Nej, vi må ikke kigge med. Noget om i går.

Mens vi var nogle der jublede over hverdagen var tilbage i går, var der andre hvis liv blevet revet midt over i går. Nyheden om togkatastrofen på Storebæltsbroen i går fyldte sendefladen, samtidig med beskeder om stormflod og forhøjede vandstande. Det der er sket på Storebælt er forfærdeligt, og det er samtidig helt ubegribeligt at det kan ske. Når politiet så samtidig er nødt til at gå ud med beskeder om at folk skal lade være med at tage billeder af ulykkesstedet når de kører forbi, når nysgerrigheden et nyt lavpunkt. Der er folk der er døde, folk der er kommet slemt til skade, og så kommer vi danskere og synes vi har en eller anden ret til at se hvad der er sket med dem. Som om det var underholdning. Som om det, at andres liv er blevet revet over, er noget vi skal have lov til at se med ind i. Alt er ikke tilgængeligt, og alle har ikke ret til at vide alt om alle, uanset hvor glade vi er for vores smartphones.

 

9 Comments
Previous Post
Next Post