Min hverdag: Planlægning, planlægning, planlægning

Der var engang, hvor jeg ikke planlagde noget. Overhovedet. Som i sket ingenting, men så kom arbejdslivet og børnene, og på en eller anden måde tog det hele fart på præcis samme tid, og nøglen til at få livet til at hænge sammen blev så intensiv en planlægning, at jeg tænker at jeg efterhånden ville kunne styre en større samfundsomvæltende operation igennem. At få hverdagen til at spille er ikke en lille bedrift (og her, kan du godt klappe dig selv på skulderen, hvis andre glemmer at gøre det). For hold nu op, hvor er der meget man skal tage højde for. Én ting er ens eget liv, ens eget arbejdsliv, men familiens liv, skole, fritidsinteresser og sociale liv er simpelthen for vildt, når det hele skal gå op i en højere enhed. Nogle gange brænder det hele sammen, og så har vi ikke taget højde for en stil, en musiktime, en fodboldrelateret ting, og hele korthuset vælter. Andre gange kører det. Og nogle gange, strejker jeg – udskyder alt det der skal nås, alt det man skal have styr på og synker sammen i sofaen med mine drenge. Og måske er det i virkeligheden de fineste stunder, som jo kun er mulige fordi man forsøger at have styr på alt det andet. Men er det ikke vildt? Det der skal til? Og er det ikke underligt, at det er sådan en skill, man bare forventes at have? At man ikke lærer det noget sted, men selv må få styr på det?

 

2 Comments
Previous Post
Next Post