Om at skamme sig

Da jeg var barn, var skam en handling. Altså, man kunne blive sendt ud af rummet for at skamme sig, hvilket så vidt jeg husker betød noget i retning af at sidde alene og have ondt i maven over noget man havde gjort, ikke gjort og ganske ofte noget man ikke forstod, hvordan man havde gjort forkert. Men skam er også en voksen følelse, og åbenbart huserer den som en følelse af ikke at slå til, eller ikke at have gjort alt det man hele tiden hører man skal, nemlig “udlevet sit potentiale“. Forleden anbefalede en veninde et indlæg via facebook, om at være voksen og om at skamme sig. Én ting er hende, der har problemet i indlægget, men noget andet, er det svar hun får. Hvis du har ti minutter, så læs den her.

3 Comments
Previous Post
Next Post