Highlights fra Bogforum

Siden fredag formiddag har jeg været på Bogforum. Jeg var der alle tre dage, og der er jo tale om nørdernes distortion, så det var en kæmpe fest. Jeg var der for at interviewe en masse kloge, dygtige og inspirerende forfattere, men også for selv at tale om mine to nye bøger, Hverdage er der flest af, og Damen i midten. Det var mere arbejdsintensivt for mig, end det var sidste år, men det var simpelthen også bare så sjovt. Og rørende, og jeg var så træt i går aftes, da jeg kom hjem, at jeg nærmest begyndte at tale sort, men det er en anden sag. Billedet ovenfor er af Anne Glad og mig, da hun interviewede mig fra en af Bogforums helt store scener. Der var stoltfyldt, og det har jeg faktisk aldrig prøvet før. Så vildt altså. Interviewet var om Damen i Midten og Anne Glad var knivskarp. Der var så mange interviews med gode forfattere, jeg fik lov til at gennemføre og jeg nåede sket ikke at tage nok billeder, men her er lidt fra weekenden:

Fredag skulle min kære Søster optræde på Madscenen med sin Køkkenterapi, og det trak fulde huse! Smagsprøver, råd, vejledning og kæmpe begejstring. Hun holder et lignende arrangement her.

Billedet her er af den kasse Iben Diamant havde med på scenen mens hun blandede en Gin Tonic til mig, da jeg interviewede hende om hendes nye bog om … gin og tonic. Det var SÅ sjovt!

Og så skete det helt tossede at jeg simpelthen havde en søjle (!!!) på Bogforum!

2 Comments
Previous Post
Next Post