Bare et pip, så du ikke glemmer det…

Bogforum er lige om hjørnet! Den 26., 27. og 28. oktober i Bella Centret i København.  Og dét plejer altså at være ikke bare bøgernes fest, men også nørdernes og læsehestenes Paradis. Der er god stemning, masser af oplæsninger, interviews og muligheder for at se bag om bøgerne og ind i den verden som forfatterne bor i. Og så er det faktisk blevet ret nemt at finde ud af hvad man egentligt har lyst til at bruge sin tid på, for der er siden sidste år kommet et nyt program til. Det er elektronisk og man kan bare søge på dem man gerne vil se og høre, og tilføje dem til sit eget program, som man så printer ud og alting bliver mindre kaotisk, end det var dengang man skulle forsøge at overskue det hele i en trykt bog. Nå, men det finder du her. Og jeg kommer også. Både for at interviewe forfattere, men også for at tale om de to bøger, jeg er udkommet med i 2018.

0 Comments
Previous Post
Next Post