5 tips til lækker yoga

Motion er en svær ting. En rigtig svær ting. I hvert fald for mig. Jeg er ikke naturligt draget af smerter i muskler jeg ikke vidste fandtes, og jeg bliver ikke lykkelig af at nogen råber af mig. Men så er der yoga.

Jeg har været på yogamåtten on-off i en del år. Jeg har elsket yoga siden jeg prøvede det første gang, eller nej, måske anden gang, men det er faktisk først indenfor det sidste lille års tid, at jeg har en oplevelse af, at der er blevet tid til det i mit liv. I hvert fald sådan for alvor. Heldigvis er der det fine ved yoga, at hvis man finder en god lærer, så er det aldrig for sent at komme i gang. Heller ikke selv om man er stiv og mangler muskler og heller ikke selvom man ikke kan nå sine tæer. Tværtimod det er faktisk derfor man gør det.

Nu er jeg så kommet ordentligt i gang, og jeg elsker det. Det gør underværker for mig, både i krop (jeg føler mig stærkere) og sind (jeg føler mig roligere), og eftersom jeg får en del spørgsmål om det, så er der her en del af svarene:

  1. Jeg går primært hos Tina Kaare ved Københavns Yoga – der er også en masse andre dygtige undervisere. Man kan både deltage i klasser, men også på retreats og ved workshops. Du kan læse mere om Tina her.
  2. Jeg elsker også yin-yoga – især den, som Trine Hedegaard står for. hende har jeg interviewet til bloggen her, og det interview kan du læse her. Yin-yoga har en masse fordele, blandt andet er det en meget blid form, som er virkelig god for dit bindevæv (har jeg fået forklaret – nej, jeg er ikke ekspert). Men Trine forklarer det selv så fint lige her, hvor du også finer øvelser.
  3. Så bruger jeg en yoga app – som både giver adgang til rimelig hård træning, og så også til restorativ yoga. Den er ganske fantastisk, og den kan du læse om her.
  4. Nej, det behøver ikke være plim, fuld af hvalsang og tvangsmeditation. Det behøver heller ikke være kedeligt. Og nej, god yoga er på ingen måde semi-religiøst på den der tåkrummende måde.
  5. Ja, mænd kan også. Og har virkeligt også godt af det.

 

0 Comments
Previous Post
Next Post