opfattelse af, hvad det vil sige at være kvinde i dag”, forklarer Lisa Holmfjord.

IMG_5902

Hipster-effekten, Berlin & Sur Kaffe

IMG_5860

IMG_5858

I Berlin kom vi forbi den smukkeste kaffebar. Så fin og så smagfuldt indrettet og med et menukort der viste indtil flere måder at få brygget din kaffe på. Faktisk er kortet bygget op om at man vælger både bønne og bryg, med mælk eller uden, og så tager det så ca 8 minutter fra du bestiller til den frisklavede kaffe serveres. Eller det bliver den så ikke. Dit navn bliver råbt højt og du henter den selv.

Det er så hipster, som det kan blive, på The Barn. Det er pænt, originalt og sig selv. Alt er godt. Bortset fra to ting:

1.: Kaffen

IMG_5862

Så smukt fik jeg den udleveret og den duftede simpelthen så godt. Det eneste problem med oplevelsen var at kaffen var så sur at min tunge sved, og jeg faktisk var nødt til at give op. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har givet op på en kop kaffe -  jeg kan så regne ud at jeg på ingen måder er hipster nok til den her.

2. Forbuddene

IMG_5863

…for man må nemlig ingenting på The Barn. Rummet er kæmpe, kæmpe stort, og man må ikke have en barnevogn med ind. Man må heller ikke tisse, og dyr er ikke velkomne. Cigaretter heller ikke og det forstår man jo godt. Men du må heller ikke sidde der og arbejde (se billedet ovenfor med kaffekoppen: NO LAPTOPS). Jeg tror ikke det bliver mere “rigtigt” og mere hipster end det her.

Jeg er virkeligt dårligt til forbud, og sjældent har jeg haft lyst til at hente skrigende unger ind fra gaden og ryge en hund mens jeg tissede på gulvet, som jeg havde her. Eller. Det har jeg faktisk aldrig haft lyst til før… Men heldigvis har jeg lært at det at være hipster nu kan sættes på formel, og at alle hipstere i virkeligheden gør som alle andre, og kommer til at blive flokdyr uden at ville være det. Det kan du læse om her, hvor hipstereffekten er beskrevet, så måske har jeg bare været på besøg i en subkultur, jeg ikke passede ind i.

Hemmeligt Tip: Laura Mercier

IMG_5827

Nogle gange er jeg så heldig at snappe et tip op fra en dygtig makeupartist. Nogle gange bliver de tips virkeligt dyre og meget vanedannende. Her er et af dem:

Hvis du er på vej ud at rejse, eller næste gang, du står i en storby, så tjek stormagasinernes makeupafdelinger ud. Brandet Laura Mercier fås nemlig ikke her i Danmark, og det er virkeligt en skam. Jeg fik det anbefalet af en makeupartist for et par år siden, på en fotoskydning i London, og hun styrede mig direkte hen til en makeupstand i et stormagasin og viste mig hvad brandet kunne. Og det kan altså en del: Laura Mercier er makeupartist, og kan noget med hudtoner og hudoverflader; det er det hun interesserer sig for, så det er også det hele linjen handler om.

For det første er deres foundations fantastiske: Både i farver og konsistenser, for det andet har de primere (faktisk fire slags), så den foundation man bruger, bliver siddende, og ikke falder af i løbet af dagen. En primer bruges ovenpå din hudpleje og under din foundation. Alle foundations og primere fås i forskellige udgaver, så du kan få til din hudtype og den farve huden har.

Om Babyer… Og Vi Har En Vinder…

OPSLAG2A

Tak fordi, så mange af jer, har deltaget i lodtrækningen her!

Jeg kom til at tænke på at det virkeligt er lang tid siden, jeg har siddet med en baby, og været afhængig af sådan et lille væsen. Det føles måske som længere tid, end det i virkeligheden er, og selvom jeg er den første til at konstatere at det edderrøvme er hårdt, og selvom jeg var nødt til også at sidde på bagtrappen med en smøg i hånden ind i mellem, så er det dæmret for mig, at ALT ER en fase. Det passer. Nogle faser er bare så uendeligt lange, at de føles som halve og hele liv, men alt det hårdeste forsvinder, og der bliver flere af de lyseste og lykkelige dage. Og jajaja, så kommer de nye faser, men lad os springe dem over i dag.

Hvis du vil læse den fine ebog fra Semper, så skal du bare klikke her. Den er virkelig god.

Og så til vinderen: Ann – send mig di postadresse på julia@lahme.dk, så kommer den på alle måder lækre (mad-)pakke til dig.

 

Skærmbillede 2014-10-22 kl. 16.30.58