Julia Lahme

Palietter er komemt for at blive.

I mit skab, og i moden. Jeg elsker dem. Jeg er stadig den lille pige i røde træsko, der ville være cirkusprinsesse, når jeg ser en paliet. Eller tusind. Jeg elsker dem. De kan bare have en tendens til at fremhæve upassende buler på en rimeligt irriterende måde. Alligevel er skabet fyldt af dem og jeg har både veste (flertal), jakker (flertal), bukser (ental) og en del cardigans der blinker og laver disco i stearinlysets skær. Og når de en dag ikke længere hitter holder jeg fast i dem. Og så selv om min røv ser stor ud i dem. Eller mine arme. Whatever, pointen er at ingen nogensinde ser for stor ud i palietter. Se bare her. Det endegyldige bevis:

Yep - den der klud - stor nok til at gemme en campingvogn - er lavet af palietter.

Det har været en tosset uge.

Helt tosset.

Og fuldkommen fantastisk!

Jeg har fået lov til at arbejde med internationale modebloggere og været med til at give dem en oplevelse, som kun er få forundt, sammen med dem her. Og lige så snart, der er billeder får i dem naturligvis at se. Og så har jeg meldt fra til et bryllup. Yep. Det må man ellers ikke, men jeg kunne simpelthen ikke hænge sammen mere. Jeg har sovet og sovet og sovet. Og så også lige haft en af de der helt fantastiske dage med Elias, hvor der var tid til alt og ingenting. For eksempel at sidde næsten i læ for en regnbyge på et trappetrin og dele en kage. Og kramme. Og se på alle de vidunderligheder, der flytter til Østerbro, når Cirkus er i byen.

Jeg sidder i København og har lige fem minutter til at fortælle: Bloggerne er landet!

De internationale modebloggere, ONLY har inviteret til København, er i fuld gang med at udveksle ideer, modetips og visheden om at blogging styrer. Glæder mig til at vise Jer billeder! Megaseje damer med stil og masser af ballade. Hvis man nogensinde har været i tvivl om, om blogging er kommet for at blive, hmmm…. ja, så er den sidste rest af den tvivl afblæst.

Hurra, så er der efterårshjælp at hente. Læg en kommentar her inden søndag aften, og du deltager i lodtrækningen efter Johans principper.

“Energi til hele familien

I en travl hverdag kan det sommetider være svært at få lillesøster til at spise sine grønsager eller far til at spise fisk. Derfor kan det være en god ide at supplere med kosttilskud, så man er sikker på, at hele familien får det, hver enkelt har brug for. Axellus udlodder en pakke med kosttilskud til hele familien:

• Livol MultiTotal til mor og far med alle de nødvendige vitaminer og mineraler i én daglig pille.
• Livol MultiTotal med frugtsmag til de små.
• Gerimax Daglig Energi, der modvirker træthed og giver ny energi.
• Pikasol koncentreret fiskeolie med en dagsdosis på 600-1800 MG omega-3.

·         Pikasol Tyggekapsler med frugtsmag til børn og voksne.”

Jeg håber virkeligt, at de er glade for hinanden.

Længe.

Og så håber jeg at deres venner ikke er den slags, der først kom forbi med en gigantisk peberbøsse… Men der er faktisk ikke ret meget, der er lige så romantisk, som bryllupper, og som at være vidne til at nogen virkeligt er glade for hinanden. Forleden var jeg for første gang på besøg i min venindes nye lejlighed. Den veninde, jeg kom til at såre (lidt) fordi jeg HER kritiserede hendes kaffe i stedet for bare at sige det. Blog-stupidity forresten.. men der hang kærlighed i de nymalede vægge, som kun lige kunne skimtes mellem flyttekasserne, Kærlighed, redebyggeri og total glæde og lykke. Det er et sted, jeg bliver nødt til at komme forbi ofte. Kærlighed holder. Også de andres. Må hellere male foran deres hoveddør ved lejlighed.

Måske har du allerede læst den, men her er Politikens Kronik fra den 20. august. Om forskellen på vores kvindesyn og mandesyn, og på, hvad en seksuel krænkelse er. Rystende, personlig beretning. Men du bør læse den.

Selvom hende her påstår lilla er ved at dø, er det nu stadig min yndlingsfarve. Nu også til fingerspidserne fra Essie.

Jeg ved godt at vi allesammen godt kunne bruge et par hundrede kroner mere i denne måned (som i alle andre), men så var der også lige katastrofen i Pakistan…

For et års tid siden var jeg så heldig at få lov til at være tatoveret kampagnepige (lyder ret flot, ikke?) for Folkekirkens Nødhjælp, og jeg må sige at jeg er fan af netop den organisation. Jeg har selv indløst flaskepant, småpengepulje etc og puttet i deres kasser til at hjælpe til ved den overvældende katastrofe, og hvis du har mulighed for det, kan du klikke på dette link og gøre det samme.

Mød Christiane Vejlø.

Og hendes nye Iphone 4. Er ikke misundelig.

Christiane er damen bag et site, du bør kende; nemlig Elektronista, som er et online magasin for kvinder, som ved at vores gadgets skal kunne andet end at være lyserøde. Fik jeg sagt, at jeg ikke er misundelig på hendes nye telefon? Heller ikke selvom den har high definition kamera. Slet ikke misundelig. Nej. Nej. Nå, men læs tips, tricks og tendenser, du ikke vil misse HER.

I sidste uge var vi omkring en del ligestillingssnak her på bloggen. Et af de tilbagevendende temaer, når vi (kvinder) taler ligestilling er, at de af os, der aldrig har oplevet manglende ligestilling, eller ikke orker at deltage i debatten, måske har svært ved at orke at tage tid ud af hverdagen til at bekymre sig om det. Det er det samme, når der her i Københavns Kommune er store demoer mod besparelser i vuggestuerne og daginstitutionerne og rigtigt mange af os bare ikke når at være med… Men her fandt jeg dette fantastiske billede. Af vores amerikanske formødre. Som i 1917 satte liv, ægteskaber, levestandard og førlighed ind på at ligestilling i dag er så stor en selvfølgelighed, at mange af os ikke ved om vi gider beskæftige os med det. Sagen er bare den, at nogen skal gide for at andre ikke behøver tænke over det… Uanset om det gælder pædagognomeringen i vuggestuen eller snakken om ligestilling.