Julia Lahme

54 kommentarer

• 1 Maria — 30. december 2008 kl. 17:20

  hej igen…

  Jeg har ikke læst din bog, men jeg er bombesikker på at det lige præcis er sådan en jeg ville have elsket da jeg var nybagt

• 2 Katja Hundrup — 16. januar 2009 kl. 11:48

  Hej Julia.
  Der er ingen som dig, som kan skrive så man både får høje hår på armene og et smil på læben.

  Kh. Katja

• 3 Lisbeth Bula — 8. februar 2009 kl. 12:42

  Takk for ditt blogg besøk hos meg! Gratulerer med bokutgivelsen! Jeg har lest en del av postene dine, men kommer snart igjen for å utforske mer. Jeg likte å være her!

• 4 Tania Hjorting — 13. februar 2009 kl. 09:47

  Hej Julia, Tillykke med bogen så dig i Goaften DK, hvor er det flot, og hvor er du sej, tænk at du kunne få tid til den slags! Troede også selv jeg skulle få tid til alt det jeg aldrig ellers når! Måske det lykkes efter at jeg har læst din bog! Har lige fået en lille guldklump mere i familien…Knus og kram Tania fra Pieces

• 5 Caroline — 18. februar 2009 kl. 11:45

  Hej Julia, har en søn på 4 mdr og har netop bestilt din bog. Så dig i formiddags i Brunch og det du sagde ramte… Især det med at man pludselig bliver meget krop. Hvor er din mave blevet stor nu, det bliver en dreng – nej en pige du er kidt bred bagpå. Bagefter spørger alle der selv har født om intime detaljer fra fødslen. Og så får man kommentarer om hvor meget man mangelr at tabe, hvordan amningen går, om mælken løber ud når man sover osv osv. Det er MEGET grænseoverskridende at folk kommenterer ens krop på den måde, især fordi man er så sårbar uden makeup og med lange hår på benene.
  Glæder mig til at læse den – TAK

• 6 Anne-Mette S. Hald — 19. februar 2009 kl. 13:49

  Hej Julia

  Købte din bog med det samme, efter at have set dig i AftenShowet. Er kun ca. halvvejs, men det er den mest fantastiske beskrivelse af at blive mor, jeg endnu har set. Er på barsel med nr. 2 og kan relatere mig til stort set alt, du skriver om, Hvor befriende at læse om alt det, man ikke snakker om, men som alle på barsel kender til. Store roser og tak!

• 7 Helle Skovgaard Enghave — 19. februar 2009 kl. 15:03

  Hej Julia

  Efter at have set – og hørt – dit indlæg i Go-aften Danmark skyndte jeg mig at bestille din bog. Den blev læse i week-enden Det er dejligt befriende læsning. Det du har været igennem harmonerer jo – med nuanceforskelle – superfint med det vi almindelige mødre oplever, når vi får vores første barn. Og selv om mine sønner er snart 11 og 12 år, så kan jeg sagtens huske lige præcist hvordan det var. Tak, for en dejlig bog. Mange hilsner
  Helle

• 8 Karen — 19. februar 2009 kl. 16:03

  Hej Julia

  Min mor så dig i fjernsynet i forbindelse med udgivelsen af din bog, som hun med det samme bestilte til mig som min barselsgave. “Heldigvis” fik jeg den her inden jeg fødte (har termin i morgen), og da jeg ikke kan fortage mig særlig meget pga. stor mave og smerter, er jeg efter 2 dage næsten færdig med den.
  Jeg var helt solgt allerede ved side 12 hvor du skriver at ventetiden på ingen måde er sød, for det var så befriende efter at alle siger at jeg skal huske at nyde den sidste tid!
  Glæder mig til at blive mor, men føler at jeg ved lidt mere om hvad jeg går ind til efter at have læst din bog, så tak for det!

• 9 Betina Rasnussen — 23. februar 2009 kl. 08:29

  Hej Julia

  Jeg er nybagt mor lige kommet hjem fra Thailand. Jeg var på ferie med to veninder da vandet begyndte at sive, så min ferie blev forlænget med 1 måned, hvor min lille bitte datter og jeg var indlagt på et hospital i Bangkok… En oplevelse af de helt store, men også en prøvelse at være nybagt mor i et land langt væk fra venner og familie.
  Vi er lige kommet tilbage til Dk og jeg har i barselsgave af min far fået din bog – tak fordi du med stil sætter ord på det hele….. Kunne helt sikkert godt have brugt din bog da jeg stod alene i Bangkok, og det er helt sikkert graviditetsgaven når en af mine veninder blir gravid

• 10 woman-hood — 23. februar 2009 kl. 20:39

  Hej

  Min datter er for længst flyttet hjemme fra, men jeg syntes alligevel at din blog er underholdende læsning, den bringer minder og smil frem.

  Jeg skriver bloggen http://www.woman-hood.com der handler om lidt af det hele, og bloggen http://www.delightfulpeople.com, den handler mest om mode. Du er velkommen til at kikke forbi, hvis du har
  lyst.

• 11 Lene Beier — 25. februar 2009 kl. 07:21

  Hej Julia
  Fantastisk bog til alle os – den ulitmative barselsgave. Pyhaaa, hvor har det været en en lettelse at opdage, at jeg ikke er alene! Tak for det.
  Lene

• 12 Kristine Gazel — 27. februar 2009 kl. 13:22

  Kære Julia
  Jeg hørte interviewet med dig i Vita forleden dag.
  Selv er jeg 34 år, gift, mor til to, fuldttidsarbejdende bibliotekar/cand scient bibl, interesseret i spirituelle emner etc.
  Alt dette fortæller jeg blot for at sige, at jeg som så mange andre kvinder på min alder har en masse jern i ilden, og nogle gange kan det sgu være svært at få det hele til at gå op i en højere enhed. Nogle gange er det frustrerende, følelsemæssigt udmattende, forvirrende etc at få hverdagen til at fungere.
  Det var dejligt at høre dig sige at der er mange måder at gøre tingene på og vi skal passe på ikke at være for dømmende, for søgende det perfektionistiske. Jeg håber virkelig at vi kvinder kunne blive lidt bedre til bare at være dem vi er …
  Kærlig hilsen Kristine

• 13 Eva — 6. marts 2009 kl. 15:17

  Kære Julia,
  Min svigermor, som nu også er blevet Samuels (7mdr) farmor, kom for at passe Samuel i mandags. Hun havde en gave med til mig og det var din bog. Jeg har ikke sluppet den siden. Hver morgen sætter jeg mig og nyder min morgenkaffe på den Franske Café, mens Samuel sover dejligt udenfor. Jeg læser din bog med stor moro, griner højlydt og lige ved tude ind imellem! Tak for dejlig lekture.
  Hilsen Eva, Østerbro

• 14 Katrine Steinicke Vistesen — 29. marts 2009 kl. 15:31

  Hej Julia

  Jeg fik din bog af min absolut børneallergiske veninde for nogle uger siden, da min dreng var 4 uger gammel. Jeg havde hørt om den i radioen og det havde veninden også og tænkte at den måtte passe på mig, så desperat som jeg havde lydt de første par gange efter Max kom til verden.

  Hun havde sgu ret …

  Nu sidder jeg her med en 7 uger gammel snorkende baby på maven og mangler noget… jeg mangler din bog for jeg har slugt den alt for hurtigt, selvom jeg endda sagde til mig selv at jeg skulle spare på den, men den har været fantastisk.
  Tak for god underholdning, opbakning, grin og tårer.

  Hilsen Katrine, det mørke jydeland.

• 15 Mette Soya Hansen — 31. marts 2009 kl. 18:29

  Hej Julia.

  Sidder i øjeblikket og ammer min lille pige på 7 uger og nyder samtidig din fantastiske bog. Den giver mange højlydte grin (læses den i toget giver det mange forundrene blikke;-)), lettere gråd og det bedste af det hele gråd af grin.

  Hvor er der mange situationer, som jeg kan genkende (især dem om svigermor) og mange der ikke genkendes (heldigvis har jeg en pige, som elsker sin barnevogn og amningen har foregået uden problemer).
  Skønt at der endelig er en, der fortæller tingene lige ud (dem alle!) og ikke gemmer noget væk…

  Kærlig hilsen Mette

• 16 Louise — 7. april 2009 kl. 17:53

  Læser og sluger dine ord, din bog og din historie – mellem amninger, skrig- og gåture! Er så opslugt at jeg nær er ved at kalde min 6 uger gamle datter for Elias….

• 17 Malene — 13. april 2009 kl. 11:54

  Hej Julia
  Jeg har lige læst din bog på 4 dage, noget der ellers ikke er sket siden jeg fik mit første barn for snart 9 år siden. Det er helt rigtigt alt hvad du skriver og rart at se det på skrift. I mine to barsler har jeg haft lige præcis sådan og mere til, og jeg havde også den frækhed at sige det højt og få misbilligende blikke fra alle – også min mand. Men det ER bare sådan det er. En rus der skifter mellem total lykke over, at det er muligt at elske et andet menneske så meget som sit barn i en konstant stigende grad samtidig med, at man føler sig totalt ensom.
  Men det strækker sig altså videre end selve barslen. Når poderne bliver større og mere sig selv, vil der komme tidspunkter, hvor du vil blive helt bange for dig selv og over, hvor langt du vil ønske dig barn/børnene hen – lejlighedsvist, altså.
  Hvis ikke du allerede har indset det, så vil du nok også snart indse, at mænd bare har et andet syn på det der med at have børn (selvom de tage del på lige fod). Men det er bare moren, der tænker på, om de skal have madpakker til skovtur i børnehaven, have penge med til skole fest eller for ikke at tale om, når du skal til frisøren checker du din kalender for, om han har fri og informerer ham om, at du skal til frisøren fredag kl. 13. Men han (faren) skal noget, ja så gør han det bare! Og jeg kan simpelthen ikke finde ud af, om det er noget man opdrager dem til, eller de bare forstår at tage tingene mere afslappet???
  Også det der med amning. Ja, det er hårdt arbejde, virkelig hårdt arbejdet, og jeg gjorde det også kun fordi, det var det eneste rigtige, men kom til at sætte pris på nærheden og tilgængeligheden i det. Jeg stoppede efter 4 måneder, da jeg skulle på job igen. Men efter den omgang (sår, brystbetændelser, skrigende børn m.m.) kan man gå på vandet.
  Mange hilsner herfra!

• 18 trine jensen — 26. april 2009 kl. 09:53

  Hej Julia!

  Jeg hedder trine og er ligesom du årgang 1977. Børn har jeg ingen af og får det desværre heller ikke ( Men jeg synes altså at din bog er rigtig go og sjov ) Jeg synes at den er så go, at jeg efterhånden har læst den 2 gange nu ) Og man kan ikke lægge den fra sig, når først man er kommet godt igang med at læse ;o) Jeg håber ikke at det er den sidste bog du har skrevet ;o) Kærlig hilsen trine

• 19 Mette — 27. april 2009 kl. 09:05

  Hej Julia,

  har lige læst din bog og hvor var den en stor hjælp til kvinder på barsel.
  Du forstår at fortælle det som det er, og at det ikke altid lige er en dans på roser.
  Jeg er selv på barsel med en søn der er snart 3 mdr og kan godt sætte mig ind i nogle af de beskrevne situationer. Specielt søvnmangel og lortebleer :- ). Men jeg synes det er dejligt at være på barsel selvom det også kan være ensomt. Dog er jeg med i mødregruppe og der er jo mange andre arrangementer man kan deltage i. Men savner måske at mine andre veninder også går hjemme.
  Men alt i alt er min søn fantastisk og han laver nye lyde hver dag.
  Arbejdslivet tænker jeg også en del over i og med jeg skal finde nyt job efter endt barsel, så vi må se hvad tiden bringer.
  Jeg vil følge lidt med i din blog, blogger selv lidt på urban og synes det er dejligt at skrive lidt på computeren når min skønne dreng sover sin skønhedssøvn. Tak for en fantastisk bog, og for at andre også får en fornemmelse af at man altså godt kan få tiden til at gå på barsel og at man rent faktisk har fuldtidsarbejde i at passe sådan en lille størrelse

• 20 Sidsel — 1. maj 2009 kl. 18:29

  TAK! Tak Julia og det mener jeg virkelig! For din bog har næsten reddet mit liv. Sidder med den skønneste 3½ måneders dreng og er rigtig nybagt og der er en masse ting der ikke liiige spiller som jeg havde forventede det og så er det bare skønt at den halve time jeg skraber sammen til mig selv kan jeg få lidt moderlig-kvindelig-oprejsning i kraft af din bog – jeg er ikke alene….det ér hårdt og besværligt og man er bare ikke perfekt selvom man virkelig prøver. Jeg har grint enormt meget af din bog og jeg har grædt og haft tårer i øjnene mange gange. Det er virkelig en god bog Julia!

• 21 Charlotte — 8. maj 2009 kl. 13:09

  Kære Julia
  Jeg har brugt det meste af de sidste par dage på at høvle din bog igennem – hvor var den bare sjov og hjertevarm!

  Jeg har endnu ingen børn, men du fortjener en stor tak for at have spredt solskin i mine tanker.

  Du har åbnet mine øjne for, at jeg ikke er den eneste, der nogen gange tvivler på, om jeg egentlig er god nok – både når det gælder karrieren ( er i samme branche, men desværre er jeg ramt af begrebet finanskrise…) og ifht dét at kaste sig ud i at få børn.

  Dine tanker om moderkærlighed, arbejdskriser og irriterende deller, har givet mig fornyet tro på, at jeg nok skal blive i stand til at klare det hele – på én eller anden måde…

  Så af hjertet tak for masser af inspiration!

• 22 Tanja — 12. maj 2009 kl. 21:44

  Hej Juhlia..
  Er din mand rapperen Jooks??

• 23 Annette — 18. maj 2009 kl. 15:53

  Hej Julia
  Jeg vil bare lige sige dig tak for en rigtig god og velskrevet bog, som jeg kom til at sluge på 3 dage (og det er sgu længe siden at bøger blev læst med så stor vellyst)
  Selv om det er 7 år siden jeg kan tænke tilbage på min sidste barsel, kommer alle minderne og følelserne fra den tid tilbage med fuld kraft, når man genoplever den via din skønne bog.
  Hvor jeg dog pludselig husker hvor helt igennem træt ind til benet man var de første 1½ år, og hvor gennem-irreterende svigermor er når hun flår MIN lille nye ud af armene på mig, fordi han græder og hun siger “nååårh, slår mor dig!!! Og hvor dejligt det er senere når de gider tage over, når man trænger til at SOVE.
  Din bog bekræfter mig i at det er fint med 2 unger, og at jeg ikke orker (læs; er for gammel) til at starte forfra igen med det natteroderi m.v.
  Julia, du er den fødte forfatter – glæder mig til at læse flere bøger fra din hånd – for der er vel flere på vej?
  Kh Annette

• 24 Poul Tvilum — 19. maj 2009 kl. 08:37

  Hej Julia

  Fin klumme i dag i Puls – meget veloplagt!

  Mange hilsner

  Poul Tvilum, nyhedsredaktør fpn.dk (JP)

• 25 kristin knudsen — 27. maj 2009 kl. 20:52

  Hej Julia
  Jeg har netop læst din bog færdig og den har rørt mig dybt. Jeg er mor til Frida på 15 måneder og kan genkende mange af de tanker, følelser og ikke mindst frustrationer du beskriver. Tak fordi du var modig nok til at stille dig frem og skrive om alt det som ikke tales om.
  Tak for en fantastisk læseoplevelse.KH Kristin

• 26 Imola — 3. juni 2009 kl. 22:34

  Hej Julia,

  Har fået din skønne bog i barselsgave og er ved at læse den når tiden tillader(er blevet mor for 7 uger siden:-))
  Tårene triller på mine kinder -det du skriver på side 126 om vokseværk rører mig enormt…og ja,lige som de andre,kan jeg også identificere mig med de fleste ting du skriver om!
  Tillykke med din bog og håber at vi hører mere fra dig på dette område(altså bogsmæssigt).
  Kærligst,
  Imola

• 27 Jela Baunegaard — 10. juni 2009 kl. 17:37

  Kære Julia
  Jeg vil også gerne sige tak for en fantastisk bog – den ramte bare HELT rigtigt! Jeg blev mor til lille Bertram i januar i år, og følte virkelig genkendelsens glæde så mange gange, da jeg læste din bog – ah ja, sådan er det – og måtte især fælde tårer da du skriver om ikke at være ligeså cool en mor, som man havde forestillet sig, især på den konto, har jeg måtte kigge mig selv meget grundigt i spejlet de sidste 5½ måned og rejustere billedet af mig selv som cool, calm & collected når det kommer til mit fantastiske, vidunderlige barn. Tak for din ærlighed og dit mod til at sige de svære ting også – det er sgu søstersolidaritet, når det er bedst

• 28 Pernille — 19. juni 2009 kl. 20:39

  Hej Julia
  1000 1000 1000 tak fordi du har skrevet denne bog. Jeg har næsten lige fået den af min mor i gave og tænkte, at nu skulle jeg læse noget underholdende. Jeg kom dog ikke ret langt ind i bogen, før jeg fandt ud af, at ud over at være underholdende, ja så indeholdt den også den dybeste alvor. Det har været som at læse om mit eget reality show. Jeg er næsten færdig med bogen og har hele vejen igennem følt at det var min egen dagbog som jeg læste. jeg er selv 32 og fik min lille Anna i maj 08 (selvfølgelig under strejken) Akut kejsersnit, ammehelvede og hele historien. Nederlagene ved ikke at kunne klare karrieren, barnet, vennerne og sekslivet i en håndevænding, samt det at skulle lære sig selv at kende på ny og savne tiden før. Jeg har grædt mange gange i løbet af din bog og følt den som en kæmpe forløsning på mange områder. Jeg er lykkelig for at høre at en anden kvinde, næsten endda samtidig med mig selv har haft fuldstændig sammen følelser og oplevelser. Tak fordi du har fået mig til at få det bedre med mig selv, tak fordi jeg ikke er den eneste i verden, hvor det at blive mor har været en kæmpe omvæltning som til tider har krævet flere ressourcer end jeg har følt jeg havde. Jeg ønsker dig ,din mand og lille Elias alt det bedste. Pernille.

• 29 Mie — 20. juni 2009 kl. 13:42

  Tak for bogen…

  Da jeg efter en måned som mor brød sammen over for mine veninder, og fortalte hvor ulykkelig og ensom jeg egentlig var, købte en af dem din bog til mig, og den var en STOR.
  Jeg læste den på et døgn (hvem har alligevel brug for søvn? ), og kunne endelig få grint igennem det hele, og genvinde lidt tro på, at det nok skulle gå altsammen.
  Jeg har nemlig også været dødtræt af “amme-mafiaen” og al det velmenende familie og sundhedspersonel der bare fortalte mig hvor NATURLIGT alting var, og ellers bare talte hen over hovedet på mig, når jeg prøvede at give udtryk for
  at jeg var dødtræt af at være gravid,
  at jeg var rædselsslagen for at skulle føde,
  at jeg hadede at amme, og
  at jeg syntes, det var utroligt hårdt, at sidde derhjemme fredag aften, dødtræt med hormonbumser i panden og ømme bryster, mens alle mine venner endnu var ude og nyde deres ungdom (og jeg ikke en gang kunne få et roligt øjeblik til at læse min elskede Weekendavis).
  Og nu, hvor min pragtfulde skinke af et barn er snart fem måneder, fødselsdepressionen er ovre, overskuddet er ved at vende tilbage – og sammen med det, alle bekymringerne og den dårlige samvittighed…
  …så har jeg fundet din bog frem igen, for at få bekræftet, at mine smugsmøger er i orden, at vin er dejligt, at et barn kan få vaniljeis på sutten og stadig trives ganske glimrende, og at det er helt ok at glæde sig til at starte på studiet igen, med en hemmelig plan om at smugle lidt Hemingway og en pakke smøger med i tasken, og så lige tage sig en “ekstra forelæsning”…
  Selvom jeg ikke kunne genkende alt i bogen, så bekræfter den, at der er mange måder at være mor på – og ikke nogen “rigtig”!

  Når man kigger på de strabadser, man skal igennem i moderskabets hellige navn, så må man bare være taknemlig for, at der findes søde, forstående kærester – og dejlige, dejlige børn. Jeg under i hvert fald alle mennesker begge dele.

  Og mens jeg har skrevet dette, har jeg lige brændt grøntsagsmosen på…*suk*

• 30 Amalie — 7. juli 2009 kl. 09:23

  Hej Julia,

  Jeg faldt over din skønne bog biblioteket og nu kan jeg ikke lægge den fra mig. Jeg venter mit første barn til september og går rundt på barsel og keder mig lidt/glæder mig, så tusind tak for virkelig morsom, ærlig og befriende læsning. Jeg ser om jeg kan kigge forbi til et foredrag eller oplæg med dig, jeg kommer nok med våde mælkepletter. KH Amalie

• 31 Lisegrete Blach — 10. juli 2009 kl. 22:29

  Kære Julia!

  Jeg har i aften hørt udsendelsen med dig i “Vita”.
  Jeg har ikke selv børn – passede søskende som barn pga. mors sygdom (mor er på vej til 96 nu), men jeg kan levende sætte mig ind i din situation. Du formulerede dig flot og var bundærlig. Jeg glæder mig til at læse din bog!

  Mange venlige hilsener sender
  Lisegrete Blach

• 32 trine jensen — 14. juli 2009 kl. 20:53

  Hej Julia! Idag valgte jeg at forkæle mig selv med at købe din bog ;o) Så nu er jeg heldigvis fri for at jogge ned på biblioteket for at låne den hver gang jeg får lyst til at læse den ) Det er bare træls at jeg ikke kan få den signeret, for det ville jeg så gerne ( Det var en go klumme du havde i JP idag, men de er nu altid goe dine klummer ;o) Det er mit højdepunkt hver tirsdag når jeg er på arbejde og der er en ledig stund, så sidder jeg lige og læser din klumme og får en griner ;o) Afslutningsvis vil jeg lige sige at det er en sej mand du har ;o) Kærlig hilsen trine

• 33 Anna — 29. juli 2009 kl. 11:30

  Hej Julia
  Mange mange tak for bogen som i løbet af min første tid som mor gav mig mange grin og tårer. Tak fordi du med din ærlighed viser at alle børn og mødre er forskellige, og at det er ok, og at alle overlever og har det godt.
  Selvom min lille pige var ganske rolig, og jeg meget overraskende overkom 6 måneders afbrudt søvn, og jeg kunne fortsætte på studierne med hende på slæb 14 dage efter fødslen, og dermed tilfredsstille mit behov for mental stimulering fra andre end en skøn lille baby, så har din bog været uundværlig. Det har været skønt at se ind i en anden mors hverdag og genkende nogle tanker, og vide at man ikke er alene med dem.
  Tak for de korte og perfekt afgrænsede kapitler, der gør det nemt at læse bogen selvom man bliver afbrudt af et lille barn i tide og utide.

  Alle førstegangsmødre bør læse den. Jeg kan næsten ikke vente til at give min bog videre til den næste gravide i omgangskredsen; D
  Kan slet ikke forestille mig hvordan det ville være at være blevet mor uden at have bogen ved min siden…

• 34 Tenna — 9. august 2009 kl. 09:32

  Hej Julia.

  Jeg er gravid og mangler 5 uger endnu til termin, men jeg vil bare gerne sige TAK for en underskøn bog. Jeg er næsten førdig med at læse den og ELSKER den. Har allerede anbefalet den til flere.
  Det er helt klart en bog man SKAL læse og hvor er det skønt at nogen “tør” sætte ord på alle de frustrationer der må opstå når ens liv ændres på den gode måde, men som jo bestemt heller ikke altid er en dans på roser.
  TAK TAK igen. Håber at vi vil komme til at læse mere fra dig i fremtiden.

• 35 Sarah — 10. august 2009 kl. 21:57

  Hej Julia..
  SUPER SUPER god bog.. Jeg fik den to dage efter fødslen af vores søn, gik i gang med at læse den, og kan slet ikk lægge den fra mig igen.. Hver gang der er mulighed for det, griber jeg den.. Jeg syntes det er dejligt at der er en der tør være så hudløs ærlig, og skrive en bog som din.. Mange tak fordi du viser at man ikk er helt palle alene i verden med alle disse følelser.
  Jeg har anbefalet den til mange veninder, og vil uden tvivl gøre det igen.

• 36 FruGosch — 20. august 2009 kl. 14:49

  Hej Julia

  Havde jeg ikke for nogen tid siden skrevet en kommentar (her?) om, hvor glad jeg var over at fundet din blog…..fordi jeg savnede dig og Elias efter at være blevet færdig med din bog, osv….

  ?? Hvor er det??

  Kh Rikke

• 37 Thomas — 27. august 2009 kl. 15:30

  Hej Julia
  Jeg kan sgu ikke finde mailen med din e-bog.
  Er du ikke sød at sende den igen???
  Thomas, ham bagerst i lokalet med de sorte briller

• 38 Julie — 9. september 2009 kl. 22:03

  Hej Julia (næsten navnesøster)
  Jeg er i gang med din bog, og hold kæft hvor er den god og sjov. Er selv på barsel med Silas på 2,5 måned og man kan jo nikke genkendende til mange af tingene, hvilket er både pudsigt og betryggende.
  Jeg fik et Femina af min mor og så dit hjem deri. Er vild med din stil, elsker dine sofapuder, så nu må jeg i gang med sådan nogle!

  Nå men jeg smutter igen, der er en der skal have sin sut. Du er velkommen til at kigge forbi min nyopstartede blog.
  Kærlige hilsner Julie

• 39 Tina — 13. oktober 2009 kl. 16:45

  Har fulgt din blog -og andres- et stykke tid, og føler mig virkelig underholdt. er næsten stoppet m at købe damebalade, for blogs er sjovere og vedkommende. Og meget “tættere på”. Og mere fjolsede.
  Jeg går rundt og tænker på selv at starte blog. Ikke en kommerciel blog, men mere en privat blog om dét at være mor og om det fantastiske barn og lign. Jeg læser masser blogs, læser om blogs, tager Wordpress-tutorials og sætter mig mere og mere ind i kulissen af blog-land.
  Nu går jeg så og ruger lidt på om jeg skal “annoncere” det til venner og familie, eller det “bare” skal være en anonym blog.
  Vil gerne høre om du har gjort dig nogle tanker inden du gik public.
  Lægger man bånd på sig selv når man ved at moster læser med.
  Barnet starter snart skole, og om et par år når hele hendes omgangskreds er online 24/7 opdager denne blog, vil nogem så sige æhbæh-du-blabla-da-duvar5.
  Tænker man om éns brorsøsterfar vil blive stødt over at blive offentliggjort.
  Eller lægger jeg for meget i dét?

  pft

• 40 madam09 — 17. oktober 2009 kl. 21:24

  Jeg sidder og “nyder en lørdag aften” i mit eget stadig voluminiøse selskab – babyen buldrer rundt i maven og min ryg skriger på massage – imens min (ellers rigtig dejlige) kæreste er ude og feste med en god ven. Har gået og glædet mig til at barslen skulle komme – om en uge er det virkelighed og pludselig er jeg blevet hundeangst for alt det, der skal ske – eller måske snarere ikke ske… Læste et sted forleden, at Mille Dinesen(skuespiller) i arbejdsløse tider kunne føle, at der sad en ventil i siden på hende, hvor “Mille” fes ud lige så stille og konsekvent. Er bare grundangst over tanken om, at jeg ikke kommer til at nyde det hele – og at det er så totalt uaccepteret, at man får det sådan. Nå, svaret lader til at være at finde i din bog. Jeg suser forbi boghandleren mandag:-)

• 41 Maria Araghouna — 3. november 2009 kl. 23:10

  Kære Julia & Miss Blogalot

  Tusind tak for din fantastiske blog-aften i residens Manning Inspire.

  Du er simpelthen SUPER inspirerende, kontant, direkte, underholdende, vidende, sjov at lytte til, og stop-prop-fyldt med gode råd, tips og ideer..

  Jeg har lavet designs, (primært mode), grafik og hjemmesider i årevis, og nu står programmet helt sikkert på blogging indimellem mit velgørenhedsarbejde med klimaforandringer, design og moderskab.

  Jeg er ellevild efter at komme igang, og håber jeg magter af bestride dit minefeldt af idérige iværksættere og at jeg overlever din 8-ugers krise prognose..!

  Jeg laver MEGET gerne din næste bogforside – med den fart du har på er bogen sikkert allerede på vej i tryggen

  Af hjertet tak!

  kh*maria
  (hende med de mange afbrydelser, velmente kommentarer og et par enkelte kloge spørgsmål

• 42 Jeanette — 17. november 2009 kl. 02:55

  “Du skal læse den her bog!” “Du skal altså sørge for at få læst “Hvor lagde jeg babyen?”, inden du føder, fordi bagefter har du ikke tid!”. “Har du fået læst bogen?”…….

  Spørgsmålene fra mine gravide og nybagte mødre- veninder omkring din bog væltede ind over mig midtvejs i min graviditet.

  Nu er der en 20 dages tid til jeg skal føde for allerførste gang – og din bog er læst. Nej, den er slugt! Fik den læst på en 6-8 timer. I kid you not.

  TAK.

  Tak fordi den ikke minder om alle Gyldendals babybøger og andre gravidebøger med gode råd.

  Tak fordi den er ærlig og sjov.

  Tak fordi den giver den helt rigtige indblik i hvordan det er er blive mor med de op- og nedture, der hører med (nu gætter jeg, for er trods alt ikke mor endnu!)

  Tak fordi jeg nu har den perfekte barselsgave til mine karriereveninder i det københavnske, som endnu ikke har fået børn.

  Tak fordi du satte ord på, hvordan det er at blive mor, når man har mistet sin egen til kræft (NØJ!, hvor jeg stortudede mig igennem de afsnit)

  Jeg har virkelig NYDT din bog. Jeg grinede, jeg græd og fik også en smule plukkeveer undervejs.

  Jeg venter også en dreng. Har i 6-7 år været forelsket i drengenavnet Elias, men sønnike kommer ikke til at hedde det, da kæresten min har nedlagt veto. Nu skal han hedde Aksel. Altså babyen.

  Jeg mistede min elskede mor til kræften for snart 4 år siden og synes det er noget forbandet lort at hun ikke skal opleve sit barnebarn og omvendt.

  En stor del af læseoplevelsen for mig var, at jeg kunne identificere mig med mange af de ting, du skrev – og det var simpelthen så fantastisk og befriende.

  Så igen – TAK fordi du skrev bogen.

  KH. Jeanette….. der forresten ikke fatter hvordan du fik tiden til det

• 43 Signe — 22. november 2009 kl. 22:22

  hej jeg har med interesse læst din bog, men en ting der undrer mig er sproget, hvorfor skal sproget være som en hos en “såkaldt havnearbejder” synd for havnearbejderne, men det ville være befriende at læse på almindeligt dansk.Jeg kender ingen der taler sådan,og især på skrift er det sørgeligt.
  Hilsen Signe.

• 44 Line — 30. november 2009 kl. 09:29

  Hej Julia
  Ville bare sige tusind tak for en genial bog (hvor lagde jeg babyen?). Er selv mor til en knægt på snart 3 år og venter mig nu igen ).
  Jeg ville ønske jeg havde haft din bog, da jeg blev mor for 1 .gang, for nu føler jeg mig da ikke helt alene med alle de mærkelig følelser…. kan nikke lettet genkendende til næsten alt du beskriver og det er rart, man ikke er “alene”. Så ville bare sige tak for de ærlige ord – er som sagt enig med dig i alt… dog er jeg overbevidst om at mit barn altså er det smukkeste og mest fantastiske ) )
  Hilsen Line

• 45 Annette Dypping — 3. december 2009 kl. 13:19

  Hejsa Julia,
  Ville bare lige sige at jeg har lagt info om din bog ‘Sig Farvel’ på min danske wellness blog:
  http://www.blackberry-wellness.me/danish

  In FAB Health/MVH
  Annette
  Sundhedskonsulent

• 46 Sidse Ravnmark — 17. januar 2010 kl. 17:39

  Jeg er vild med din bog!

  Jeg blev selv mor for 24 dage siden og din bog er nærmest blevet min bibel. Når jeg læser i den tager jeg mig selv i at sige “ja, det er præcis sådan jeg har det”.
  Vores søn Gustav, kom også til verden ved akut kejsersnit, efter jeg havde haft veer i 18 1/2 time. Han vendte ansigtet den forkerte vej og lå en anelse skævt og de kunne ikke få ham vendt. Som du også skriver, så følte jeg mig simpelthen så snydt og utilstrækkelig som kvinde, fordi jeg ikke kunne føde på naturligvis. Og jeg var faktisk lidt flov over den følelse, indtil jeg læste, at du også havde det sådan.

  Så TAK, TAK!!

  KH Sidse

• 47 Emilie Bjørn Andersen — 9. juli 2010 kl. 16:01

  Kære Julia

  Jeg har netop læst “Hvor lagde jeg babyen?” En skøn bog – og selvom jeg hverken er gravid eller skal være det lige foreløbigt, så rørte den mig utrolig meget – du er den perfekte uperfekte mor – og de er de allerbedste. Kh Emilie

• 48 Anne-Sophie — 20. juli 2010 kl. 08:45

  Hej Julia.

  Har netop læst din bog “Hvor lagde jeg babyen”, der ramte plet. Du beskriver rollen som mor, nøjagtig som jeg har følt den.
  Tak for god sommerferielæsning.

  Sommerhilsener
  Anne-Sophie

• 49 Heidien — 24. juli 2010 kl. 06:08

  Hej Julia

  Jeg er årgang 77 som dig og er blevet mor for anden gang for 5 måneder siden til lille tykke Jacob.
  Jeg er i gang med at læse “Hvor lagde jeg babyen” og er nået til Elias´8. måned. Mange af tingene kan jeg ikke nikke genkendende til, men begge mine unger har også verdens bedste sovehjerte. Men din beskrivelse af din kærlighed til Elias kan jeg i den grad sætte mig ind i og jeg har grændt mange tåere over dine beskrivelser (mumler noget om at jeg stadig er total hormonel ). Min store datter er 6 år og skal lige straks starte i skole, men det er nu ikker kærligheden til hende mindre. Jeg kan stadig finde på at liste mig ind på hendes værelse for lige at kigge på hende.
  kærlig hilsen
  Heidi

• 50 Maria Garne — 3. august 2010 kl. 15:58

  Tusind tak for en rigtig god oplevelse!Har grinet så meget af dine beskrivelser, for nogle af dem kunne også være mine. Tak for at have åbnet op for alle de vidunderlige og ikke vidunderlige facetter der er ved moder og forældreskabet. Føler mig inspireret og energi opladet og sender dig en skål eller to . …………og til Elias…..altså når han bliver gammel nok forstås

  Kh Maria

• 51 Kea — 17. august 2010 kl. 19:04

  Hej Julia.
  Vil bare lige takke dig for en kanon bog!!
  Uha hvor kan man genkende mange føelser i den.
  Også det med at ikke og have sin mor…
  Min mor gik bort da jeg var 14 år, men savnet er stadigvæk stort og så det med at hun ikke lære sine børnebørn at kende. Det er snart det væreste…
  Men igen 1000 tak for SAND bog, med ægte følelser.
  Og alt godt fremover til jeres lille familie:o)
  Venlig hilsen
  Kea

• 52 Kimi — 19. august 2010 kl. 14:04

  Hej vidunderlige Julia.
  Jeg er SÅ forelsket i din bog, hvor lagde jeg babyen, skriv flere af dem, ja tak.. Jeg er selv mor til 3 små unger og jeg elsker simpelthen at guffe i mig af den bog, desværre er jeg allerede nået over halvvejs i den og jeg frygter den dag jeg læser det sidste (skynd dig at lav en mere) og jeg ikke ved hvad jeg så skal lave hver gang jeg har bare 5 minutter for mig selv. Men tak for verdens bedse underholdnig, det er så lækkert

• 53 Trine — 24. august 2010 kl. 20:18

  Hej Julia

  Sjovt at se, hvor mange kommentarer du har fået – og stadig får – på din bog. Den er også VIRKELIG underholdende og øjenåbnende. Jeg venter stadig på mine tvillinger (!) men føler mig alene ved at have læst din bog bedre rustet Og selvom jeg endnu ikke har læst den helt færdig, anvender jeg den allerede flittigt som reference til både dette og hint. Tak for den. Og skriv meget gerne flere bøger med disse dybt grinagtige, men også bare rigtigt almene og bredt relevante overvejelser over det at være kvinde, mor og menneske…bare.

• 54 Ann — 6. september 2010 kl. 10:48

  Hej Julia
  Har barsel med barn nr. tre og har lige læst din bog – super læsning. Ville blot ønske, at jeg havde læst den inden nr. et – så havde jeg nok været lidt bedre forberedt, for der var mange ikke så sjove ting undervejs, som ingen havde fortalt om. – men 2005 var jo før din bog. Først denne barsel nr. tre bliver nydt i fulde drag, de første to var med stress over alt det, jeg ikke nåede. Nu når jeg det, jeg når, jeg har lært at leve med kaos og rod – og nyde det.

Skriv en kommentar