1. Hvad er det vigtigste for dig i dit liv – hvis du ser bort fra familie, børn og kærester? Altså – det allervigtigste for DIG. Og hvorfor?

Hvis jeg ser tilbage, er det jo altid situationer med mennesker, der popper som kærlige minder – så relationer får førstepladsen. Derudover ville jeg ikke kunne undvære min arbejdspuppe – heller ikke selvom jeg vandt flere millioner i Lotto. Elsker arbejds-stilheden på mit kvistkontor med kig til skoven – og med creme, computer og kaffe indenfor rækkevidde.

2. Hvad er den største sorg i dit liv og hvorfor?

For mange år siden døde mit gudbarn. Han var bare 8 år, da han løb ud foran en bil. Det virker så håbløst fladt at sætte ord på og tårerne triller stadig ned af kinderne, når jeg skal fortælle det – som nu. Jeg tror ikke, man kan lære en dyt af døden, men hans exit minder mig alligevel altid om, at livet består af to slags udfordringer: dem du kan gøre noget ved, og dem du ikke kan. Vi skal være så sindssyge taknemmelige over alt det, der hører til i den første kategori.
3. Hvad er det vigtigste at vide om lykken?

Sokrates sagde det vel meget godt: ”Det er dejligt at leve, bare man har karaktersvaghed nok til at nyde det.” Og lige præcis dét, øver jeg mig i – at huske at nyde lykken og dvæle ved den, når den er der.
4. Hvilke konkrete ambitioner har du for de næste ti år og hvorfor?

Uha. Så lange planer laver jeg slet ikke, men tænker selvfølgelig over, hvordan min forretning skal udvikle sig. Jeg vil gerne ’work smarter – not harder’, men det er lettere at sige end efterleve. Jeg elsker ord og mit stofområde lige højt og er heldigvis privilegeret at være omgivet af mennesker, der rykker mig på begge fronter.
5. Hvem eller hvad inspirerer dig? Og til hvad?

Det gør rejseri og mennesker. Jeg har altid (næsten) haft fabelagtige chefer – blandt andet sagde en klog tidligere Dior-chef ’Husk, at du aldrig kan være sur og professionel på samme tid’. Og hvor har han ret. Surhedens og bitterhedens ansigter er aldrig kønne. I dag inspirerer mine kunder mig – lige fra Børsen til ELLE – men absolut også alle mine Beautyspace-læsere. Det føles som om, de sidder lige på den anden side af skærmen, og at vi næsten drikker kaffe sammen. Min største udfordring er at sortere og prioritere i al den inspiration, som jeg suger til mig.

Jeg forsvandt til Mallorca med hele familien, og ja, det var vidunderligt. Og nej, dette er ikke det sidste du kommer til at høre til den tur. Det var fantastisk at være tætte og sammen, og fantastisk at se ungerne sammen. Der er kontakt, og der er omsorg. Elias er simpelthen så god til det der storebror-noget, og jeg er meget stolt over, hvor rummelig den ellers noget utålmodige dreng faktisk er når det gælder Sofus. Det var skønt at være væk, og dejligt at være hjemme – og hey, solen skinner! Hvem havde lige regnet med det? ikke mig.

1. Hvad er det vigtigste for dig i dit liv – hvis du ser bort fra familie, børn og kærester? Altså – det allervigtigste for DIG. Og hvorfor?

Lige nu synes jeg, det vigtigste for mig er at være bevidst. Om hvad jeg siger, handler, ønsker mig. Jeg prøver ofte at se mig selv som gammel, med blå koldpermanent og det hele, og overveje, hvad jeg mon vil tænke om livet til den tid. Der er så mange ligegyldige detaljer, som folk hænger sig i, så mange ting, vi gør af vanens eller frygtens magt. Jeg gør mig virkelig umage for at være mig.
2. Hvad er den største sorg i dit liv og hvorfor?

Klart jeg har nogle hang-ups og noget gammel nag liggende som alle andre, men jeg ser ikke mig selv som en, der har en stor, sort, hemmelig sorg eller fortrydelse eller forkrøblende ond trold i rygsækken. Jeg har mine udfordringer og har fået serveret nogle livsomstændigheder, der gør, at jeg har mere end almindelig grund til at bekymre mig om mit barns liv. Det kan godt være sorgfuldt og sørgeligt at bære den bekymring rundt. Men det er ikke en sorg som sådan, for min datter er det vildeste spotlight, jeg kunne have fået på mig selv og mit liv.
3. Hvad er det vigtigste at vide om lykken?

At man ikke skal spejle den eller måle den i alt det, de andre gør. Den kan kun gælde for dig selv, du har ret til at forfølge den, og kun du ved, hvornår den falder rigtigt på plads for dig.
4. Hvilke konkrete ambitioner har du for de næste ti år og hvorfor?

Min ydmyge ambition for mig selv er at gå efter et arbejdsliv, der ikke kanter sig stresset forbi privatlivet i døråbningen, men på en eller anden måde er harmonisk. Og stadig sparker røv. I øvrigt vil jeg skrive en bog, det er virkelig noget, jeg kan mærke, der skal gøres! På et tidspunkt.
5. Hvem eller hvad inspirerer dig? Og til hvad?

Jamen åh. Alt muligt. Jeg var til bryllup for nylig og fældede en tåre over gommens tale. Brudens ansigtsudtryk havde jeg bare lyst til at fryse fast og gå og hapse lidt af resten af mit liv. Hun var SÅ glad. Men ellers er det byen, fotografier, film, nørder, tossede tilfældigheder. Ansigter og detaljer. Platte ordspil. Mad! Og blogs. Alt muligt. Skal jeg nævne én konkret person, må det pt. være forfatter/blogger mm. Andrea Hejlskov, et menneske, som jeg mødte, da jeg var ganske ung, men som nu igen er i mit liv og inspirerer mig til at være stærk og selvbevidst og skæv i vinklerne.

Se tøjet! Se håret! Se numserne!

http://www.youtube.com/watch?v=EOj9lPbp1I4

Meget er kommet bag på mig i det her. Mest af alt, hvor mange rutiner, der er nødt til at være, for at det hele klapper (i hvert fald for os). Før Sofus havde jeg ikke tid til at lave ingenting. Nu har jeg endnu mindre. Jeg forstår ikke at der findes kvinder med tre børn – tre lykkelige, rene og sunde børn uden den mindste smule svigt!

Helt ærligt!

Det er jo for vildt! Hatten af for jer derude damer; jeg kan ikke regne ud, hvordan I gør.

Men alt er ok. Det hele er ok, jeg ved at det med tiden er en fase, og jeg tror det vigtigste er at holde fast i stjernestunderne når tempoet er så højt. Så det øver jeg mig; for det er jo dem jeg ikke vil gå glip af. Jeg VIL bare ikke være en af de mødre der har så travlt med at vaske tøj og lave mad etc etc, at jeg ikke når at kigge når nogen siger “Se mig mor, jeg er en FAAAARRHHlig pirat på vej til Afrika!”

Det er det jeg vil nå at se; de stjernestunder, jeg vil være med til.

Her er en af dem:

Til at rense flasker med.

Men det er tilsyneladende ikke alt den kan:

God fornøjelse, siger jeg bare…

Se det her:

Her en dugfrisk rapport fra det regnfulde Østerbro, hvor solen faktisk skinnede en smule i forgårs og årets første ællinger var ude at padle. Husk – du så dem her først!

Bortset fra disse små yndigheder, så husker du måske en anden regnvejrsdag, hvor jeg opfordrede til intensiv shopping. Jeg har fulgt mit eget gode råd, og boet i den her i en uge nu. Den er fra Jackpot (klik og se et bedre billede, end jeg kan præstere), og jeg er vild med at broderi anglaise kan sidde så pænt og faktisk være voksent, og ikke bare tøset.

Men hvordan gør modebloggerne egentligt? HVEM tager de der superlækre fotos… Nå, må gøre noget for det, men her kan du i hvert fald næsten se, hvor pæn den er:

Men alt dette mangler jo noget. Nemlig Carl.

Vinderne er:

Judith – nummer 1

Og

Christina J – nummer 101.

(jaja, mandelogik).

Nå, men send mig en mail til julia@lahme.dk med jeres postadresse så forlader Carl mit skrivebord.

Glædelig fredag og god weekend derude.

Her et par snapshot fra Hotel Postgården, fint og venligt og til at betale, inklusive knirkende gulvbrædder og skæve dørkarme, og et af de steder hvor morgenmaden spises på musselmalet.

Sofus. I den seng vi begge skulle sove i. Ret lille. Både sengen og drengen.

Men endnu bedre er det at hotellet ligger lige over for Himmeriget.