Vidunderlig roman du skal kende: Urmagerens Datter af Kate Morton

Der er simpelthen så uendeligt meget snobberi omkring bøger – det er tit sådan at bøger, især romaner, der er skrevet af kvinder og handler om kvinder, og ikke giver kramper i panden at læse, ganske hurtigt dømmes ude. Man kalder dem pop, pulp og alt muligt andet. Jeg håber ikke det sker for Kate Morton, men man ved aldrig. Romaner, der er skrevet af mænd, og handler om mænd og ikke giver kramper i panden at læse, bliver meget hurtigt til klassikere. Et godt eksempel er Nick Hornbys High Fidelity, og uden at rode mig ud i den store snak om den slags, så udkom den altså med stor ros og blev kaldt for et generationsportræt. Bridget Jones fik ikke helt samme behandling. Men:

Du kender hende måske allerede, Kate Morton, hun har nemlig en stribe af helt fænglenslende bøger bag sig, og nu er hun endelig ude med en ny, nemlig Urmagerens Datter. Den er en såkaldt time-jump-novel, som altså foregår i to perioder samtidig. Ud over at der skal opklares et mord, findes stor kærlighed, og en af hovedpersonerne skal finde ud af hvem hun i virkeligheden er og hvordan hendes komplicerede familie hænger sammen, så handler den også om den kreative klasse som den så ud i England i slutningen af 180otallet. Det synes som om Bloomsbury-gruppen danner forbillede for den fiktive gruppe af kunstnere der drager ud på landet en strålende sommer, og kommer knækkede hjem. Undervejs i romanen kommer vi også omkring social retfærdighed, velfærdsstatens grundlæggende (eller ideen til det), og klasseforskelle, og jeg er simpelthen vild med den. Den er vanvittigt velskrevet, medrivende og fremfor velresearchet.

Du finder den blandt andet her. 

 

3 Comments
Previous Post
Next Post