Glimmer Glimmer Glimmer

Det stopper nok aldrig, det med glimmeret. Jeg er og bliver fan, og jeg kan slet ikke få armene ned over hvor meget glimmer der lige nu er at få overalt. Kæder som Zara og Other Stories har fyldt butikkerne med glimmer fra gulv til loft, og jeg har faktisk ikke købt noget. Ikke af manglende vilje. Men mere af fornuft. Men der er noget med glimmer, som minder en om at alt ikke behøver være så vanvittigt alvorligt, så voksent, og så regelret. At der altid er plads til eventyr og magi, og ønsker og til at huske at man kan blive lidt bedre til at nyde alt det man er blevet givet.

Så nej, jeg har ikke købt de 16 glimmerkjoler jeg har kigget på, men til gengæld er der basis for virkelig meget glimmer på øjne, negle og alle andre steder i makeuppen, og hvis du leder efter en virkelig god øjenskygge så er jeg forelsket i NYX. Her er produkterne fotograferet inden jeg har haft fingrene i dem, så de stadig er pæne. Begge balletter er del af NYX julelook, og hvis du ikke kender NYX i forvejen så er det et kreativt brand udviklet uden for mange regler og restriktioner, og har en kæmpe fanbase af både makeupartister, mænd og kvinder der elsker makeup. Jeg er ret vild med de fire skygger her, som alle er metallic, og som dækker helt fantastisk. Brandet har også en primer til øjenlåget som er virkelig god, hvis man har en tendens til at skyggen fedter lidt rundt på låget.

 

2 Comments
Previous Post
Next Post