Kategori Liv

Man ved det er efterår, når…

Selvom vejret stadig er godt, og selvom jeg stadig ikke har overgivet mig til at tage strømper på, så er der ting, der er lige så sikre – hvis ikke mere sikre – end den dato kalenderen viser, når man skal vurdere årstiden. Herhjemme er det risengrød. For der er ikke noget, der tydeligere peger…

Når kvinder mødes – en reunion

For mange år siden – måske ti eller tolv, var vi en håndfuld damer, der bestemte os for at have en loge. Så vidt jeg husker (og jeg kan tage fejl) begyndte vi med at tro at vi skulle diskutere bøger, kunst og litteratur. Det døde selvfølgeligt fuldstændig. Så fortsatte vi med at mødes for…

“You Are Safe”

Du er i sikkerhed. Sådan lyder beskeden på et opslag sat op på Westbahnhof i Wien og helt sikkert også mange andre steder i byen. Du er i sikkerhed. Mange hundreder lokale har hele weekenden stået klar til at hjælpe de syriske flygtninge der kom igennem byen og landet på deres vej til det forjættede…

Velkommen hjem! (Og velkommen tilbage til hverdagen)

Det var jo lige før jeg lod champagnepropperne springe og pustede balloner op, da Johan i går aftes endelig-endelig-endelig kom hjem efter 14 dage i Paris. (Det blev til hvidvin da ungerne var lagt). De fjorten (fik jeg sagt 14?! F-J-O-R-T-E-N!) dage har godt nok været lange, og ungerne og jeg har lært et og…

Klokken 2030: Et Glimt Af Danmark

I aften klokken 2030 på DR1 ruller tredje afsnit af Et Glimt Af Danmark over skærmen. Det er ret svært at skrive om noget, jeg ikke må fortælle en pind om, så jeg kan sige at Sisse er ligeså sød, som man fornemmer hun er; Mikkel er lige så sjov, som du kan se, og…

Derfor stod Elias & jeg op klokken 0515

Midt i alle verdens menneskeskabte katastrofer, som mildest talt optager Elias og mig for tiden, sker der gode ting. Elias er nemlig blevet fan af Andreas Mogensen, Danmarks første astronaut. I dag steg han ind i en rumraket og blev fløjet op mod stjernerne, og da det skete blev drengedrømme vakt, samtidig med at vi…

Jeg er bange. Og verden er stor.

Måske er det fordi jeg bliver ældre, klogere. Eller også er det fordi jeg bliver ældre, mere bange. Måske er jeg bare naiv, og er ikke i stand til, til hverdag at rumme, alt hvad der sker, og har så lige pludseligt taget mig sammen og ser tingene tydeligere. Men jeg er bange. Ikke så…