Blogføljeton: “Succes på én front må uvægerligt koste på den anden”

Hvis du har læst med herude den sidste uge, så ved du, at jeg er i gang med en Blogføljeton, som handler om kvinder, og om at vi i Danmark har mange dygtige kvinder der studerer, forsker og gør sig gældende, men ud af den store gruppe, er der faktisk ikke så mange, som man kunne forvente, som befinder sig på toppen. Netop derfor engagerer L’Oréal sig sammen med UNESCO i at skabe opmærksomhed omkring kvinder i forskning, og uddeler hvert år sammen den prestigefyldte pris For Women In Science. Projektet er globalt, og i Danmark får tre kvindelige forskere hvert år en pris på 110.000 kr. til deres forskning. Vi har allerede hørt fra Dorthe Bomholdt Ravnsbæk og Anne Sophia Mygind Hermansen. I dag er det  Marina Madsen, som besvarer de fem spørgsmål.

Marina Madsen Candmor_foto

Ud over at være bloggeren bag den populære blog Cand.mor, er Marina Madsen ph.d.-studerende på Juridisk Institut, hvor hun forsker i jura og økonomi. På bloggen deler hun strøtanker og små hverdagsglimt fra livet som mor til snart to, hustru og forsker i den akademiske verden.

Oplever du, at du er ligestillet?

Som ph.d.-stipendiat, ja heldigvis. På mit institut har vi en nogenlunde lige fordeling mellem mandlige og kvindelige ph.d.’er, og når det handler om opnåede kvalifikationer og muligheder for videreudvikling på dette niveau, er jeg heldigvis ikke stødt på udfordringer rodfæstet i det faktum, at jeg er kvinde.
Hvad har været den vigtigste præmis for din succes?

Succes og succes, det ved jeg nu ikke. Jeg træder stadig de første spæde skridt på vej hen mod det, der forhåbentlig kan kaldes en karriere, men noget af det, der har været afgørende for, at jeg i dag er ph.d.-stipendiat med udgivne artikler, er, at jeg har villet det. Intet kommer som bekendt af sig selv, så hvis man ikke virkelig vil det og er villig til at arbejde for sit mål og sine ambitioner, skal man kigge langt efter succes.
Hvad tror du, at dit køn betyder for dine faglige muligheder?

Jeg arbejder inden for et felt, hvor det handler om holdninger. Holdninger til selskabers funktion i samfundet, hvordan aktionærer og investorer agerer og bør agere, hvordan lovgivningen skal indrettes, hvis vi ønsker en given adfærd. Og med holdninger til noget kommer også kritik af andres holdninger. Der kan jeg godt mærke, at både mit køn og min alder taler lidt imod mig, når jeg i mine artikler kritiserer ’de store drenge’. Der må jeg bare være stædig og klø på …
Hvad har du skulle huske dig selv på undervejs?

Jobbet som ph.d. er mærkeligt. Det kan jeg ikke komme udenom. Jeg bruger flere år på at sidde og forske i noget, som de fleste ikke skænker en tanke til daglig, og jeg både elsker og hader den proces, det er at forske og skrive artikler, der ændrer fokus, bliver kritiseret og omskrevet i det uendelige, inden de bliver sendt ind til tidsskrifterne. Begrebet ’akademisk selvtillid’ kan jeg derfor godt bøvle lidt med. Dér skal jeg så bare huske mig selv på, at jeg er blevet ansat af en grund – jeg er klog, og jeg er forskermateriale. Ellers havde jeg aldrig fået jobbet.
Har du et fagligt, kvindeligt forbillede?

Begge mine ph.d.-vejledere er kvinder og nogen, jeg har arbejdet sammen med i flere år. Disse to afsindigt dygtige kvinder er jeg nødt til at fremhæve. De er lynende intelligente forskere og har gjort sig bemærket både nationalt og internationalt, og er begge med til at præge lovgivningen i Danmark. De to vil jeg gerne være som, når jeg ’bliver voksen’.
Hvorfor tror du, at kvinder ikke når til tops?

Nogle kvinder når heldigvis til tops og har bemærkelsesværdige karrierer. Min ene vejleder leder et forskningscenter på instituttet, den anden har modtaget en stor EU-bevilling til et forskningsprojekt, og min institutleder er dr.jur. og kvinde. Inden for forskning findes der heldigvis kvindelige topforskere, men ja, der er en klar overvægt af mænd. Årsagen hertil, tror jeg, skal findes dels hos os selv og dels hos det omkringliggende samfund. Hvis man skal til tops, skal man virkelig ville det, og hvor meget vi end ønsker det, kan vi kvinder ikke alt. Succes på én front må uvægerligt koste på den anden, og måske må kærestetiden lide lidt i en periode, eller aftensmaden må være knapt så hjemmelavet og knapt så speltagtig, hvis der skal være tid til karriere og familie på én gang. Og i tråd hermed kan man måske stille spørgsmålstegn ved, hvor godt samfundet er indrettet til at varetage kvinders lyst og behov for både at nå til tops og have en familie, men det er en diskussion, vi vist aldrig bliver færdige med at have …

Krudt Eller Ukrudt?

IMG_7348

Et af de helt store mysterier i mit nye haveliv, er hvad der er krudt, og hvad der er ukrudt. Det kan nærmest blive et etisk og moralsk dilemma. For eksempel er jeg kommet til at rive nogle ting op med rode, som jeg plantede sidste i år, fordi det i år lignede ukrudt. Det var det så ikke lige. Samtidig er der ukrudt, der er så pænt, at det i virkeligheden ikke burde flyttes. Og her kommer det etiske og moralske ind: For skal de flyttes bare fordi de selv har besluttet sig for, hvor de skal stå? Sådan endte det.

Disse små blå yndigheder her (det er ikke forglemmigej, vel? Hvis du ved hvad det er så skriv det meget gerne), har for eksempel invaderet urtebedet. Og på en eller anden måde gør det dem vel så til ukrudt? Fordi de står det forkerte sted? Igen: Ikke et særligt etisk eller moralsk bekvemt spørgsmål: Skal noget flyttes fordi JEG synes det står det forkerte sted?

Urtebeddet så sådan her ud forleden:

IMG_7343

Mynte og purløg var nærmest kvalt i fine blå dimser, som jeg så rensede urterne for. Og stillede dem på bordet i en gammel syltekrukke, hvilket jeg tænkte gav mig en slags moralsk oprejsning.

IMG_7358

IMG_7359

Gaveregn: Lækker, Lækker Solhud

Jeg ved efterhånden godt at man skal passe på med at råbe “mirakel” efter alle de skønhedsprodukter, der kan noget vildt og nyt,  men nu har jeg mødt Piz Buins instant glow. Det er ikke en selvbruner, men solbeskyttelse i faktor 30 OG samtidig et hudforskønnende produkt, som giver glans og glød til din hud. Man tror det er løgn, men det virker. (Mine køleskabsblå ben er ikke mere refleksbrikker!)

Du kan vinde disse tre produkter ved at lægge en besked her inden mandag den 18. klokken 20.

Kan der findes en Pippi blandt vores unger?

FullSizeRender-6

Nogle gange tænker jeg på, om vi holder for meget øje med vores børn? Jeg har set mig selv stå i tusindvis af timer på legepladser, og holdt øje med hvor sjovt ungerne har det, mens jeg ønskede mig en flyverdragt i voksenstørrelse og den største kop kaffe man kan forestille sig. Ungerne har det sjovt, og vi kigger på. Legeaftaler er et ord, som findes i det danske sprog, og som er noget vi voksne bruger flittigt. Ungernes fritidsaktiviteter, er noget vi kører dem til, planlægger for dem, og sørger for de kan nå i en ellers tætpakket hverdag. En hverdag, som vi selv pakker tæt, og kører familiekalendere for at have styr på. Vi er rigtigt gode til at planlægge hvad ungerne skal hvornår, og samtidig lever vi i et samfund og i en tid, hvor vi alle sammen godt ved, at det vi skal leve af i fremtiden er vore børns kreativitet. Jeg sender ikke mine unger ud at lege alene på Østerbrogade, og jeg stikker heller ikke en telefon i hånden på Elias og beder ham selv fikse hvor han skal være med hvem, hvornår. Det er sådan set ikke det. Det er meget svært at give plads til anarki, at grave sig ned under en busk eller at ryge en smøg som Pippi Langstrømpe. Vi ved hele tiden, hvor de er, hvad de laver, og med hvem. Nogle gange tænker jeg om vi i al vores kærlighed, og i al vores omsorg pakker dem ind i vat? For hvornår er det vi slipper dem løs, og lader dem selv klare sig? Lade dem begå fejl, løse deres konflikter og selv finde vej? Kommer det af sig selv når de er 14 og ikke orker os mere? Jeg tror i hvert fald at jeg for mit vedkommende skal øve mig i at give slip, og lægge initiativet i højere grad hos mine unger, frem for at facilitere fra øst til vest.

Regnvejrsshopping Til Havelivet

Skærmbillede 2015-05-15 kl. 22.58.03

Vejret i dag kalder på indendørsaktiviteter, og én af dem kan vel næsten være at shoppe til det udendørsliv, jeg håber snart bliver konsekvent badet i sol. Jeg leder hele tiden efter fine ting til koloen, og i stedet for at se på de ting, vi seriøst mangler, falder jeg over ting og sager af mere dekorativ karakter. For selvom der er en del af fikse og gøre i haven, så er det også her, man kan samle og samles omkring spontane flasker vin og sammenskudsmad. Og det kalder jo på både mågestel og lanterne! Og alle mulige andre lækre sager. Derfor mener jeg jo faktisk at jeg har MANGE undskyldninger for at købe ind af Lene Bjerres smukke (!) patinerede kurve. Du kan se hele udvalget her. Og af virkeligt mange andre lækre sager:

Disse smukker lanterner koster en bondegård, men man kan jo drømme. Klik her.

Og tænk, hvis man kunne shoppe løs af disse smukke krukker. Uden konsekvens. Find dem og mange, mange flere her.

Kolonihaveliv: Et DIYprojekt (et bitte lille ét)

IMG_7338

IMG_7342

Som jeg har fortalt et par gange, er jeg ikke det mest handy, jeg kan komme i tanke om. Men kolonihaven kalder på at man skruer hænderne anderledes på, og bare kaster sig ud i det. Når man køber en kolonihave, køber man den med al indbo. Derfor har vi en del kurvestole af varierende stand og farve. Jeg ville gerne forsøge mig med at male dem, så de kunne være farveklatter i haven i stedet for at have den naturfarve, de har. Så i sidste weekend var vi en tur i Flügger. Jeg ønskede mig at male dem mintgrønne, men den flinke mand forklarede mig langsomt (og to gange…) at det var en ret dårlig idé. Mest fordi den maling man kan få i mintgrøn simpelthen ikke er slidstærk nok til netop det formål, og fordi kurvestole er svære at få pæne. Hvert enkelt strå, skal jo males, og dækkes. Så han anbefalede mig spraymaling. Den fås i fem farver og jeg valgte en knaldblå, og da solen skinnede i går og jeg kunne være udenfor, gik jeg i gang. Det tog ca halvanden time, og blev faktisk ret pænt. Det begyndte sådan her:

IMG_7330

Og fortsatte sådan her:

IMG_7333

IMG_7332

IMG_7331

IMG_7339

Jeg brugte to dåser maling og resultatet blev simpelthen så pænt:

IMG_7357

Der er meget endnu, der skal fikses, males, graves og ordnes, og jeg har på fornemmelsen at det i virkeligheden er et evighedsprojekt. Men hold nu op, hvor er det bare en fin følelse rent faktisk at komme videre med sagerne.

Blogføljeton afsnit 2: “Hvis du går på arbejde, er du en overselvrealiserende type, der svigter dine børn”

I anledning af L’Oréal-UNESCO For Women in Science prisen som er blevet uddelt i mandags, sætter jeg sammen med en lang række danske kvinder fokus på om danske kvinder ikke vil til tops?

I forskningsverdenen er der meget få kvinder der tager den hele vejen (læs mere her), og netop derfor engagerer  L’Oréal sig. Modsat, hvad mange måske forestiller sig, så ligger der usædvanlig meget forskning i din shampoo, dine hudplejeprodukter og alle de lækre ting, du bruger hver dag. Derfor uddeler de hvert år i samarbejde med UNESCO den prestigefyldte pris. Projektet er globalt, og i Danmark får tre kvindelige forskere hvert år en pris på 110.000 kr. til deres forskning. Så, det er som sagt den fine anledning til Blogføljetonnen og i dag er det Anne Sophia Mygind Hermansen, der besvarer de fem spørgsmål.Anne Sophia Hermansen_foto

  Du kender hende måske bedst som skarp debattør og bloggeren bag ”Karrierekvindens bekendelser” på Berlingskes hjemmeside. Anne Sophia Mygind Hermansen er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og idéhistorie, har tidligere været pressechef for Alm. Brand, og er i dag tv-vært på DR2-programmet ”Godt sagt”. Privat er hun gift, har en søn fra et tidligere forhold og to bonusbørn.

Oplever du, at du er ligestillet?
Grundlæggende: Ja. Det eneste sted, jeg har oplevet regulær diskrimination, var i min søns vuggestue. Da hans far og jeg gik fra hinanden, var vi enige om at dele ham 7/7. Det fungerede fint – for os. Men pædagogerne havde travlt med at rose hans far for at kunne kombinere barn og arbejde. Det var så flot, så flot. Mig roste de ikke, selv om jeg hentede tidligere. I stedet undrede de sig over, at jeg ikke ville være mere sammen med min søn. Der blev konsekvent også ringet til mig, hvis han var syg, og da jeg spurgte hvorfor, fik jeg svaret: Du er jo moren.

Hvad har været den vigtigste præmis for din succes?
At have sluttet fred med, at alle ikke kan lide mig. Jeg kan heller ikke lide alle mennesker. Antipati er sjovt nok en ret gensidig ting.

Hvad tror du, at dit køn betyder for dine faglige muligheder?
For mig HAR mit køn været en fordel. Hvis jeg havde været en mand, var jeg næppe blevet inviteret med ind i VL-grupper, lederprogrammer og paneler, hvor der i forvejen sad lutter skaldede hvide mænd. I mange sammenhænge er jeg blevet favoriseret på grund af mit køn, men jeg er også blevet inviteret igen og igen, så det handler nok ikke kun om mit køn, men også om, at jeg kan noget. I dag bilder jeg mig ind, at det ikke spiller nogen rolle. Jeg er også 42 år, og som de søde mennesker i Berlingskes kommentarspor skrev igen og igen: En aging Barbie, ingen gider knalde længere. Heldigvis gør min mand.

Hvad har givet dig selvtilliden til at klø på?
Min far gav mig engang et godt råd: Nolite te bastardes caborundorum. Det betyder noget i retning af: Lad aldrig bæsterne få krammet på dig. Da jeg begyndte at blande mig i den offentlige debat, oplevede jeg, at folk skrev de mest åndssvage ting til mig og endda dukkede op på min privatadresse om natten. Jeg var helt uforberedt på, at jeg kunne få tilsendt afklippede hestehaler og truet med sex og vold. Det var tæt på at tage pippet fra mig. Men jo mere folk gakkede ud og skrev, at jeg skulle holde kæft, desto mere fik jeg faktisk lyst til at fortsætte. For de skulle ikke få krammet på mig.

Har du et fagligt, kvindeligt forbillede?
Flere. Jeg begyndte tidligt at læse Fay Weldon – Praxis, Støvbold, den slags. I dag gider jeg ikke læse hendes bøger, fordi der er gået pølsefabrik i den, men jeg beundrede hende i 80’erne, og hendes bøger var med til at forme mit syn på flere ting, f.eks. vigtigheden af at have en uddannelse og sit navn på skøder og den slags. I dag har jeg stor respekt for kvinder, der bliver stående, selv om de får virkelig mange tæsk. Helle Thorning-Schmidt, Pia Kjærsgaard, Inger Støjberg. De kvinder har været igennem shitstorme så store, at jeg nok var faldet død om, hvis det var mig.

Hvorfor tror du, at kvinder ikke når til tops?
Mig bekendt har vi en kvindelig statsminister, flere partiledere er kvinder, vi har en dronning og en kvinde i toppen af DR, TV2 og flere aviser. Det vil jeg kalde at nå til tops. Men det er rigtigt, at vi ikke ser mange kvindelige virksomhedsledere og derfor ikke mange kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Vi ser så heller ikke, at over 20% af pigerne går ud af folkeskolen som funktionelle analfabeter, som det er vilkåret for drengene. Jeg tror, at vi kommer til at se en større andel af kvinder på fremtrædende poster i virksomheder den dag, vi for det første opgiver ejerskabet over vores børn, dvs. lader mænd tage barsel og barnets første sygedag – og for det andet holder op med at punke de kvinder, der stikker ud og træffer andre valg end gennemsnittet. Sagt mere skarpt får vi ligestilling på arbejdsmarkedet, når vi får ligestilling i hjemmet, og den dag vi holder op med at holde hinanden nede med, at ”du er jo moren”.

Vi har længe bildt os selv og hinanden ind, at mænd er de vildeste undertrykkere, men måske skulle vi kigge lidt på os selv. Meget mere undertrykkende end noget patriarkat er det sekteriske moderskab, som mange kvinder forsøger at skamme hinanden ind i. For eksempel: Hvis du går på arbejde, er du en overselvrealiserende type, der svigter dine børn. Nej, jeg har bare regninger, der skal betales. I min verden må kvinder gerne gå derhjemme og langtidsamme deres børn, det er helt sikkert dejligt og rigtigt for dem, men jeg har valgt at indrette mit liv anderledes og er ikke først og fremmest mor, men menneske og dernæst mor.

Gaveregn: Sov Smukt

485363-64_RunningDeer_bred

Du kender hende sikkert godt, Susanne Schjerning, som designer de fineste print og lækreste sager til hjemmet. Og nu har jeg fået lov til at forære dette fine sengetøj væk. Er det ikke bare pænt! Så ligger man der, på kanten af vandet, i sommerlandet, og kan lægge sig til at sove i det fineste sengetøj. Det er en slags spa i sig selv, og jeg er vild med det. Sengetøjet er designet af Susanne Schjerning og hvis du smider en kommentar her inden torsdag den 14. maj klokken 20, vinder du ikke et sæt, men to.

Du kan se flere af hendes fine sager lige her.

 

 

Den Fineste Kollektion! (We Try Harder)

Skærmbillede 2015-05-12 kl. 09.48.47

Other Stories. Åh altså de er gode til det. I år, hvor der er valg på vej i USA & herhjemme, hvor kvinder stiller op, og hvor vi kan fejre 100året for kvindernes valgret herhjemme, giver Other Stories det hele et særligt, klogt og gennemtænkt spin med et desigsamarbejde, der fortæller historien om en valgkamp. Shootet, som du kan se et billede fra ovenfor, forestiller et kampagnekontor, og blandt kollektionens mange fine dele, er der også lækre kampagne-tees. Jeg har faktisk lige klikket denne og denne hjem. Ud over kollektionen, designet af Rachel Anthonoff, har selveste Lena Dunham skabt en video, der tager universet et skridt videre.

Der er satme noget over kvindekamp når det mikses med klog mode (og ja, jeg ved godt Lagerfeld var først…) og inspirerende kvinder, der tør, kan og gør.

Se kollektionen her, og Lena Dunhams video her: