1. Hvad er det vigtigste for dig i dit liv – hvis du ser bort fra familie, børn og kærester? Altså – det allervigtigste for DIG. Og hvorfor?

Lige nu synes jeg, det vigtigste for mig er at være bevidst. Om hvad jeg siger, handler, ønsker mig. Jeg prøver ofte at se mig selv som gammel, med blå koldpermanent og det hele, og overveje, hvad jeg mon vil tænke om livet til den tid. Der er så mange ligegyldige detaljer, som folk hænger sig i, så mange ting, vi gør af vanens eller frygtens magt. Jeg gør mig virkelig umage for at være mig.
2. Hvad er den største sorg i dit liv og hvorfor?

Klart jeg har nogle hang-ups og noget gammel nag liggende som alle andre, men jeg ser ikke mig selv som en, der har en stor, sort, hemmelig sorg eller fortrydelse eller forkrøblende ond trold i rygsækken. Jeg har mine udfordringer og har fået serveret nogle livsomstændigheder, der gør, at jeg har mere end almindelig grund til at bekymre mig om mit barns liv. Det kan godt være sorgfuldt og sørgeligt at bære den bekymring rundt. Men det er ikke en sorg som sådan, for min datter er det vildeste spotlight, jeg kunne have fået på mig selv og mit liv.
3. Hvad er det vigtigste at vide om lykken?

At man ikke skal spejle den eller måle den i alt det, de andre gør. Den kan kun gælde for dig selv, du har ret til at forfølge den, og kun du ved, hvornår den falder rigtigt på plads for dig.
4. Hvilke konkrete ambitioner har du for de næste ti år og hvorfor?

Min ydmyge ambition for mig selv er at gå efter et arbejdsliv, der ikke kanter sig stresset forbi privatlivet i døråbningen, men på en eller anden måde er harmonisk. Og stadig sparker røv. I øvrigt vil jeg skrive en bog, det er virkelig noget, jeg kan mærke, der skal gøres! På et tidspunkt.
5. Hvem eller hvad inspirerer dig? Og til hvad?

Jamen åh. Alt muligt. Jeg var til bryllup for nylig og fældede en tåre over gommens tale. Brudens ansigtsudtryk havde jeg bare lyst til at fryse fast og gå og hapse lidt af resten af mit liv. Hun var SÅ glad. Men ellers er det byen, fotografier, film, nørder, tossede tilfældigheder. Ansigter og detaljer. Platte ordspil. Mad! Og blogs. Alt muligt. Skal jeg nævne én konkret person, må det pt. være forfatter/blogger mm. Andrea Hejlskov, et menneske, som jeg mødte, da jeg var ganske ung, men som nu igen er i mit liv og inspirerer mig til at være stærk og selvbevidst og skæv i vinklerne.

Se tøjet! Se håret! Se numserne!

http://www.youtube.com/watch?v=EOj9lPbp1I4

Meget er kommet bag på mig i det her. Mest af alt, hvor mange rutiner, der er nødt til at være, for at det hele klapper (i hvert fald for os). Før Sofus havde jeg ikke tid til at lave ingenting. Nu har jeg endnu mindre. Jeg forstår ikke at der findes kvinder med tre børn – tre lykkelige, rene og sunde børn uden den mindste smule svigt!

Helt ærligt!

Det er jo for vildt! Hatten af for jer derude damer; jeg kan ikke regne ud, hvordan I gør.

Men alt er ok. Det hele er ok, jeg ved at det med tiden er en fase, og jeg tror det vigtigste er at holde fast i stjernestunderne når tempoet er så højt. Så det øver jeg mig; for det er jo dem jeg ikke vil gå glip af. Jeg VIL bare ikke være en af de mødre der har så travlt med at vaske tøj og lave mad etc etc, at jeg ikke når at kigge når nogen siger “Se mig mor, jeg er en FAAAARRHHlig pirat på vej til Afrika!”

Det er det jeg vil nå at se; de stjernestunder, jeg vil være med til.

Her er en af dem:

Til at rense flasker med.

Men det er tilsyneladende ikke alt den kan:

God fornøjelse, siger jeg bare…

Se det her:

Her en dugfrisk rapport fra det regnfulde Østerbro, hvor solen faktisk skinnede en smule i forgårs og årets første ællinger var ude at padle. Husk – du så dem her først!

Bortset fra disse små yndigheder, så husker du måske en anden regnvejrsdag, hvor jeg opfordrede til intensiv shopping. Jeg har fulgt mit eget gode råd, og boet i den her i en uge nu. Den er fra Jackpot (klik og se et bedre billede, end jeg kan præstere), og jeg er vild med at broderi anglaise kan sidde så pænt og faktisk være voksent, og ikke bare tøset.

Men hvordan gør modebloggerne egentligt? HVEM tager de der superlækre fotos… Nå, må gøre noget for det, men her kan du i hvert fald næsten se, hvor pæn den er:

Men alt dette mangler jo noget. Nemlig Carl.

Vinderne er:

Judith – nummer 1

Og

Christina J – nummer 101.

(jaja, mandelogik).

Nå, men send mig en mail til julia@lahme.dk med jeres postadresse så forlader Carl mit skrivebord.

Glædelig fredag og god weekend derude.

Her et par snapshot fra Hotel Postgården, fint og venligt og til at betale, inklusive knirkende gulvbrædder og skæve dørkarme, og et af de steder hvor morgenmaden spises på musselmalet.

Sofus. I den seng vi begge skulle sove i. Ret lille. Både sengen og drengen.

Men endnu bedre er det at hotellet ligger lige over for Himmeriget.

Til vi / Elias havde ryddet op. Men jeg kunne ikke rigtigt vente mere, mestendels fordi det simpelthen er for vidunderligt til at holde for mig selv. Ligesom Julie, blev jeg tilbudt at teste Fabers mørklægningsgardiner, og midt i Sofus endløse sygdomsperiode kom der så et meget venligt menneske og målte op. Nu har Elias så et mørklægningsgardin som kan følgende:

1. Være pænt

2. Lukke ALT lys ude

3. Sikre at drengen sover til længere end solen står op

4. Være så godt, at vi nu investerer i endnu et til vores eget soveværelse, hvor Sofus tremmeseng står, så der heller ikke er nogen chance for at knægten vågner før tid er.

Nu gør jeg så det vilde at jeg viser et pædagogisk (fejlslagent) projekt frem.

Elias skulle nemlig selv rydde op. Det skal han stadig væk efter han tømte al sit legetøj ud på gulvet i sit værelse. Men I bliver nødt til lige at se hvor fint det gardin faktisk er.

Se med vimpler. Og mørkt. Selvom det er taget ved højlys dag.

Og Elias hjemmebyggede kaos.

I får sgu da også lige et nærbillede. På dette og på det ovenfor fremgår det tydeligt at Elias ligner mig. Jaja, jeg har selvindsigt. Også bag mørklægningsgardinerne.

Raketten er venligst udlånt af Elias Onkel og bevogtes med livet som indsats.

KLIK her for at se mere om Faber.

1. Hvad er det vigtigste for dig i dit liv – hvis du ser bort fra familie, børn og kærester? Altså – det allervigtigste for DIG. Og hvorfor?

Det vigtigste for mig er at nusse om lykken – både den der findes i hurtige hverdagsglimt og i længerevarende kærlighedsbølger. At stoppe op, tillade den, iagttage den, modellere den, omfavne den og hylde den.
2. Hvad er den største sorg i dit liv og hvorfor?

Den største sorg i mit liv er at have mistet min første lille niece. En sjælden hjertefejl tog hende fra os. Det gør én syg om hjertet og skaber slinger. Afmagten og savnet kravler rundt i min krop, men sorgen har aldrig været på hviskeniveau; vi taler åbent om den.

3. Hvad er det vigtigste at vide om lykken?

Det er som narko – vi vil helst være lykkehøje hele tiden. Men for mig er det vigtigt at stornyde lykken, når den (endelig) rammer og så dele den med andre. For lykken skal helst gå udover vores medmennesker. Det må være verdenshistoriens bedste følelse.

4. Hvilke konkrete ambitioner har du for de næste ti år og hvorfor?

At jeg kan hænge ud med gode mennesker og sjove sætninger – det er ret enestående. Jeg er gået fra klassisk journalist-typen med hang til nyhedsjournalistik til en ordsmedinde, hvor jeg dyrker min passion for bypuls og østrogenfyldte emner. Så jeg siger ja tak til endnu mere sundhedsstof, kvinde-krea og leg i blogland og på sociale medier.

5. Hvem eller hvad inspirerer dig? Og til hvad?

Jeg er inspirationsforelsket i mange og meget, men politiske dokumentarer føler jeg noget særligt for. Som for eksempel Burma VJ, Irans unge ansigt, Ghosts of Cité Soleil, En dansker i helvede, Det røde kapel og Au Pair m.m. Jeg er overbevidst om, at den slags dokumentarer gør en forskel og er nødvendige. Jeg drømte selv om at være dokumentarist, da jeg var lille. Men jeg er slet ikke modig nok.

Smid en kommentar her inden torsdag aften og du deltager straks i lodtrækningen om et af de to eksemplarer.