Sig Farvel – Hvad Præster Ved Om Sorg

image001

Sig Farvel – Hvad Præster Ved Om Sorg, er netop udkommet den 21. september. Bogen er en kombination af min egen fortælling om at miste min mor, om sorgen, om ikke at kunne finde ud af at tackle den og af seks samtaler med præster, som fortæller, hvordan de mener vi kan håndtere sorgen. Bogen kommer omkring de forbudte følelser, hvordan der er i det evige liv men også omkring helt konkrete bud på, hvordan vi kan hjælpe de mennesker i vores liv, der sørger.

Jeg mener desværre at sorg er noget af det mest tabubelagte der findes tilbage i vores samfund, fordi vi kræver så stor effektivitet af os selv og hinanden. Jeg håber at denne bog kan give noget til dem der sørger over tab (det være sig mennesker, ægteskab, job, drømme…) og til dem, der er omkring de sørgende.

Hvis du læser bogen, vil jeg blive meget taknemmelig for en kommentar her.

Kærlig hilsen,
Julia

Køb bogen her.

38 tanker om "Sig Farvel – Hvad Præster Ved Om Sorg"

  1. Line L. Michaelsen

    Kære Julia
    Jeg er dig så taknemmelig!! Jeg har desværre endnu ikke læst din nye bog, men jeg skal på jagt efter den i morgen.
    Jeg er selv i dyb sorg og har været det gennem snart 8 mdr. D. 24. januar 2009 blev jeg mor for første gang til den dejligste lille pige. 13 dage senere fik min mor hjertestop og lå derefter i koma i 12 dage, hvor hun kæmpede for sit liv. D. 18. februar 2009 sov hun stille ind tidligt om morgenen. Jeg kunne desværre ikke være hos hende, da jeg havde min lille datter at tage mig af… =( Det har været og er en meget hård tid med baby osv. og savnet til min mor.
    Min mor var mit et og alt, min bedste ven, og hun var den i hele verden, jeg havde allermest tillid til. Det er en kæmpe gave at være blevet mor, men det har godt nok også været en kamp at overleve at miste min mor oveni..
    Det er så dejligt, at du står frem og taler om sorgen og fortæller andre, hvordan man kan reagere over for folk, der har mistet. De fleste, jeg møder, tror, det er bedst at tie, men det gør bare noget så ondt.. Man føler sig så alene.. Jeg har lige set dit interview i Go’ morgen Danmark, og jeg er rørt til tårer. Dejligt at du er så fantastisk ærlig.
    Derudover har du gjort min barsel fantastisk, da jeg har læst “Hvor lagde jeg babyen?” og igen tusind tak for det!! Fantastisk bog!!
    Jeg glæder mig rigtig meget til at læse din nye bog. Jeg håber, den kan hjælpe mig videre..
    Jeg vil bare lige dele dette med dig, og sige mange tusind tak, fordi du er ærlig og kan få fokus på sorg! Det er der virkeligt hårdt brug for!

  2. Anne Bach Waagstein

    Kære Julia

    Tak fordi du bringer et vigtigt emne på banen: Hvordan det er at blive mor, når man ikke selv har en mor. Jeg har endnu ikke læst din bog “Hvad præster ved om sorg”, men glæder mig rigtig meget. Jeg fældede allerede er par tårer, da jeg hørte dig tale på Morgen-tv i går.

    Jeg er 31 år og mistede min egen mor til kræften for fem år siden. Hun døde i løbet af et par dage, mens jeg boede i udlandet, så jeg fik aldrig sagt farvel – ja, jeg vidste ikke engang, at hun var syg.

    Sorgen over min mor er som en slags usynlig kuffert, som jeg altid bærer med mig og som andre ikke kan se, men som er blevet lettere og lettere med årene… Lige indtil jeg fødte lille Louis for fire måneder siden. Mens jeg lå dér på Riget med mit lille barn på maven, nærmest eksploderede savnet af min mor. Og ind imellem bliver jeg stadig enormt ked af det og vred over, at hun ikke er der og at min søn aldrig skal møde sin mormor.

    Jeg fik “Hvor lagde jeg babyen” i gave af min søster, og troede, at den var endnu en let chick-lit-bog i rækken. Derfor blev jeg simpelthen så overrasket og berørt, da jeg opdagede, at den tog sorgtemaet op.

    Og nu gør du det igen med din nye bog – og rammer mig i hjertet endnu engang. Da jeg i 2006 var allermest “ude at skide” og ikke anede, hvor jeg skulle gøre af min sorg, gik jeg en dag spontant ind i Davidskirken på Østerbro for at snakke med en præst. Og dén præst jeg mødte, gav mig så megen klogskab og livsmod, at jeg siden vendte tilbage til flere snakke med hende, og tog min søster med. Det at snakke med præsten gav mig en ekstra dimension på sorgen, fordi jeg – istedet for at føle mig alene – kom til at føle mig som en lille brik i et stort univers. Et univers, som min mor er en del af.

    Det er faktisk mine snakke med præsten, der er grunden til, at jeg har besluttet at Louis skal døbes.

    Tak fordi du bryder er tabu, og tak fordi du husker mig på, at der er andre derude, der har det ligesom mig!

    Anne

  3. Pingback: SIG FARVEL | hende.dk

  4. Frederikke

    Jeg har læst din bog. Den er god. Den får samlet tankerne ét sted.

    Den bekræfter alle de tanker jeg har haft i tiden efter Cirkelines død. Det er rigtigt rart at vide, at man ikke er alene.

  5. Lisbeth

    Jeg har endnu ikke læst din nye bog, men har lyst. Til gengæld har jeg læst artiklen, du skrev til Alt for Damerne i sidste uge om sorgen/savnet af din mor, og den ramte mig lige i hjertekulen. Du skriver godt og vedkommende. Dine formuleringer ramte rent ind, så jeg kunne genkende dem helt. Vi mistede en dreng på 6½ år for 13 år siden, og sorgen blev langsomt til savn, da jeg (heldigvis) blev gravid igen. Det var en meget smuk artikel, og jeg glæder mig til at læse din bog. Jeg læser også din blog med stor fornøjelse, så bliv endelig ved.
    KH Lisbeth

  6. Helene

    Så dit interview i Go’ morgen Danmark i tirsdags. Købte din bog om torsdagen. Gik igang med at læse den fredag, og var færdig lørdag. Kan kun sige TAK for denne skønne bog. Mistede min mor i maj måned i år, og har siden da gået med denne fornemmelse af, at være “unormal” fordi jeg stadig får tudetur på de mest uforklarlige tidspunkter. Fordi jeg stadig sørger dybt og ikke er nået til “kun” at savne endnu. Nu ved jeg at det er helt normalt og ovenikøbet sundt at give sig hen til sorgen, så man – på et eller tidspunkt – kan komme videre. Nu lytter jeg ikke længere til de velmenende råd om “tror du ikke du skal tale med en professionel”, for jeg er NORMAL – jeg har “bare” mistet min mor.

  7. Birgitte Riis

    Må læse den bog… en eller anden dag… glæder mig til at læse den, og dog – jeg skal først finde det rum, som jeg i mangel af bedre smed nøglen væk til, da det blev for tungt at miste min mor.

  8. Pingback: Bugnende bogorm

  9. Kathrine

    har bestilt bogen og glæder mig til at læse den…må indrømme at jeg after at have lkæst baby-bogen, og efterfølgende af nysgerrighed undersøgt hvad du ellers har skrevet af artikler, blogs og klummer har jeg høje forventninger…Håber sådan at du kan indfri dem! jeg skal nok skrive en “anmeldelse” når jeg har fået den læst.

  10. lise

    Tak for bogen:-)
    Jeg mistede min mor meget pludseligt dagen inden min datter blev 4 uger. Hun var hos mig kl 20.00 og kl.4 om natten blev jeg vækket – nu var hun helt væk.. hvor utroligt det end lyder troede jeg faktisk at jeg var den eneste i verden der havde opevet noget så forfærdeligt samtidig med at jeg oplevede min største lykke…
    Tak fordi jeg endelig har fundet ud af, at sådan hænger verden ikke sammen.

  11. Tina

    Det er noget tid siden jeg blev færdig med din bog. Først rev den voldsomt op i mit savn og min sorg væltede tilbage. Samtidig var jeg helt overvældet af de store ord og tanker. Så den den skulle lige “sætte sig” og synke ind før jeg helt vidste hvad jeg kunne bruge den til.
    Og jeg ved jeg vil læse den igen snart og ikke blive så overvældet af savn at jeg kan få meget mere med fra den.
    Det er en fin lille og på en måde sart bog du har skrevet på en god nuanceret måde. Den har allerede sat mange gode tanker igang. Og jeg kan mærke jeg har taget den med mig og ved som sagt jeg får endnu mere ud af at læse den igen.
    1000 tak for det

  12. Katrine

    Jeg har i dag forsøgt at få fat i din bog uden held. Håber at boghandlen skynder sig at få den hjem til mig. Jeg mistede min mor til kræft for tre år siden og følte faktisk jeg kom godt igennem sorgen. Savnet var der selvfølgelig og dukkede op jævnligt.. men med tiden gik der længere og længere tid mellem de svimlende savn og jeg kunne godt tænke på hende og det rædsomme sygdomsforløb uden at få det skidt. Jeg blev selv mor for tre måneder siden og var begyndt at glæde mig over moderrollen (efter de første kaotiske måneder), og alle de fantastiske ting vi skulle og hvor fantastisk min søn var. Pludselig en dag rammes jeg af en ubehagelig følelse i maven, mine tanker kører i ring og jeg kan ikke sove om natten. Jeg følte angst og blev meget bange da jeg troede, at der var noget galt med mig. Efter en samtale med en psykolog viser det sig altså, at sorgen over at have mistet min mor er dukket frem igen.. netop fordi det at få et barn åbner op for så mange følelser, og når ens mor ikke er der til at spejle sig i kan det være svært. Det kom helt vildt bag på mig, at det kunne være årsagen til mit ubehag. Jeg vidste ikke, at en sorg sådan kunne blusse op igen.. så midt i al glæden går jeg min sorg i møde en gang til. Forhåbentligt kan min erkendelse af den gøre, at jeg kommer godt igennem (en gang til) og lærer at leve med den. Jeg glæder mig til at læse din bog, fordi jeg synes du tager et vigtigt emne op!

  13. Kathrine

    Nu har jeg på en formiddag slugt bogen “sig farvel”….jeg græd mig igennem siderne, og blev rørt og tænksom gang på gang. Jeg mistede min far i 2005, og kan bruge bogen personligt, den får mig til at mærke efter, den får mig til at huske. Jeg blev gift, og fik min datter uden at min far ved det, og det river i sjælen :-(… For mig får bogen dog også en anden dimension, da jeg er sygeplejerske og arbejder på en intensiv afdeling. Fagligt synes jeg faktisk også at bogen giver mig nogle redkaber som er konkrete og meget anvendelige i nogel af de situationer jeg oplever og står i dagligt.
    Pludselig føler jeg mig bedre udrustet til at møde patienterne og de pårørende…
    Tak for en meget smuk bog

    Jeg ELSKER forresten de smukke citater du har krydret bogen med.

  14. Trine

    Hej Julia,
    Nu har jeg også læst din anden bog og synes den er både tankevækkende og sætter fokus på et område der så åbenlyst er behov for at tale om – bare se aktiviteten på din blog.
    Jeg vil uden tøven sige, at de passager hvor du selv beskriver din egne erfaringer med sorg og sygdom også er de passager der rammer mig stærkest – du har en evne til at skrive dig ind i en stemning og en følelse – ofte ved brug af metaforer og billeder – som er helt unik. Så derfor – bliv endelig ved at skrive, og også især at skrive om de store emner som fødsel, død, liv og kærlighed /T

  15. Mette Weber

    Savner stadig min mor – til maj er det 10. Tiden går – men savnet synes mest at stå stille.
    mettew

  16. FruGosch

    Kære Julia
    Jeg har læst din bog, “Sig Farvel”, slugte den faktisk. Har summet nogen tid over, hvordan jeg kunne udtrykke præcist, hvorfor det er sådan en god bog.

    Jeg KAN nærmest ikke finde ud af at formulere det….vil så gerne, at du forstår, at det er en stor, lille bog, du har skrevet…..så jeg prøver…

    Sig Farvel er ikke bare en række samtaler med LIVSkloge, hjertevarme præster, der kan lære os alle noget om sorg og død. Det er så meget mere. For det første blev jeg meget overrasket over, at de samtaler med de præster virkelig også kunne sige noget nyt, andet end jeg havde forestillet mig. HVER og en af de præster gav mig et nyt eller mere nuanceret syn på det at sørge. Og jeg tænkte for hvert afsnit: “Nej, DEN her præst er den dejligste, klogeste, mest øjenåbnende, for mig.” Indtil jeg læste næste afsnit. Så tænkte jeg det samme.

    Men her mange dage efter, at jeg har lagt bogen fra mig, og ikke længere går og græder over den – og jeg har ikke selv mistet en nær, undtagen min mormor – ja, så må jeg alligevel fremhæve din samtale med domprovst Henrik Wigh-Poulsen fra Odense, afnittet: “Du skal ikke være bange.”

    For det er nok det, der rammer det på kornet for mig, og måske andre, som endnu har været forskånet for at miste, men som er så bange for det. Bange for at miste sine børn, sine forældre og andre. Bange for selve døden. Bange for ensomheden, savnet, farvellet. Vi VIL IKKE sige farvel.

    Jeg bliver nødt til at læse din bog igen.
    Selvom jeg var alle følelser igennem, da jeg læste den: irritation, vrede, angst, ked af det hed….så efterlod den mig også med en følelse af livsglæde og livsmod. Og at størst af alt, det er kærligheden. Det gør forbandet ondt at miste. Men man kan ikke leve et liv med kærlighed uden også at opleve at miste den.

    Det er nogle livsbekræftende, sindsoprivende samtaler, du har gengivet i din bog, Julia. Og du har gjort det på en meget personlig, ægte og kærlig måde. Dine reflektioner under og efter samtalerne og dine personlige beretninger er så smukt skrevet. Du skriver i nogle smukke billeder, og du forstår at beskrive en følelse, så man som læser også føler den meget stærkt. Det er vidst ikke så nemt. Det er noget, kun sande, store forfattere gør. Og du gør det på en ikke pretentiøs, ærlig og meget hudløs måde. Du går lige ind i hjertet på mig, og vidst på mange andre….

    Tak for endnu en god bog, Julia. Jeg håber, du ved, at det er en stor bog, du har skrevet.

    Kh Rikke

  17. maia næstholdt jensen

    hej Julia….

    Tak for endnu en god bog skrevet af dig. Jeg mistede 3 meget nære familie-medlemer indenfor 3 uger for over 6 år siden. Min morfar, min far og mit store forebillede i livet min dejlige oldemor på 92 år.

    Dengang var jeg midt igang med min uddannelse til pædagog. jeg følte derfor ikke at jeg havde “tid” til at sørge osv. så derfor fortsatte jeg bare mit travle liv som om intet var hent.
    da jeg så blev mor for første gang for snart 3½ år siden kom alle de meget sværre følelser tilbage med 110 i timen og det gik virkelig op for mig hvor meget jeg virkelig savner især min far. Jeg har altid været fars pige, så pludselig var det hele bare så hårdt at han ikke var der til at opleve Magnus og sidenhen Noah.

    Det var en befrielse og læse din bog og dine tanker omkring sorg og de forbudte følser.
    De satte virkelig nogen tanker på plads omkring livet. Det har været svært for min omgangskreds og forstå at min sorgproces først kom 3 år efter at de døde og først nu er ved at være slut.

    Mange tak for en super god bog om et meget svært emne.

    Kærlig hilsen Maia

  18. TrineN

    Kære Julia,

    jeg synker lige en gang inden jeg skriver dette.
    Jeg mistede min far for snart 5 år siden og jeg var 21.
    I afsnittet af præsten Johannes H. Christensen fortæller han hvordan han forsøgte at drukne sorgen og følte sig sårbar i den proces. Jeg kender det godt.
    I de år efter min fars død har det været svært for mig at placere min sorg og savnet. Hvordan skal jeg forholde mig til det? Hvor længe må jeg sørge , er det okay stadigvæk at være ked af det af og til . Jeg har følt mig skamfuld, været rasende på mig selv og min far for at dø og samtidig ligget i fosterstilling og grædt over at han ikke var der. Det er en hudsflænsende proces.
    Præsternes fine budskaber hjælper mig og giver mig en ro. Jeg tør godt tro på livet igen selvom jeg som du skriver i dit afsnit om “ud af sorgen” har haft lyst til selv at kaste mig i graven i håb om at finde min far derude et sted og blive genforenet. Det er en stor del af en sorgproces at forlige sig med tanken om at ens elskede aldrig kommer tilbage.
    Det er så dejligt at læse det du skriver og som vi på trods af vores forskellige måder at miste på godt kan sætte ind i vores egen forståelsesramme.

    Nu bliver jeg nødt til lige at stoppe for græder og det bedste er at jeg ved at det er okay og jeg er ikke alene:-)

    Kærlig Hilsen

    Trine

  19. Sidse Dahlberg

    Kære Julia,

    Jeg har siden i går slugt “sig farvel”. Det var en kær veninde der gav mig den i håb om at den kunne hjælpe mig igennem denne svære tid efter jeg nytårsaften i år mistede min mor, som blev 55 år. Jeg selv var 24 da hun døde, samtidig med jeg har en søn på 1½ år, og på den måde en verden der skal gå videre.

    Jeg kan se du også har rørt og ramt andre, hvor er det en fantastisk bog, jeg er i dyb beundring over dine tanker og samtaler med præsterne.

    Jeg har en inderlig lyst til at starte forfra med det samme, for jeg vil ikke at de dejlige ord og beskrivende tanker slutter. Det kværner rundt i mit hoved.
    Syntes bare du skulle vide hvor fantastisk et redskab du har skab, til os som endnu ikke er ude af skoven.

    Jeg kunne blive ved med at skrive rosende ord til dig, og alle mine tanker, men der er så mange og ved ikke hvor jeg skal starte med det.

    Tak

    Kærlig hilsen
    Sidse

  20. nickie

    Hej Julia!
    endnu en bog jeg skal have købt. Har selv meget svært ved at håndtere og bearbejde tabet af min mor, der døde pludseligt i maj 08. Hun blev 59 år:( 2½ mdr efter viste graviditetstesten 2 blå streger, og jeg stod der med en blanding af ubeskrivelig lykke, frygt for det ukendte der skulle ske, og savnet og sorgen over jeg ikke havde min mor at dele dette med.. hver dag tænker jeg på hende og mangler hende til at få svar på alle de spørgsmål der tumler rundt i mit indre. Savner hendes historier, råd, hele hendes personlighed. Savner at hun kunne se og opleve hendes lille prinsesse af et barnebarn. Er vemodig over at min lille pige aldrig skal kende hendes mormor. Men jeg vil fortælle hende om hende, vise hende billeder, og på den måde give hende et indblik i den kvinde der betød alt for mig, og som nu har fået den fred hun aldrig fandt i livet. knus fra Nickie

  21. HeidiBF

    Kære Julia

    Bogen ligger på mit natbord, men jeg har efterhånden lært, at jeg ikke kan læse i den inden sengetid. Det sætter alt for mange tanker og følelser igang. Jeg troede ellers, at jeg ville sluge den på ingen tid, men nu går jeg og gemmer på den… Den er lidt som en hemmelig skat proppet med guldkorn – og den er så fin i format, layout, billeder, opsætning, forside.

    Jeg beundrer dig for at have skrevet bogen.

    Kh Heidi

  22. Anne C

    Jeg læste din første bog da jeg var på ferie i Danmark, og selvom jeg ikke har børn var det en rigtig god læseoplevelse. Når jeg igen besøger Danmark skal jeg have fat i din nye bog, for det er sådan et følsomt emne, og meget svært at tale om.
    Hilsen Anne.

  23. Lea

    Kære Julia
    Idag har jeg givet din bog til min mormor. Hendes mand, min morfar døde uventet for 2 mdr siden. Hun græd, da jeg fortalte hende, hvad den handler om, men hun vil gerne læse den, sagde hun. Jeg har lyst til at huske på hvert et ord de præster har sagt. Og jeg håber håber håber at den kan gøre bare en lille bitte forskel for min mormor.

  24. Malene

    Er højgravid med termin om 10 dage, og min elskede mor ligger indlagt på anden måned med en alvorlig kræftsygdom.

    I disse dage ser det ud til, at livet langsomt men ubarmhjertigt er ved at forsvinde ud af hende, og jeg er så fortvivlet, som jeg aldrig har været før i mit liv. For et par uger siden begyndte jeg at læse din bog “Sig Farvel”, men det var lidt for hårdt, og derfor holder jeg en lille pause lige nu.

    Har en følelse af, at jeg måske aldrig bliver helt glad igen og er vanvittigt bange for, at jeg under disse omstændigheder måske ikke kan være en god mor for den lille pige, der lige nu ligger i min mave og venter på at møde verden. Jeg er sikker på, at din bog vil give mig styrke, når jeg igen bliver klar til at læse i den. Har allerede fundet trøst i dine ord om, at nok er man ensom, men vi er mange, der er ensomme og forladte i sorgen. Det er på mærkelig vis rart at mærke, at man ikke er den eneste i verden, der har oplevet den store sorg at miste sin mor og selv blive mor.

    Tanker fra
    Malene

  25. Louise

    Fantastisk bog Julia. Jeg læser uddrag igen og igen. Så livsklog. Og det selv om, jeg ikke har oplevet en så stor sorg, det må være at miste en af sine helt nære. Men de præster, de ved da virkelig noget om livet – og sorgen, når det går tabt. Og du summer så fint op, gør det håndgribeligt og forståeligt og sætter det hele i et perspektiv, jeg kan forholde mig til. Tak!

  26. Kikki

    Turen kommer helt sikkert til at gå forbi boghandleren senere i dag, hvor jeg skal erhverve mig din bog. Den 21. marts i år modtog jeg et ganske skrækkeligt telefonopklad først fra min lillebror og ca 1 time senere af en læge. Nemlig at min far havde fået hjertestop og til trods for intensiv genoplivningsforsøg var hans liv ikke muligt at rede. Blot 64 år gammel, stadig aktiv med at drive sin egen virksomhed, fysisk aktiv og ellers sund og rask,

    Som præsten der bisatte min far så smukt sagde i sin tale “Nu kan der ikke længere lægges noget til, eller trækkes noget fra Torbens historie her på jorden. Resten af Torbens historie er overladt til Gud alene – så hos Jer skal den hvile. Hvile i taknemmelighed og kærlighed og hvile i visheden om, at nok kan døden skille os fra hinanden, men intet kan skille os fra Gud.”

    Det er så ganske sandt, men heldigvis lever min far – mine børns morfar videre i kraft af mig. Men savnet af ham er ubeskriveligt, faktisk har jeg svært ved på nuværende tidspunkt at se tasterne, grundet tårerne i mine øjne.

    Kikki

  27. 360 grader rundt om kræft

    Skønt når vi deler oplevelser med hinanden, tak :-)
    Jeg har netop med hjælp fra vores fælles ven Lykke Rix kastet mig ud i bloggen “360 grader rundt om kræft”Måske har du lyst til at dele din viden og erfaringer der.

    Kh Annette

  28. Anette

    Tusind tak for en dejlig bog, som alle burde læse en eller flere gange i deres liv. Den samler de tanker, der opstår når man oplever en stor sorg.

    Tak!

  29. Pernille Schmidt

    Kære Julia

    Jeg har lige købt din bog, og er ved at læse den. Indtil videre kan jeg kun sige, at den rammer spot on!

    Jeg mistede min lille søn, Tobias, i januar i år, og har i den forbindelse min egen store sorg at bearbejde. Jeg kan genkende meget af det, som bogen fokusere på, og kan kun sige, at selv om det er benhårdt, så er der altså også lyspunkter i sorgen, hvis man husker at fokusere på kærligheden, der går forud for den.

    Hvis du har lyst, kan du læse nogle af mine tanker på min blog: pernille-schmidt.blogspot.com – kommentarer er meget velkomne!

    Tak for bogen!

    Pernille

  30. Hanne Bjørn-Klausen

    Tak for en rigtig fin bog om sorgen – og ikke mindst tak for at hjælpe med at forstå, at sorgen aldrig forsvinder. Den bliver også selvom livet bliver rart igen.

    Vi mistede for 1½ år siden vores første barn – og verden brød sammen. For 9 måneder siden blev vi så forældre igen – til en krudtugle af en dreng. Og nu følges sorg og glæde ad. Glæden tager over – men sorgen vil altid være der.

    Din bog hjælper med at forstå alle de tanker og følelser, man føler sig så alene med – og det naturligt nok er så svære for andre at forstå.

    Godt du skrev den!

    Hanne

  31. vibeke jensen

    Hej.
    Har fået din bog om sorg af min søster i fødselsdagsgave.Øver mig meget i at læse den. Mistede min elskede mand i juni 2009 og er gået helt ned.Når jeg har læst den skriver jeg igen.
    De bedste tanker
    Vibeke

  32. Pingback: Ønskeseddel. | Fierce og fattig på SU!

  33. Cecilie

    Kære Julia,

    Jeg har læst alle dine bøger på nær “Sig Farvel”, som jeg har tilgode.
    Jeg mistede selv min mor til kræft sankt Hans aften 2009 og har ikke kunne finde mig selv siden, leder stadig. Fire måneder inden hun gik bort fik jeg min første og eneste søn Hubert, som hun lige nåede at møde. Hun kæmpede for at finde kræfter til at være sammen med ham, men det var hårdt for hende.
    Det selv at blive mor og så derefter miste sin egen så kort tid efter har sat sinde spor i mit sind og jeg tvivler tit på om jeg nogensinde bliver mig selv igen.

    I “Sandheden fra en løgner” og “Hvor lagde jeg babyen” beskriver du indimellem dine følelser omkring tabet af din mor og jeg kan spejle mig i alt det du skriver. Jeg blev nærmest helt skræmt over hvor ens mine tanker har været med dine.
    Jeg er selv fra Østerbro, men vi har fremlejet vores lejlighed fordi vi boede i samme ejendom som min mor og det har simpelthen været for svært.

    Jeg glæder mig til at læse bogen “Sig farvel” og håber den kan hjælpe mig lidt videre i livet.
    Jeg har nydt at læse de 2 andre bøger, de har giver mig en masses positiv energi, tusind tak for det!

    Bedste hilsner

    Cecilie.

  34. Cecilie

    Kære Julia,

    Tak! Nu har jeg endelig haft tiden til at læse “Sig Farvel” og jeg glæder mig allerede til at læse den igen…
    Tusind tak fordi du er den du er og giver så meget til dine læsere. Jeg tænkte på om du havde nogle foredrag i den nærmeste fremtid i Kbh eller omegn, som har forbindelse til de bøger du har skrevet eller nogle andre interessante emner.
    Overvejer også meget at benytte mig af en af dine workshops, men hvad det lige skal være vil jeg læse mig frem til her på sitet.
    Endnu engang tak og ha’ en dejlig dag.

    Bedste hilsner Cecilie

  35. Sara

    For 2 år siden da min 39-årige bror døde meget pludseligt var det godt at læse din bog. Specielt kapitlet med Karens mor. Jeg har netop lånt den igen fordi jeg tror jeg vil få noget andet udaf den nu.

  36. Kristina

    Kære Julia

    Tak for din bog! Som det er skrevet ovenfor, så er det en stor bog. Jeg mistede for 2½ måned siden min kæreste. Ord kan ikke beskrive, hvor stort et savn og hvilken sorg og pine det er. Din bog sætter mange tanker i gang, og jeg kan genkende spørgsmål og følelser.Præsternes ord trænger dybt ind. Selv citaterne rammer så fint. Den bog skulle alle læse.

    Kh Kristina

  37. Camilla Nissen

    Hej Julia,

    Jeg hørte om bogen i radioen, for lang tid siden. Jeg læste den sidste sommer, og det gav mig et spark i den rigtige retning til bedre at kunne håndtere dødsfaldet af min morfar, som altid var som en far for mig, da min biologiske far aldrig har været i billedet.

    Det er en fantastisk bog og den giver stor indsigt. Er taknemmelig for af du har skrevet den.

    Det er også på tide, at jeg får læst den igen.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>